Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forklaring til
 

Den 15. april 1946 var en mærkedag i Martinus' arbejde idet vi den dag overtog herregården Klintsøgård. Det vil være de fleste bekendt, at denne store ejendom blev overtaget netop som de tidligere ejere, brdr. Houlberg, havde afsluttet en uhyre kostbar ombygning af hovedbygningen, der uden overdrivelse nu kan karakteriseres som en for vort formål sjældent fint indrettet pension. Sammen med de af de foregående ejere opførte kostbare pavilloner, kom sagen til at disponere over et bygningskompleks, der idag rummer på det nærmeste hundrede værelser af hvilke de 70 er indrettede til beboelse. Det siger sig selv, at denne overtagelse måtte rumme mange vanskeligheder. Tiden var bygningsmæssigt nærmest umulig på grund af materialesituationen, og sagen var på daværende tidspunkt ikke omfattende nok til at anvende en så stor pension, som der her var tale om. På den anden side ville det være en katastrofe for udviklingen af feriebyen, om denne ejendom gik over på andre hænder, og det tjener sagens virkeligt interesserede til uvisnelig hæder, at de dengang stod ved Martinus side og muliggjorde denne store »erobring«.

Tiderne er nu ved at blive normale, og udviklingen heroppe kan derfor nu begynde at blive bragt ind i de spor enhver af os længe har set hen til, nemlig hele områdets inkorporering i sagens tjeneste. At tro, at Martinus nogensinde permanent har ønsket at besidde en pension med spiritusbevilling etc. beror kun på ukendskab til hans arbejde. Men man må krybe, før man kan gå, og alene det, at skødet på denne ejendom befinder sig mellem de sagen tilhørende dokumenter, er i sig selv noget af et mirakel. Imidlertid nærmer eksperimenternes tid sig deres afslutning, og vi arbejder i øjeblikket med planer, der i sig rummer mulighed for, at sagens flag til næste år med rette kan gå til tops indenfor denne store nyerhvervelse, der har så mange betingelser for at blive et strålende aktiv i Martinus åndsarbejde. Selvom jeg ikke på nuværende tidspunkt kan afdække disse planer, kan jeg dog sige såmeget, at de, når de er gennemført, vil give sagens interesserede alle betingelser for en ferie helt i overensstemmelse med de idealer, vi kæmper for.

Vejene frem mod de mål, vi har lært at kende gennem Martinus verdensbillede, er både lange og ofte stenede, enten det så drejer sig om vor ydre eller indre front. At disse vanskeligheder afskrækker mange, er både forståeligt og menneskeligt. Men ingen vanskelighed har endnu formået at udviske disse mål eller at lamme vor længsel efter at se dem materialiseret i en verden hvor dette, at »være sig selv nærmest« stadig er tilværelsens alfa og omega for flertallet. Ingen, der har været med i kampen for Kosmos Ferieby, har været i tvivl om, at denne kamp rummer en personlig prøve for hver enkelt, såmeget desto mere betydningsfuldt er det, at denne skabelse år for år kæmper sig vej frem imod det, vi alle vil, at den skal repræsentere: et område, hvor enhver er sin næste nærmest. Martinus fylder 60 år, til næste år. Jeg vover at spå, at vi den 11. august 1950 ser udover en ferieby, der ikke alene er en drøm, materialiseret i en tung og hård materiel verden, men også en skole for den ånd, der engang vil beherske alle jordens kontinenter.