Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ogsaa i den rent fysiske Legemsbygning frembyder de nys nævnte Hovedgrupper principielle Forskelle. Det er tidligere omtalt, hvorledes Ansigtsmuskulaturen ikke kan undgaa efterhaanden at præges af de Sindstilstande og Tankeklimaer, Individet hyppigst hengiver sig til, og det samme gælder naturligvis ogsaa Øjnenes Udtryk. Den mindste øjeblikkelige Stemningsnuance afspejler sig i Virkeligheden i Øjnenes straalende Spil. Udtrykket kan skifte ustandseligt, uden at de dybere liggende og mere permanente Sjælstilstande af den Grund dog kan skjules helt. Øjnene kan saaledes ikke undgaa at bære Præg af, om Individet for det meste benytter sig af Følelsesenergien eller af Intelligensenergien, ligesaavel som de altid giver Udtryk for, om Individet hyppigst betjener sig af Tyngdeenergien eller af høje intellektuelle Tankeenergier.

Men Forskellen mellem de tre Hovedkategorier gaar endnu dybere, idet den endog giver sig til Kende i selve Legemsbygningen og Ansigtstrækkene. Saaledes vil f. Eks. den følelsesbetonede ofte være præget af en vis Afrundethed i Legemsbygningen, og Ansigtstrækkene vil gerne være bløde, runde, tit lidt udflydende, hvorimod den intelligensbetonedes Legemsbygning ofte vil være mere kantet, og hans Ansigtstræk vil hyppigst være markerede og ofte ret skarpe.

Der er iøvrigt intet underligt i, at de paagældende Hovedgrupper afviger fra hinanden i Legemsbygningen – tværtimod; det er jo dog en Kendsgerning, at f. Eks. det højtudviklede Jordmenneskes Kranium er vidt forskellig – større og langt spinklere – end det primitive Naturmenneskes, og hvad kan Grunden vel være andet, end at førstnævnte Væsen betjener sig af helt andre – langt finere – Tankeenergier end sidstnævnte.
 

Martinus' Analyser af Jordmenneskenes Mentalitet med Inddeling af disse i de tre Hovedkategorier vil uden Tvivl i Fremtiden faa en stor Betydning for Psykiatrien, idet man herved ogsaa vil kunne nærme sig en dybere Forstaaelse af de forskellige Former for unormale mentale Tilstande eller Sindslidelser. Psykiatrien benytter sig i Øjeblikket af en af Psykiateren Kretschmer angivet Gruppeinddeling af Menneskene i forskellige Konstitutionstyper.

Denne Gruppeinddeling, der først og fremmest bestaar af de to Hovedkonstitutionstyper, den pyknisk-syntone og den leptosom-schizoide, svarer saa nogenlunde til den følelsesbetonede egoistiske og den intelligensbetonede egoistiske, men er dog ikke defineret saa klart og enkelt som disse, men nærmest defineret eller karakteriseret ved en hel Række baade fysiske og mentale mere eller mindre tilfældige Træk. Især er den leptosom-schizoide Type temmelig uklar og uensartet m. H. t. karakteristiske Egenskaber. Dette skyldes ogsaa, at medens Martinus' Kategorier mere udgør rene Typer, hvorimellem der findes alle mulige Blandingstyper, er Kretschmers Konstitutionstyper ikke blot Typer, men hele Grupper, der tilsammen rummer i alt Fald den væsentligste Del af Jordmenneskene.

Fordelen ved Martinus' Kategorisering er indlysende, idet man herved kan foretage, f. Eks. som tidligere skitseret, en overordentlig fin Analysering af Menneskene, uden at deres Individualitet behøver at gaa tabt, hvorimod det samme principielt aldrig kan blive Tilfældet, saa længe man ønsker at operere med et begrænset Antal Grupper, der tilsammen skal rumme den samlede Jordmenneskehed, et Forhold enhver Psykiater naturligvis er ganske klar over.

Til Belysning af det foregaaende skal her blot anføres et lille Eksempel fra det praktiske Liv.

Naar der fremkommer nye videnskabelige Teorier af revolutionerende Karakter, idet de rokker ved selve Grundlaget for de eksisterende Teorier og for meget af det, man hidtil har anset for rigtigt og urokkeligt, vil der altid opstaa en til Tider meget voldsom Diskussion mellem Tilhængere af det nye og af det gamle. Ofte gaar Diskussionen i Formen langt udenfor de strengt saglige Rammer, og der diskuteres eller kæmpes med en Voldsomhed og Lidenskab, der udelukkende hører ind under Fanatismens Omraade. Man bliver her Vidne til, at Videnskabsmænd, der netop paa det Felt, hvor de ved Hjælp af deres Intelligensoverlegenhed har opnaaet Anerkendelse og Succes, pludselig kan slaa om og blive fuldstændige Fanatikere.

Til hvilken Kategori hører nu et saadant Væsen?

Anvender man den kretschmerske Konstitutionslære maatte et saadant Væsen uden Tvivl henregnes til den leptosom-schizoide Gruppe, og man ser da ogsaa, at denne Gruppe karakteriseres baade ved Egenskaber som kynisk beregnende og fanatisk, til Trods for at førstnævnte Egenskab er decideret intelligensbetonet, medens sidstnævnte er absolut følelsesbetonet – blot i en ret primitiv Form – som ogsaa anført i det foregaaende.

Men hvad saa med Væsener indenfor Kunstens og Religionernes Omraade? Findes der ikke ogsaa her Fanatikere, som med blind Begejstring kæmper netop for deres Ideer? Hvor skal et saadant Væsen placeres indenfor de kretschmerske Konstitutionsgrupper? Anbringes han ogsaa i den leptosom-schizoide Gruppe, faar vi to saa modsatte Typer som den følelsesprægede Kunstner og den intelligensprægede Videnskabsmand i samme Gruppe, blot fordi de er i Besiddelse af den almen jordmenneskelige Egenskab: Fanatisme. Anbringes Kunstneren i den pyknisk-syntone Gruppe, vil det altsaa sige, at Fanatisme ikke kan regnes for særligt egnet som karakteriserende Egenskab. Og ligeledes vil man kunne finde de fleste andre Bevidsthedsegenskaber ligesaa uegnede til dette Formaal.