Kosmos 1954/3 side 42
Under denne rubrik vil vi lejlighedsvis bringe artikler fra "De forenede nationers informationskontor" der må skønnes at interessere KOSMOS læsere. Vi starter med en artikel om Alger, der giver et fingerpeg om, hvad havet som leverandør af vegetariske næringsmidler kan komme til at betyde for fremtidens mennesker.
Alger – fremtidens store næringsmiddel
Algesuppe smager godt - og indeholder fedtstoffer, protein og vitaminer
En simpel løsning på verdens stadig voksende levnedsmiddelproblem er pludselig dukket op. Denne løsning hedder: alger!
Algerne indeholder fedtstoffer, kulhydrater, protein og vitaminer, de er velsmagende, og de vokser hurtigere end nogen anden kendt nytteplante. Videnskaben, der allerede i nogle år har eksperimenteret med dyrkningen af alger, mener i dag, at arbejdet bør tages op nu og på bredest praktiske basis.
Havets flora udnyttes i øjeblikket ikke i nævneværdig grad i ernæringen – i Japan betragtes visse tangarter som en delikatesse, i USA benytter man specielle arter som spise, men kun i ringe udstrækning, og på markerne bruges tang som gødningsmiddel – men ellers har havplanterne med hele deres rigdom på vitaminer og næringsstoffer fået lov at ligge uudnyttet. Men med det stigende behov for næringsmidler til jordens stadig voksende befolkning er fulgt ønsket om at søge nye planter inkorporeret blandt dem, der allerede dyrkes. At man i første omgang er standset ved algerne, skyldes bl. a., at disse planter har en række egenskaber, der gør dem særlig praktiske og anvendelige.
Det er en særlig art af slægten algae, videnskaben i dag anbefaler som næringsmiddel, nemlig chlorella-algerne. De findes overalt og er ligesom alger i almindelighed små encellede organismer, der flyder frit omkring i vandet, både i ferskvand og i havvand. De er rige på vitaminer, og proteinindholdet ligger på mellem 7 og 88%, fedtindholdet mellem 1 og 75% og kulhydratindholdet mellem 6 og 38%. Under de gunstigste vækstbetingelser plejer algerne at indeholde 50%; protein og 7% fedtstof.
Algerne kan dække hele verdens proteinbehov.
En af de egenskaber, der gør algerne særlig anvendelige som næringsplante, er, at de vokser ualmindelig hurtigt. De kan yde 40 tons tørret næringsstof pr år pr. td. land. En førsteklasses hvedemark giver 2 tons, en rismark ikke mere end 1 ton. Algernes næringsværdi kan uden tvivl øges udover den i øjeblikket kendte – de nævnte tal er baseret på forsøg med alger, som de vokser i dag, men begynder man at dyrke dem i stor skala, kan man opnå bedre resultater – både kvalitativt og kvantitativt. Man regner således med at kunne nå op på et udbytte på 110 tons pr. td. land. Hvis proteinindholdet er 50%, betyder det, at man på et område, der ikke er større end Danmark kan dyrke alger nok til at dække hele menneskehedens daglige proteinbehov!
Hemmeligheden ved disse fantastiske tal er, at algerne er fri for en række af de gener, der knytter sig til andre planter: vækster på landjorden kan f. eks. kun i ringe grad udnytte den vandmængde, der stilles til deres rådighed – fordampningen tager det meste. Algerne derimod kan omdanne alt vand direkte til næring – eftersom de altid ligger i vand, behøver man ikke at regne med nogen fordampning for deres vedkommende. Solskinnet – en kraftkilde, som både land- og vandplanter bygger deres eksistens på, udnyttes bedre af algerne. Det solskin, der i en kultur af alger, passerer forbi en organisme, kan nå en anden, der befinder sig i et dybere niveau. Algerne bevæger sig i vandet og bliver ikke så afhængige af lys og skygge. I egne med megen sol og lidt vand må algerne med andre ord være ideelle dyrkningsobjekter.
Udnytter alt – vokser hurtigere.
Det nye i hele denne sag, som videnskaben nu kommer frem med, er, at algerne kan bringes til at vokse så fantastisk meget hurtigere end normalt ved tilførsel af kuldioxyd. Luften indeholder almindeligvis 0,3% kuldioxyd. Vand kan derimod optage helt op til 5%, d. v. s. næsten 20 gange så meget som luften. Ved at tilføre algekulturerne kuldioxyd – og gøre det under tryk, således at luftarten ikke forsvinder fra vandet op i luften kan man få algerne til at vokse hurtigere. En praktisk vanskelighed bliver ganske vist at skaffe den fornødne mængde kuldioxyd, der som regel ikke findes i landdistrikterne, men overalt hvor olie, kul o. l. brændes, produceres kuldioxyd, som kan opsamles og transporteres til alge-kulturerne i tanke.
Også nitrater får algerne til at vokse hurtigere – ganske som det er tilfældet med andre planter, der får dem i form af kunstgødning. Men for algernes vedkommende bliver nitraterne udnyttet 100%, hvilket ikke er tilfældet med andre planter.
De smager godt.
