Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1949/7
Forklaring til
FORSIDEBILLEDET
Den 31. maj 1936 var en mærkedag for Martinus' arbejde, idet sagens store flag da for første gang vajede over feriebyen eller »Kosmos Feriekoloni«, som den dengang hed. Takket være forstående imødekommenhed indenfor den statslige administration, fik vi tilladelse til at flage med »eget flag«, et ønske, der nødvendigvis måtte være dybt hos mennesker, der nok respekterer den nationale ide, men som dog, ifølge hele deres indstilling, lægger hovedvægten på det internationale.
I tretten somre har dette flag nu budt sagens interesserede velkommen til denne idylliske plet, der mere end nogen anden er viet den praktiske udfoldelse af de ideer, Martinus har nedlagt i sit hovedværk »Livets Bog«. Vi, der sommer efter sommer har levet vort liv her, ved hvad det har betydet for den enkelte, når han eller hun pludselig har fået øje på den hvide trekant, der lyser klart på grundenergiernes regnbuefarvede baggrund. At flaget, hvis indre »hemmelighed« er kendt af enhver studiekredsdeltager og læser af Martinus værker, også vækker udenforståendes beundring, er med årene blevet en selvfølge for os, der så ofte har måttet høre begejstrede udbrud fra tilfældige forbipasserende.
Helt uden dramatiske episoder har dets vajen i vinden ikke været. Det hændte således en tidlig forårsdag i 1940, at en stor tysk kampflyver pludselig stoppede sine motorer og gled ned og cirklede rundt om flagstangen. Jeg forestiller mig, at flyveren har siddet i sine egne tanker og så pludselig har fået øje på flaget ret forude – og så derefter er kommet i tvivl om, hvilket land han egentlig befandt sig over! Det duvede slemt i granerne, da han igen med en sand helvedeslarm satte motorerne igang og gled væk.
Under beslaglæggelsen af feriebyen i krigens sidste fase, vakte dets farver de tyske officerers forbavselse. De spurgte og så højst forbløffede ud, da jeg fortalte dem om farvernes betydning. Tilfældet ville, at der netop i Tyskland havde eksisteret en stor humanistisk bevægelse ved navn Kosmos, der afgik ved døden ved Hitlers magtovertagelse. Nu troede de, at den havde »overvintret« her. Jeg var i den besynderlige situation at stå netop på denne plads, omgivet af sværtbevæbnede og meget mistroiske mennesker og tale om det »internationale verdensrige«, de havde tænkt sig at skabe, – og som vi andre vidste, forsynet havde kendt dem uværdige til at fuldbyrde. På tomandshånd gav adskillige af disse mennesker udtryk for, at Martinus havde valgt den eneste farbare vej, – de havde så rigeligt erfaret magtens reelle begrænsning.
Det er påny højsommer ved klint og her er igen fyldt med mennesker. Som allerede berørt i sidste nummer af Kosmos tumler vi med planer for den endelige ombygning heroppe; planer, der vil resultere i, at ikke eet, men tre store kosmosflag til næste år byder alle denne skønne feriebys sande indbyggere velkommen til ferie og til en undervisning, for hvilken alt, hvad her er skabt, skal tjene som inspirerende ramme.
G.-L.