Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvorledes forandres ikke Humøret for det Individ, der sidder i økonomiske Vanskeligheder, ved Meddelelsen om, at det har vundet den store Gevinst i Lotteriet, og hvorledes vilde det være muligt for et saadant Individ at vedblive med at være Pessimist, i al Fald m. H. t. sin øjeblikkelige økonomiske Situation? Nej, der er absolut ingen anden Forskel mellem Pessimisten og Optimisten end en Forskel i de ydre Foreteelser. Et Individ bliver Pessimist, naar de ydre Forhold til Stadighed stiller sig ugunstigt for det m. H. t. dets Chancer for Tilfredsstillelse eller Opnaaelse af dets Ønsker og Begær, medens samme Individ bliver Optimist, naar de ydre Forhold til Stadighed stiller sig gunstigt for det i samme Henseende, akkurat paa samme Maade som det lille Barn bliver ked af det og giver sig til at græde, naar man tager den Ting, det leger med, fra det, og bliver glad og smiler, naar man giver det Tingen igen, maaske med et Stykke Chokolade i Tilgift. Man ser da ogsaa, hvorledes Mennesker hurtigere eller langsommere skifter fra Pessimisme til Optimisme og omvendt, ganske i Relation til en Skiften i de ydre Paavirkninger fra ugunstig til gunstig Retning og omvendt. Hvis en saadan Skiften mellem Pessimisme og Optimisme ikke netop skyldes de ydre Paavirkninger, men derimod er Resultatet af en større eller mindre moralsk Forvandling af Individet, vilde der fremkomme et ejendommeligt Billede af den moralske Tilstand hos de Mennesker, deriblandt visse Kunstnertyper, hvis Sindstilstand svinger overordentlig tit, undertiden flere Gange i Døgnet, mellem Pessimisme og Optimisme.

Det her anførte maa baade gælde for den erhvervede og for den medfødte Indstilling, naar Hensyn tages til Udviklingen i tidligere Liv, som antydet i sidste Afsnit.

Den eneste Forskel mellem Optimisme og Pessimisme bestaar i Virkeligheden blot i en lidt forskellig Farvetone i Sansningen af Omgivelserne: medens Optimisten ser overdrevent lyst eller overvurderer de gunstige Foreteelser, ser Pessimisten overdrevent mørkt eller overvurderer de ugunstige Foreteelser.

Idet enhver Skabelsesproces bestaar i Overvindelse af Modstand, d. v. s. Overvindelse af visse af Omgivelsernes Energier, hvilket kun kan ske ved Hjælp af Individets egne Energier i Form. af dets Evner og Talenter eller dets Organisme samt de af Omgivelsernes Energier, det har underlagt sig, d. v. s. det har organiseret eller reguleret, saaledes at disse er bragt ind under dets Viljes Kontrol, maa de Energier, der skal overvindes, altsaa indgaa som den ugunstige Realitet, medens Individets egne Evner og øvrige Hjælpekilder maa indgaa som den gunstige Realitet. Idet en Overvurdering jo er det samme som en i Indbildningen skabt Forøgelse eller Forskydning mod det mere ubegrænsede eller rettere mere uoverskuelige, medens en Undervurdering omvendt er en i Indbildningen skabt Formindskelse eller Forskydning mod det mere begrænsede d. v. s. mere overskuelige, ses det, at en Overvurdering af den gunstige Realitet eller Evnerne og de øvrige Hjælpekilder bevirker, at Modstanden synes mindre, eller mere begrænset, medens en Undervurdering af Evnerne og de øvrige Hjælpekilder modsat bevirker, at Modstanden forekommer større, eller mere ubegrænset. Det første stimulerer til optimistisk Aktivitet og det sidste til pessimistisk Passivitet, og ligeledes stimulerer det første til optimistisk Veltilfredshed og Opstemthed, medens det sidste stimulerer til pessimistisk Utilfredshed og Nedstemthed. Idet begge Dele er et Udslag af primitive egoistiske Begær og ikke er bygget paa Alkærlighedens ligevægtige Principper, fremkalder de begge Ufuldkommenheder i Form af Ubehag, saaledes som vi netop ogsaa har set i det tidligere.