Så er der spørgsmålet om algernes tilberedelse. Hvordan smager de, og i hvilken form skal de spises? Også der har man allerede forsøg at bygge på. I en spedalskhedskoloni i Venezuela fik patienterne algesuppe lavet til som grøntsagssuppe og det var den almindelige opfattelse, at suppen var velsmagende. Videnskabsmænd, der har arbejdet med algerne, siger, at de smager lidt i retning af agurker. Algespaghetti, algebrød og tilmed flødeis med alger har man prøvet at fremstille, og folk, der har smagt disse produkter, er tilfredse med resultatet. Også som kreaturfoder har man med held anvendt alger.
Ny bog om alger.
En særlig bog om algerne og deres store muligheder i ernæringen er fornylig blevet udgivet af Carnegie-instituttet i Washington. Bogen hedder "Algal culture, from laboratory to pilot plant". Forskningen om algernes spiselighed begyndtes allerede i 1947 i instituttets laboratorier af amerikaneren H. A. Spoehr. Den nævnte bog indeholder bidrag fra mange landes forskning på dette felt, bl. a. fra Tyskland, Holland og England.
Hele verden i statistisk belysning -
nyt stort oplysningsværk udsendt af F. N.
I løbet af de sidste 20 år er verdens industriproduktion vokset med 189% og værdien af verdenshandelen med 250%. Kulproduktionen er gået 34% op, der produceres 229% mere brændselsolie, 294% mere elkraft, 186% mere stål, 199% flere biler. 89%; mere fragt sejler på verdenshavene og 182%: mere gods befordres med jernbanerne.
Det svirrer med tal og interessante oplysninger i F. N.'s statistiske årbog, hvis femte udg. udkommer i disse dage.
Verdens befolkningstal anslås at have ligget et sted mellem 2405 og 2533 millioner i 1952. For 20 år siden lå det mellem 1753 og 1872 millioner. Det fordele sig på verdensdelene således:
| 1952: | Befolkning
(millioner) | Indbyggere
pr. kvadrat km. |
| Verden*) | 2405 - 2533 | 18 |
| Afrika | 196 - 214 | 7 |
| Amerika, Nord- og Syd- | 340 - 348 | 8 |
| Asien (eksklusive USSR) | 1252 - 1361 | 48 |
| Europa (eksklusive USSR) | 397 - 401 | 81 |
| Oceania | 134 - 138 | 2 |
*) Inklusive USSR, skønsmæssigt beregnet.
Hvad de spiser.
Årbogen fortæller også, hvor mange kalorier folk gennemsnitlig får i deres daglige kost. Her er et uddrag af tabellerne; landene er anført i rækkefølge efter forbrugets størrelse:
Over 3000 kalorier daglig: Irland, New Zealand, Finland, Australien, Island, Danmark, Argentina, Schweiz, U. S. A., Sverige, Uruguay, Norge, og Canada.
2800–2999 kalorier dagl.: Storbritannien, Belgien, Luxembourg, Holland.
2600–2799 kalorier dagl.: Vesttyskland, Frankrig, Kuba, Czekoslovakiet, Østrig, Sydafrikanske Union og Polen.
2400–2599 kalorier dagl.: Tyrkiet, Israel, Cypern, Grækenland, Italien og Portugal.
2200–2399 kalorier dagl.: Ægypten, Chile, Brasilien, Colombia, Syd Rhodesia, Mauritius og Venezuela.
2000–2199 kalorier dagl.: Ceylon, Japan, Indikina, Honduras og Pakistan.
Under 2000 kalorier daglig: Bl. a. Burma og Indien.
Sammenligninger med tallene fra årene lige før krigen viser et betydeligt fald i kalorieforbruget i Østrig, Vesttyskland, Danmark, Norge, Storbritannien og Grækenland – mindre nedgang for Ægypten, Burma, Frankrig og Japan. I de nævnte 16 europæiske lande, undtagen Frankrig, Island og Sverige, lå kødforbruget under – ja, ofte væsentligt under – førkrigsniveauet. I næsten alle lande viste mælkeforbruget en stor stigning.
Verdenshandelens voldsomme vækst.
Verdenshandelen var i 1952 ca. 3% gange større end sidste førkrigsår. Det skyldtes dels en prisstigning på 150%, dels en reel forøgelse af varemængden på 40%. Europa (eksklusive de østeuropæiske lande) er stadig det førende handelskontinent, skønt dets andel i verdensimporten siden krigen er faldet fra 52 til 42% og dets andel i verdenseksporten er gået ned fra 43 til 38%. I samme tidsrum er U. S. A.'s andel i verdenshandelen gået voldsomt frem, og det har nu fortrængt Storbritannien som verdens største handelsnation. U. S. A.'s andel i den samlede verdenshandel er vokset fra 10 til 15%, medens Storbritanniens andel er gået tilsvarende ned. Verdens andre store handelsnationer er nu Canada, Frankrig og Vesttyskland.
Alt om alt og alle.
Med sine 578 sider af tabeller bringer F. N.'s statistiske årbog oplysning om mange hundrede emner: demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle. Den henter sit stof fra mere end 250 lande og områder.
("United Nations Statistical Yearbook" forhandles i Danmark af Ejnar Munksgaards Boghandel, Nørregade 6, København K.)
Tilbage til artikelregister
Forrige