Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forklaring til

Ingen sætning er vel mere gentaget og mere misbrugt end sætningen "alt beror på tilfældigheder!" Det er rigtigt, at visse begivenheder i vort liv synes at bære det tilfældiges præg, men har man mod til at undersøge det område af livet, hvor vore egne, selvoplevede erfaringer giver mulighed for den rigeste indsigt, vil vi uundgåeligt opdage, at der bag utallige af vore oplevelser eksisterer urokkelige love. Springet fra denne opdagelse og til erkendelsen af, at al livsoplevelse dybest set er absolut og urokkeligt lovbundet, skulle ikke være for langt for det tænkende menneske. At naturen her er vor sande læremester ved vi, men hvor mange mennesker går denne natur efter i "sømmene"? Hvormange kender for eks. mon det helt ud fantastiske sammenspil mellem plante- og dyrerigets rent fysiske kemi? Hvormange tænker egentlig på, at der forud for vor klodes tilblivelse eksisterede en given opgave, som skulle løses, og som kan udtrykkes med ordene: konstruer en mekanisme, der evner at omsætte atmosfærens umådelige mængde af kulsyre til bl. a. ilt, og konstruer derefter en mekanisme, der evner at anvende den frigjorte ilt og producere kulsyre!

Disse to "mekanismer" repræsenteres i vort daglige liv af planter og dyr, eller af den vegetabilske og den animalske organisme. Vi citerer fra "Mennesket – Den store rejse gennem vort legeme", bind I, side 304, fra hvilket omstående billede er lånt

"Mennesket indånder ilt (O₂) og udånder kulsyre (CO₂). Planten optager kulsyre, afspalter kulstoffet og producerer sukker og stivelse af kulstof og vand. Dette sukker og stivelsen anvender mennesket som føde. Den ilt, der er blevet fri ved spaltningen af kulsyren, afgiver planten til atmosfæren. Formelen for det menneskelige "liv" lyder (billedets venstre side) C+O₂=CO₂, formelen for "plantelivet" (billedets højre side) CO₂=C+O₂.