Kosmos 1942/6 side 105
J. G. Hannemann:
Forskellige Former for Livsindstilling.
(Fortsat.)
Den Modstand, som et Individ vil øve mod at lade sin Indstilling paavirkes af ydre for Indstillingen nedbrydende Kræfter eller Begivenheder, er overordentlig forskellig for de forskellige Individer og udgør i Virkeligheden en for hvert enkelt Individ karakteristisk Størrelse, en Art Stabilitets- eller Ligevægtsfaktor, idet den udtrykker et vist Maal for Stabiliteten af de Energier, der tilsammen danner Individets samlede Energiorganisation. Normalt vil et Individs Energiorganisation have en saa stor samlet Masse- eller Træghedsvirkning, at de ydre Kræfter enkeltvis kun er i Stand til at paavirke den samlede Organisation i ret ringe Grad, men der gives Tilfælde, hvor denne samlede Træghedsvirkning af forskellige Grunde er mere eller mindre elimineret, hvorved Forandringerne i Livsindstillingen vil kunne foregaa overordentlig hurtigt. Dette Fænomen, der i Virkeligheden er en Slags Overfølsomhed, skal vi muligvis komme tilbage til i et senere Afsnit, her maa vi nøjes med at gøre opmærksom paa det. Medens Overgangstilstandene ofte vil være stærkest repræsenteret hos de Mennesker, der svinger meget langsomt, vil Ydertilstandene derimod næsten være helt eneraadende hos de Typer, der svinger meget hurtigt, idet Overgangstilstandenes Levetid her er forsvindende ringe. Medens man indenfor den førstnævnte Kategori oftest træffer ret intelligensbetonede Mennesker, træffer man indenfor den sidstnævnte. Kategori hyppigst stærkt følelsesbetonede Mennesker, deriblandt mange Kunstnertyper.
Medfødt og erhvervet Livsindstilling.
Vi har i det tidligere (Side 51) set, at et Væsens Indstilling altid maa udgøre en Stimulering af eller et Forsvar for dets samtidige Energiorganisation. Hver Energiorganisation vil saaledes altid have sin bestemte til sig særlig tilpassede Livsindstilling, ganske uafhængig af, hvorledes Livsindstillingen iøvrigt er blevet til, om den er medfødt eller erhvervet. Vi saa jo ogsaa i det tidligere, at de Begær, der i et Individs Energiorganisation fremkalder en pessimistisk eller optimistisk Indstilling hos dette, altid er af samme Art og uafhængig af Indstillingens Tilblivelse, som Individet ofte slet ikke er bevidst i. Men selv om der saaledes, til Trods for at mange er af modsat Opfattelse, ikke er nogen principiel Forskel mellem den medfødte og den erhvervede Indstilling, kan man naturligvis ikke komme uden om, at der mange Gange er en væsentlig Forskel mellem Stabiliteten af den medfødte og den erhvervede Livsindstilling. Medens den erhvervede Indstilling, hvis Opstaaen jo netop skyldes ydre Paavirkninger, ofte er ret følsom overfor saadanne, synes disses Indvirken paa de Indstillinger, der mere eller mindre beror paa et medfødt Anlæg, væsentlig reduceret. Ja, hos visse ekstreme Ydertyper, der nærmer sig Psykopattilstanden, forekommer Indstillingen saa indgroet, at den tilsyneladende er upaavirkelig af de ydre Begivenheders Natur. Det er klart, at jo stærkere et Individs Evne eller Vanefunktion i en eller anden Retning er udviklet, desto vanskeligere kan den nedbrydes af ydre Kræfter. F. Eks. vil et Individ, der kun har haft Modgang en kort Tid, ikke kunne naa at faa udviklet en saa dybtgaaende Vanefunktion til Pessimisme som et Individ, der har haft Modgang hele sit Liv.
En kun af de ydre Paavirkninger fremkaldt Livsindstilling kan imidlertid godt opnaa en betydelig Grad af Styrke eller Indgroethed og adskiller sig derved ikke i den Henseende fra alle de (de fleste) medfødte Indstillinger, der blot i nogen Grad er paavirkelige af de ydre Begivenheder. Nu er der ganske vist forskelligt, som tyder paa, at de meget udprægede Tilfælde af medfødte Indstillinger ledsages af visse fysiologiske Særpræg eller Ejendommeligheder, der i hvert Fald er medvirkende Aarsag til de paagældende mentale Tilstande. Men maa ikke akkurat det samme om end maaske i mindre Grad ogsaa være Tilfældet hos de Individer, hvor Indstillingen efterhaanden erhverves ved gentagne ydre Paavirkninger i een bestemt Retning? Det maa dog sikkert anses for en videnskabelig Kendsgerning, at en hvilken som helst Vanefunktion eller Evne ikke kan opstaa eller udvikles hos et Individ, uden at der derved foregaar Forandringer i dets fysiske Organisme, saasom Dannelse af Centre i Hjernen. Principielt synes der saaledes ikke at være nogen Forskel mellem det erhvervede og det medfødte Livssyn, selvom de tilsyneladende fremkommer paa vidt forskellig Maade. Med Hensyn til Dannelsen af den medfødte Indstilling maa denne foregaa paa ganske tilsvarende Maade som Dannelsen af alle de øvrige medfødte Anlæg eller Talenter; et uhyre betydningsfuldt Problem, som vi muligvis skal komme tilbage til senere, da en nærmere Analyse heraf vil føre alt for vidt paa dette Sted. I alle Tilfælde skal der henvises til Analyserne og Udredningen af Reinkarnationsprincippet i Martinus' Hovedværk "Livets Bog", specielt III Del.
I Modsætning til den af mange Videnskabsmænd og Læger anerkendte Arvelighedshypotese, hvilende paa den 100 Procents materialistiske Tankegang, at Evner og Egenskaber udelukkende skyldes Molekylekonstellationer (Gener) i den fysiske Organisme, viser Martinus, hvorledes det medfødte Talent maa være overført fra et tidligere fysisk Liv, hvor det er blevet skabt og udviklet ved Øvelse, akkurat som det sker for vore Øjne for de erhvervede Talenters Vedkommende. Efter denne Tankegang vil man altsaa forstaa, at den medfødte Livsindstilling blot er en i mange Tilfælde mere indgroet og fastsiddende Art af den erhvervede Livsindstilling, men dækkende over akkurat samme mentale Motivverden som denne blot i Reglen i en endnu mere ubevidst eller skjult Form.
(Fortsættes).
Tilbage til artikelregister
Forrige