Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Medens Objektet for et Individs Livsindstilling eller dets Indstilling til Omverdenen først og fremmest maa opfattes generelt som værende den samlede Strøm af de Energier eller Paavirkninger, der fra Omgivelserne ustandseligt rettes mod Individet og danner Materialet for hele dets samlede Tilværelse, kan man dog ogsaa mere lokalt opfatte Objektet som en Del af eller en enkelt Detaille i denne samlede Energistrøm, saaledes at man her, hvor Objektet blot er et andet Individ, kan tale om en "lokal Livsindstilling". Der skal i det følgende gøres nærmere Rede for de hertil knyttede specielle Problemer.

Det er klart, at nævnte Uensartethed, der saaledes optræder i Strukturen af næsten hvert eneste Jordmenneskes Mentalitet, ikke blot i Form af fine Nuancer og Afskygninger i det smaa, men ogsaa som virkelige, væsentlige og dybtgaaende Forskelle i det store, og som ganske naturligt skyldes det enkelte Individs ulige store Erfaringsmateriale paa de forskellige Felter, nedfældet i dettes nuværende og tidligere Liv i Form af Evner og Talenter, i høj Grad gør det vanskeligt at komme til et helt rigtigt Billede af den individuelle Bevidsthed.

Men der er endnu flere Ting at tage sig i Agt for ved Analyseringen af den jordmenneskelige Psyke. Alene i de ydre Forholds overordentlige stærke Indvirkning paa det typiske Jordmenneskes hele Livssyn og Væremaade ligger en Kilde til Fejltagelser i Slutningsfølgen fra Væremaaden til Karakteren. Der er i den ovenfor anførte Artikelserie i Kosmos 1942 Side 115 gjort Rede for Forskellen i et og samme Individs Indstilling i dets sultne og i dets mætte Tilstand eller i de Situationer, hvor det har Modgang og møder Ubehag, og de Steder, hvor det har Medgang og møder Behag. Der skal derfor her blot tilføjes, at uden et grundigt Kendskab til de ydre Forudsætninger for Individets Indstilling kan man ikke naa frem til en sand Analyse af dettes Bevidsthed og moralske Udviklingstrin. Har f. Eks. ikke de fleste en Tilbøjelighed til i al Almindelighed at anse Optimisten for højere udviklet end Pessimisten eller til at dømme den smilende, imødekommende som værende bedre end den alvorlige, tillukkede uden at tænke paa, at den sidstnævntes Væremaade udelukkende kan være en Afspejling af en indre aandelig Krisetilstand, et stærkt mentalt Tryk fra en eller anden Bekymring, Sorg el. lign.?

Dog ogsaa paa andre Maader virker de ydre Faktorer ind. Saaledes er det sikkert enhver bekendt, at Individet er eller rettere opfører sig anderledes ude blandt Fremmede end hjemme kun blandt dets allernærmeste, der som Regel er at finde inden for dets Familie. Over for Venner og Bekendte vil Individet helst udelukkende vise sig fra sin bedste Side, og det forstiller sig derfor og foregiver derigennem at være bedre og mere hensynsfuld, end det i Virkeligheden er. Selv om de fleste Mennesker er Genier i at forstille sig paa denne Maade, og derfor ofte gør det ret ubevidst, kræver nævnte Forstillelsesproces dog alligevel, især hvis den skal gennemføres permanent, et stort Arbejde af Individet i Form af Beherskelse. Derfor slapper Individet som oftest af overfor sine Nærmeste og gaar i sin Væremaade sommetider lige til den modsatte Yderlighed, som en Slags Kompensation for Besværet ved at forstille sig overfor andre, uden at tænke paa, at kun ved til Stadighed at opøve sig til ved Beherskelse at holde sine mindre heldige Naturer nede i de Omgivelser, hvor det er sværest, det vil sige blandt sine Nærmeste, kan man efterhaanden udvikle sine bedre Naturer saaledes, at nævnte Beherskelse bliver lettere og lettere for tilsidst at blive helt overflødige. For den moralsk udviklede Forsker kan Individet imidlertid ikke skjule sin virkelige Natur, selvom det forstiller sig nok saa meget overfor vedkommende, idet Individets vante Væremaade ikke kan undgaa at sætte sine Spor eller afspejle sig baade i dets Ansigtstræk og i alle dets smaa uvilkaarlige Bemærkninger, Bevægelser og øvrige Manifestationer, hvorimod det almindelige Jordmenneske som oftest har meget svært ved at gennemskue en vel gennemført Forstillelse.

