Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forklaring til

Hvor ofte hører man ikke sætningen: "Det er dog kolossalt, så han (hun) er blevet forkalket!" – og hver gang ved man, at der dermed hentydes til, at det omtalte menneske på en måde er ifærd med at dø, idet forkalkningen jo netop ytrer sig ved tiltagende nedsat sanse- eller livsoplevelsesevne. Udefra set er der noget mildt over forkalkningen. Vedkommende mærker ikke selv så meget til den, i hvert fald ikke når den kommer oppe i den såkaldt "høje alderdom". Anderledes derimod når den kommer, medens mennesket endnu er forholdsvis ung og i hvert fald meget gerne vil leve. Da er den yderst pinefuld. Et af dens første alarmerende symptomer er det forhøjede blodtryk, som mange selv endnu ret unge mennesker lider under.

Ser vi på billedet, der er lånt fra "Mennesket – Den store Rejse gennem vort Legeme", vil vi se, hvorledes blodårerne gennem den tiltagende forkalkning bliver mere og mere stive og dermed uegnede til at løse deres opgave. Resultatet er kendt. En dag brister en åre, for det meste i hjernen, og en lammelse eller døden er følgen. Men også skrumpenyre og hjerteudvidelse er farlige virkninger af forkalkningen.

Da der her er tale om en sygdom, som er umådelig udbredt, er spørgsmålet, om der intet middel findes imod denne for tidlige indre nedbrydning, og svaret er her, at intet middel mod denne fare er bedre end tilegnelsen af et venligt og behersket sind og en ny og knap så grov ernæringsmåde som den, der idag er almengældende. Et gammelt ord siger, at de fleste mennesker "graver deres grav med tænderne". Dette ord kan idag udmærket suppleres med, at det samme flertal ved sin mangel på omtanke "begærer sig ihjel", idet vi snart er nået dertil, at vort samfunds største indtægtskilder er de indirekte skatter på øl, spiritus og tobak, samtidigt med, at dets største udgifter er dets hospitalsudgifter. Lægger man dertil, at medicinalindustrien rangerer blandt vore største, er det vel nok værd at tænke på, om det ikke er livet selv, der langsomt og sejgt tvinger os til – via lidelsen – at blive tænkere, hvilket vel vil sige, mennesker, der, på grund af en udviklet forstand og mådeholden levevis, dør "mæt af dage" og ikke af forkalkning.