Kosmos 1952/6 side 81
En hilsen fra Island
Præsidenten for De teosofiske Loger på Island, hr. Gretar Fells fra Reykjavik, holdt den 4. august i år den her trykte tale i KOSMOS FERIEBYs foredragssal, og præsidentens frue oplæste derpå – iført en smuk islandsk nationaldragt – efterfølgende digt.
Det er mig en stor glæde at få lejlighed til at takke for al den gæstfrihed og venlighed, vi har nydt her i Kosmos Ferieby, lige fra vi kom hertil den 12. i sidste måned. Vi beundrer også det store arbejde, der her er blevet udført i en god sags tjeneste. Da jeg kom her, var jeg ikke helt ukendt med Martinus' lære. Jeg havde i Island læst mange af hans bøger. Jeg havde selv udgivet en lille bog om ham og hans tankesystem, og jeg havde også holdt et foredrag om ham i forbindelse med et teosofisk årsmøde i Island, og da var det, at vi sendte Martinus et telegram. Jeg tror, det er det eneste telegram, han har fået fra et teosofisk møde i verden. Men egentlig synes jeg, at teosoferne skulle have bedre betingelser til at forstå Martinus end mange andre, og grundprincipperne i hans lære er de samme som i teosofien. Men han forklarer tingene undertiden fra lidt andre synsvinkler end teosoferne, og hans behandling af problemerne har jeg altid fundet inspirerende. Den virker befrugtende på tanken, selvom man måske ikke altid er helt enig med ham, i det mindste ikke i begyndelsen. – Jeg vil nu benytte lejligheden til at fortælle Dem lidt om det Teosofiske Samfund i Island. Jeg synes, De har et krav på at få noget at vide om disse mennesker, som nu har i sinde at røve Martinus fra Dem for en måneds tid. Men De behøver ikke at være ængstelige: Vi er ganske ophørt med at være "vikinger" i Island, og teosoferne der er meget fredelige og frisindede mennesker. De er fremfor alt sandhedssøgere, og derfor lytter de til de forskelligste lærere og søger at indsuge og tilegne sig kærnen i, hvad de siger. Jeg tror nu, at det er den rigtige teosofiske ånd. Vi har nu for tiden 7 loger i Island, 3 i Reykjavik, 3 i nærheden af Reykjavik og 1 på Akureyri, nordlandets hovedstad. Disse 7 loger er samlede i et landsforbund, og jeg har den ære at være dette lands forbundspræsident og har været det fra 1935. Jeg tror, de indskrevne medlemmer i Teosofisk Samfund i Island er nu godt 200 mennesker. Men der er mange, mange flere, der sympatiserer med teosofien, og i det hele kan man sige, al den åndelige jordbund for teosofi og andre frisindede retninger er god i Island. – Da jeg kom hertil, havde jeg ikke set Martinus uden af billeder. Jeg var ganske naturlig meget interesseret i at få ham at se og stifte bekendtskab med ham.
Jeg kendte ham med det samme, da jeg så ham, hvor han ventede på os på Københavns flyveplads, og siden har jeg ofte været sammen med ham; vi har drøftet mange spørgsmål, og jeg kan sige, at jeg er ikke blevet skuffet. Hans personlighed er helt igennem gennemsigtig. Og hvad ser man så igennem den? – Godhed, renhed, visdom! Han har enestående viden på det åndelige plan. Man kunne egentlig sige, at han er en levende åndelig encyklopedia. Han svarer meget beredvilligt på alle spørgsmål, hvor tåbelige de end er, og man har på følelsen, at egentlig gør man ham en tjeneste ved at spørge ham om alle mulige og umulige ting. Jeg kender nogle åndelige lærere, der ikke synes at være meget glade ved at få mange spørgsmål, men Martinus er ikke en af dem. Jeg vil så til slut sige, at det har været os en oplevelse at få ham at kende og også mange andre her, om hvilke vi synes, at de er ualmindelig intelligente, gode og kærlige mennesker. Det er en af teosofiens opgaver at lære os at opdage og anerkende virkelig storhed, hvor den end skjuler sig, og kunsten at leve består ikke mindst deri, at være klart seende overfor de store og smukke ting i livet. En af mine venner i Island, den berømte billedhugger Einar Jonsson, som også er en ven af Martinus, sagde engang om den sidstnævnte: "Martinus er en af disse redningsplanker, som forsynet med lange mellemrum kaster ud til menneskene." Disse få ord siger en hel del, og jeg tror, at mange andre vil gerne gøre dem til sine egne. Og vil jeg tilsidst bringe Dem alle en hilsen fra de store horizonters land, fra jøklernes og lavaernes mystiske land, fra de gamle "sagaer"s land, fra landet med den ophøjede naturskønhed – en hilsen fra Island. Gud velsigne Danmark og det danske folk!
Til Martinus!
Der er mange i sjælenød,
der vrider sig og fryser.
Du har visdom, varme og glød:
De kosmiske analyser.
Og hvis verden forstod dem,
jeg tror den vilde finde
sin lykke, nå til visdom frem
og ro og fred i sinde.
Du bringer næring hjerte og hu
fra åndens store rige,
og jeg tror i verden nu
du næppe har din lige!
I verden er der bål og brand
og brag til alle sider,
men vi har dog een hellig mand
i disse mørke tider!
Så gå din høje lysets vej
og nedbryd tankens mure.
Engang vil verden hilse dig
som en af sine store.
Gretar Fells.
Tilbage til forfatterregister
Forrige