Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Vi kender vor egen natur og ved, at der er en bevidsthed bag den. Men hvad med naturen omkring os? Er der også bevidsthed bag den, dvs. er Gud til? For at finde ud af det, kan vi starte med ud fra det kendte (vor egen natur) at slutte til det ukendte (naturen omkring os). Læs her, hvad Martinus får ud af at opstille en sådan hypotese.

 

Hvis man ... frakender den logiske skabelsesproces, der har forvandlet jordkloden fra en ildsø til den strålende verden af liv, den i dag repræsenterer, intelligens, tanke og dermed bevidsthed og et hermed forbundet "levende Noget" eller ophav, vil denne frakendelse eller benægtelse være – ikke en hypotese – men et tomt postulat, idet man da ikke har bedømt det ukendte ud fra det kendte. Og man vil da, i stedet for at være forsker, udelukkende være fanatiker. Det kan jo ikke nægtes, at inden for det kendte, hvilket vil sige: inden for det område, hvor den menneskelige iagttagelsesevne har en hundrede procents kapacitet, kan ingen logisk skabelse finde sted uden at være et produkt af et levende ophav, være manifesteret i kraft af tanke, intelligens, vilje og hjernefunktion. Denne kendsgerning vil da være det eneste, ud fra hvilket man retmæssigt kan bedømme den endnu mere logiske skabelsesproces, der finder sted i det område, hvor vor sanseevne ikke ejer den førnævnte kapacitet, og af hvilken grund nævnte område: naturen, jordens forvandligsproces, stjernernes gang eller hele universet derfor udgør et for os mere eller mindre ukendt objekt.

Som vi her ser, kan den ærlige og sande videnskabelige forsker således slet ikke undgå i det mindste som hypotese at måtte acceptere et levende, tænkende ophav bag naturens store skabelse, og at denne således er en bevidsthedsfunktion analogt med den af os selv frembragte skabelsesproces. Den forsker, der pure benægter dette, har dermed blottet sit eget videnskabelige talents ubetydelighed på nævnte felt så meget, at vi kan se, at det slet ikke tæller med i opklaringen af dette. Han tilhører væsener, hvis videnskabelige uformuenhed parret med en vis ærgerrighed betinger, at de i god tro udslynger deres gudsfornægtelse uden at ane, at denne docering er et skrigende falskt og uvidenskabeligt facit, der ikke engang på nogen som helst måde rummer mulighed for at kunne underbygge denne hypotese.

Fra Livets Bog 3 stk. 912.