Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Omslagsbilledet er fra J. O. Bøving-Petersens berømte værk "Universets Undere" og forestiller to sangcikader i færd med at bore en "brønd" ned i en meget tykhudet gren. Foruden de to cikader ser vi en stor påtrængende bille og – her citerer vi J.A.B-P.– "en del tilsyneladende ganske uvedkommende og ret næsvise myrer, der stimler sammen om eller endog entrer henover de to fotograferede cikader. Denne sammenstimlen omkring cikaderne tilsigter dog ikke noget røverisk overfald, men er kun et udslag af tørst, som skal slukkes ved den brøndboring, cikaderne foretager i bladstænglerne. I de vandfattige, solhede egne, hvori såmange af deres arter har hjemme, er de huller, de borer i tykhudede mod fordampning beskyttede stængler og blade, ofte de eneste kilder, hvor myrer og andre insekter kan hente en læskedrik. De benytter sig også af lejligheden, og navnlig de iltre myrer er så pågående, at de undertiden fortrænger de store fredelige cikader, inden disse endnu har fået deres behov stillet. Hellere end at indlade sig i klammeri fortrækker de skikkelige dyr, lader myrerne slikke den udvældende saft og kryber længere op på planten for at bore en ny brønd og måske få madro en tid, – indtil også der en flok tørstige myrer bliver ubehageligt nærgående.

Det af Fabre fotograferede "folkelivsbillede" fra cikadernes verden viser da, hvor uretfærdigt Æsop – og senere La Fontaine – karakteriserer sangcikaden i fablen om mødet mellem den og myren: Efter at have tilbragt sommeren med sang og dans kommer cikaden ved vinterens frembrud til myren for at tigge om lidt mad, men afvises med den moraliserende bemærkning, at den i stedet for at synge kunne have arbejdet og sparet føde sammen til vinteren, ligesom myren havde gjort. Således lyder den gamle fabel, men virkeligheden viser os, at det netop er myren, der ofte kommer som tigger til sangcikaden, – og at denne endog viger pladsen ved sin egen brønd og giver den tørstige at drikke."