Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fra 1944 har elektron-kalkulatorer været kendt, og den her viste maskine, der er bygget i 1946, er allerede en meget forbedret type. – Man har kaldt disse regnemaskiner "mekaniske hjerner", fordi de i mange tilfælde udfører udregninger, som langt overskrider den menneskelige hjernes kapacitet. Man kan f. eks. give maskinen "en ordre", hvorefter den foretager beregninger, hengemmer nogle resultater, fortsætter udregningerne og henter senere de hengemte eller "huskede" resultater frem og medtager dem i beregningerne på det rigtige tidspunkt og afleverer så endelig en nøjagtig og logisk udregning af den stillede ordre eller opgave. Om man vil kalde det hjernefunktion eller ej er en smagssag, men at det er helt utroligt, hvad disse maskiner kan udføre af beregninger fremgår af følgende eksempel.

Den afbildede kalkulator, som optager et rum, der måler ca. 7 × 20 meter, afsluttede omkring ved årsskiftet en opgave, som havde varet ca. 2 måneder, hvor den arbejdede dag og nat. Det var en udregning, som på almindelig vis ville have taget adskillige mænd utallige århundreder at udføre, og udregninger af denne art ville derfor aldrig ellers være forsøgt. Udregningens resultat foreligger i en tæt trykt bog på 327 sider, fyldt med tal, som viser den nøjagtige position af planeterne Jupiter, Saturn, Neptun, Uranus og Pluto med 40 dages mellemrum i en periode på 407 år, nemlig 1653 til 2060, altså mere end hundrede år ud i fremtiden.

Bogen indeholder 1.500.000 tal, mange af dem er 10-cifrede, men disse tal er kun det endelige resultat af mere end 150.000.000 tal, som er brugt i udregningen og midlertidigt "husket" af maskinen. Selve beregningen medførte 5.000.000 multiplikationer og divisioner og mere end 7.000.000 særskilte additioner og subtraktioner af store tal.

Maskinens hemmelighed er farten. Den foretager simple regningsarter, addition og subtraktion (multiplikation er blot gentagne additioner) ved hjælp af elektriske impulser, der går med lysets fart og tilføres den ene efter den anden med lynets fart. Disse impulser gennemløber kalkulatorens 12.500 elektronrør, 21.400 elektriske relæer og 40.000 forbindelser, som kan sættes, ændres og brydes ved elektriske ledninger og stik. F. eks. kan sammenlægning og fradragning af tal med hver 19 cifre foretages med en fart af 3500 pr. sekund, og tal med 14 cifre multipliceres med 50 pr. sekund og divideres med 20 pr. sekund.