Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I huset Jagtvej 52 på Nørrebro i København skete der den 24. marts 1921 en højst usædvanlig begivenhed. I et beskedent møbleret værelse på 1. sal foregik der i al ubemærkethed noget, der allerede i dag af nogle relativt få mennesker ses som en verdensbegivenhed, mens det af verdens øvrige befolkning er ganske ukendt og foreløbig næppe kommer til at fange dens opmærksomhed. En 30-årig ung mejerist, Martinus Thomsen, satte sig i sin kurvestol, bandt et tørklæde for øjnene og begyndte at meditere på begrebet Gud. Dette satte nogle åndelige processer og oplevelser i gang og medførte en fuldstændig forandring i den unge Martinus bevidsthed og blev anledning til en ændring af hans livsbane. Det medførte et forfatterskab, der afdækkede et altomfattende eller kosmisk verdensbillede, beskrev livsmysteriets løsning, de kosmiske eller evige livslove og principper og blev dermed en vejledning i væremåde for det jordiske menneske, det vi i dag kalder moral.

Martinus havde med andre ord fået "kosmisk bevidsthed", den fulde indsigt i Guds væsen og væremåde, som han så stærkt havde ønsket, da han satte sig til rette i sin stol. Hans meditation på Gud havde givet ham en oplysning og et svar så overvældende, at det langt overgik, hvad han tidligere havde anset for muligt at opnå. Og de følgende 60 år brugte han på at dele sin store viden med sine medmennesker i tale, skrift og symbolske illustrationer.

Det er i denne måned 75 år siden denne epokegørende – men yderst stilfærdige begivenhed fandt sted. Huset på Jagtvej, hvori det skete, står endnu i næsten samme skikkelse og tilstand som dengang. Og bortset fra at butikslokalerne i stueetagen nok har skiftet ejere og udseende igennem årene, og facadens murværk er påvirket af den travle bydels snavs og røg, er bygningen uændret. Det kan nok have undret forbipasserende, når nogen har stillet sig op og fotograferet dette ret uanseelige 4 etagers hus, der af ydre ikke adskiller sig fra andet byggeri, der fandt sted omkring århundredeskiftet på Nørrebro i København. Den eneste form for udsmykning på bygningen er nogle dyrehoveder eller dæmonagtige figurer, der er anbragt over hvert vindue. Som et kuriosum kan det nævnes, at det dyrehovede, der har siddet over vinduet til det værelse, hvori Martinus havde sin kosmiske oplevelse, er faldet af. Man skal dog nok ikke lægge for megen symbolik heri, skønt Martinus mission jo netop blev at medvirke til den dyriske mentalitets fjernelse fra det jordiske menneskes bevidsthed.

Den 24. marts 1921 blev således Martinus virkelige fødselsdag, den dag han fødtes ind i sin virkelig kosmiske bevidsthed og indviedes til sin menneskelige gerning som lærer for jordens mennesker. Den oplevelse, der egentlig fandt sted over nogle dage, men som afsluttedes på denne dato, vil få vidtrækkende betydning for alle mennesker, efterhånden som de kommer på bølgelængde med eller får en hunger efter virkelig kosmisk viden.

 

 

Ejendommeligt er det at tænke på, at en ung mand sætter sig i sin kurvestol for at meditere og dér gennemgår en indre forvandling gennem en lysoplevelse, en åbenbaring og modtager en viden, som i århundrederne eller årtusinder fremover vil blive åndeligt brød for alverdens millioner. Hans ord og sætninger har allerede fæstnet sig i manges sind, og i disse år oversættes hans værker til mange nationale sprog og det internationale sprog esperanto, og de er således på vej ud til alle dem, der i dag hungrer efter svar på livets fundamentale spørgsmål. Kan det være for meget at sige, at det der skete på et lejet værelse i ejendommen Jagtvej 52 i København den 24. marts 1921, var en verdensbegivenhed?

Martinus har selv fortalt om denne begivenhed i sine erindringer, der er udkommet på Sam Zinglersens Forlag. Endvidere i bogen "Omkring min missions fødsel", udkommet på Borgens Forlag.