Ovenstaaende er blot et enkelt Eksempel paa, hvorledes Individet forandrer Væremaade efter Situationen eller Omgivelserne. Som andre typiske Eksempler herpaa kan man sammenstille Individets Væremaade overfor Over- og Underordnede, Venner og Fjender, Mænd og Kvinder o.s.v. o.s.v. Ja, i Virkeligheden skifter Individets Væremaade ustandselig med Omgivelserne, saaledes at man kunne fristes til at sammenligne Jordmennesket med Kamæleonen. Man kan maaske til sidst helt komme i Tvivl, om der bag al denne Foranderlighed i Individets mentale Energiorganisation virkelig eksisterer nogen samlet Enhed. Men her kan man atter drage Sammenlignen med Kamæleonen, der dog stadig maa siges at udgøre en og samme Enhed til Trods for, at den til Stadighed skifter Farve og Udseende efter Omgivelserne, hvilket jo blot er en Forsvarsforanstaltning til Bevarelse af Enheden: Kamæleon. Ganske tilsvarende virker Foranderligheden i Menneskets ja i ethvert levende Væsens Indstilling, idet der som forklaret i Artiklen "Livsindstillinger" i Kosmos 1941 Side 51–53 for enhver Form for Indstilling gælder følgende Grundprincip:

En Indstilling vil altid udgøre en Reaktion eller Energiorganisering til Bevarelse og Stimulering af Livet, hvilket vil sige Livsoplevelsen i den Form, der er i Overensstemmelse med Ophavets Ønsker og Begær.

Hvis Individet paa et givet Tidspunkt har visse bestemte Ønsker for Oplevelse af Tilværelsen, er det klart, at Individets Indstilling for at kunne faa disse Ønsker opfyldt saa godt som muligt maa blive forskellig i de forskellige Situationer, ganske tilsvarende som man f. Eks. for at holde en bestemt Legemstemperatur maa klæde sig varmere, naar det er koldt, end naar det er varmt. Man vil ogsaa se, at Individet overfor ensartede Paavirkninger indstiller sig paa ensartet Maade under Forudsætning af, at Individets Organisme befinder sig i samme Ligevægtstilstand.

Ved Analyseringen af et Væsen er det den bag Individets Manifestationer liggende Enhed, man tilstræber at faa noget at vide om. Og denne Enhed bestaar netop af Individets Ønsker og Begær samt af dets Evner og Talenter. Hvis man f. Eks ved en Analyse finder ud af, at den eller den er god og kærlig, vil dette sige, at vedkommende har Ønsket om og Evnen til at være god og kærlig mod andre, samt at nævnte Ønske er dominerende under normale Forhold, naar Lejlighed byder sig til at omsætte Ønsket til aktiv Handling. Det er ikke altid, at Ønsker og Evner følges ad, normalt vil det endda, som Martinus har vist, være saadan, at Ønskerne er forud for Evnerne saaledes, at Evnerne ofte er størst, der hvor Begærene allerede har kulmineret og er paa Retur. Ved Analysen af et Medvæsen gælder det altsaa ikke blot om at konstatere, hvilke Ønsker og Evner Individet paa et givet Tidspunkt er i Besiddelse af; men det er ogsaa af fundamental Betydning at skaffe sig Klarhed over, om de paagældende Ønsker og Evner er i Vækst, kulminerende eller degenererende.

Analysen af et Væsen kan kun ske ad indirekte Vej i Form af en Slutten sig fra Væsenets forskellige Manifestationer til Væsenet selv, det vil sige ovennævnte Enhed. Enhver Analyse maa saaledes bestaa af en Række Iagttagelser med tilhørende Bearbejdelse.