Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1943/3 side 179
<<  21:25  >>
J. G. Hannemann:
Forskellige Former for Livsindstilling.
(Fortsat.)
Væsener med følelsesbetonet Egoisme.
Grundet paa et Underskud af Intelligensenergi vil Følelsen hos disse Væsener være saa mangelfuldt reguleret eller kontrolleret, at deres Indstilling til Tilværelsen domineres af deres Følelsesliv. Deres Handlinger – ja, hele deres Væremaade – bliver impulsiv, bestemt som disse, og denne er af umiddelbare Følelsesindtryk eller Indskydelser, idet Refleksionerne eller Overvejelserne, der ellers danner en væsentlig Hæmning for mange Handlinger, her er relativt faa og enkle. Ofte fører Impulsiviteten en vis Overilethed med sig, saaledes at disse Væsener undertiden foretager sig noget, de senere fortryder. Den manglende Kontrol af Følelsesenergien hos et Individ bevirker endvidere, at dette let og umiddelbart lader sig paavirke af ydre Indtryk, der hensætter det i en dertil svarende Stemning. Væsener af denne Kategori kan saaledes karakteriseres som Stemningsmennesker. Ofte vil de ligge under for deres Stemninger, hvad enten disse som hos Optimisten er af permanent lys Karakter eller som hos Pessimisten er af permanent mørk Karakter eller som f. Eks. hos visse Kunstnertyper ustandselig er svingende fra Mørke til Lys og omvendt. En speciel Art af Stemningsmennesker er Romantikerne, d. v. s. Drømmenaturer, der søger bort fra det materielle Livs haarde Virkelighed ind i en Drømme- eller Fantasiverden, der rummer deres Længslers og Ønskers dybeste Maal. Ukontrolleret Følelse giver sig ligeledes Udslag i umiddelbar og ukritisk Begejstring, der ofte hos de mere primitive Naturer har Tendens til at slaa over til Fanatisme, d. v. s. en meget stærk og ganske ukritisk Overvurdering af og Beundring for det Objekt, Interessen er rettet imod. Den følelsesbetonede er af Naturen umiddelbar og impulsiv med en urolig, pulserende Livsudfoldelse gennemgaaende med relativt stærke Følelsesudsving.
Væsener med intelligensbetonet Egoisme.
Grundet paa et Overskud af Intelligens vil Følelsen hos disse Væsener være saa stærkt reguleret eller kontrolleret, at deres Indstilling til Tilværelsen domineres af deres intelligensmæssige Tankeliv. Deres Handlinger – ja, hele Væremaade – bliver reflekteret, bestemt som disse og denne er af intelligensmæssige Betragtninger. De heri indgaaende Overvejelser og Resonnementer er ofte af en ret teoretisk Karakter og noget forskruede, idet Følelsesenergien, der i Forvejen er i Undervægt, delvis indkapsles og kvæles af den meget stærke Kontrol og Binding fra Intelligensoverskuddet, hvorved det – ud fra en Føling med og en Indleven sig i Foreteelserne, saaledes som de forekommer i Virkeligheden, – skabte Grundlag for Overvejelserne let bliver for spinkelt og utilstrækkeligt.
Intelligensoverskuddet hos et Individ bevirker endvidere, at dette har Tilbøjelighed til at analysere og vurdere de udefra kommende Indtryk, saaledes at det har vanskeligt ved at hengive sig til en Stemning eller til at begejstres.
Da Intelligensen hidtil næsten udelukkende har været anvendt til Udforskningen og Opbygningen af den materielle Verden og det civiliserede Samfund og derfor staar i et udpræget Afhængighedsforhold til materielle Ting, er det intet Under, at Væsener med Intelligens i Overskud gennemgaaende er materialistisk indstillet, og at vi her møder Romantikerens Modsætning i Form af den materialistiske Realist, der kun anerkender den materialistiske Side af Tilværelsen. Den intelligensbetonede er af Naturen reflekterende og køligt beregnende med en rolig, jævn Livsudfoldelse, gennemgaaende med relativt svage Følelsesudsving.
(Fortsættes.)
  >>