Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Redaktion: Thora Hammarlund.

24. Time.

Kære Læser!

Samtidig med at den øvrige Del af Brevet skifter Ansigt, vil ogsaa Esperantotimerne blive lagt om, saa de for Fremtiden i Stedet for at blive en sammenhængende Række, nu bliver smaa selvstændige Stykker. Til Glæde for de, der har fulgt de tidligere Lektioner, medfølger der denne Gang to Lektioner, saaledes at Gennemgangen af alle de største og vigtigste Ting nu er fuldført. De Smaating, der endnu mangler, saasom nogle flere Endelser og Forstavelser mm., vil efterhaanden følge i de nye Timer.

De vil nu i hver Time bl.a. finde et sammenhængende Stykke Tekst. Da der imidlertid af Pladshensyn kun vil blive opgivet de vanskeligste Gloser, vil jeg endnu engang gøre de interesserede opmærksom paa den lille Esperanto-Nøgle, som ikke alene er en Ordbog fra Esperanto til Dansk, men som ogsaa indeholder den samlede Grammatik, Forstavelser og Endelser samt Reglerne for Orddannelse. Prisen er meget beskeden. Den koster nemlig kun 15 Øre plus Porto. Sender vi den samtidig med det almindelige Brev, bliver det kun 5 Øre for indenbys og 10 Øre for udenbys i Ekstraporto.

Jeg vil gerne samtidig benytte Lejligheden til at takke de mange, der har skrevet til mig eller paa anden Maade har vist mig deres Interesse for Esperanto-Siden. Og skulde De have Forslag til Forandringer eller Ønsker om Forbedringer, vil jeg altid være meget taknemmelig for at faa det at vide.

Naar De ser omstaaende Skema med alle de samsvarende Ord, KORRELATIVERNE som de hedder, vil De maaske til at begynde med synes, at det ser forfærdelig vanskeligt ud, og det maa da sikkert være umuligt at huske alle de smaa næsten enslydende Ord ud fra hinanden. Men ved nærmere Eftersyn vil De opdage, at der er et ligefremt genialt System i Galskaben.

Ser De efter, vil De opdage, at alle Ordene er bygget over det ene lille Bogstav: i. Og da baade det Bogstav, der staar foran, og de, der kommer efter, har deres bestemte Betydning, vil man altid kunne ræsonnere sig til Betydningen af et Ord, selv om man ikke i Øjeblikket kan huske det uden ad.

Tag f. Eks. Ordet ĉie; det begynder med ĉ, som anvendes foran alle altomfattende Ord, og ender paa e, som altid har noget med Sted at gøre, altsaa maa det blive: overalt ell. alle Vegne. Eller tag kiam; det begynder med k, som enten er spørgende eller tilbagevisende, og ender paa am, som betyder noget med Tid, altsaa maa det være: hvornaar, naar, da.

De har allerede haft en Del af disse Smaaord som Gloser. Læg Mærke til, naar der kommer nogle nye, og kig saa paa Skemaet for at finde dets Betydning der. Til at begynde med vil De maaske synes, det er en vanskelig A-Funktion, De skal til at starte, men den er dog sikkert ikke værre, end at den godt kan lade sig forvandle til en B-Funktion, og benytter De Skemaet flittigt, vil det ikke kunne undgaas, at De en skønne Dag opdager, at C-Funktionen er traadt i Kraft.

Bem: 1. og 3. Linie kan bøjes baade i "n-Form" og i Flertal, medens 2. Linie kun kan bøjes i "n-Form". Ordene i 2. Linie kan ikke staa foran et Navneord.

Vi har hidtil kun beskæftiget os med Udsagnsordene i Handleform, denne Gang vil vi gennemgaa Lideform, som har Endelserne -ata, -ita -ota, og som bøjes ved Hjælp af Udsagnsordet: esti.

Forskellen paa Handleform og Lideform er jo den, at i Handleform er det Grundledet, der foretager Handlingen, men i Lideform faar Grundledet paaført Handlingen. Eks: Jeg skriver Bogen (Handleform). Bogen bliver skrevet (el. skrives) af mig (Lideform).

Ĉu vi memoras mian rakonton pri s-ro Hansen, kiu estas tiel preciza homo, kaj kiu ĉiutage legas sian gazeton je precize la sama horo? Hodiaŭ mi denove rakontas la historion, sed nun la gazeto estas la plej grava faktoro en ĝi.

Hodiaŭ s-ro Hansen sidas ĉe la tablo manĝante, kaj la gazeto kusas apud li; la gazeto nun, estas legota (vil blive læst). Manginte li sidas en la aposeĝo kaj legas; do la gazeto estas legata (bliver læst). Poste li formetas la gazeton kaj foriras; nun la gazeto estas legita (er blevet læst)

Hieraŭ je precize la sama horo s-ro Hansen sidis ĉe la tablo kaj la gazeto kuŝis apud li; do ĝi estis legota; poste li sidis kun la gazeto en aposeĝo, la gazeto estis legata; kaj fine li foriras formetante la gazeton, gi do estis legita.

Kaj morgaŭ, kiam s-ro Hansen denove sidas ĉe la tablo, la gazeto estos legota, poste kiam li sidas en aposeĝo, ĝi estos legata, kaj ĉe lia foriro, la gazeto estos legita.

Kaj se la gesinjoroj estus riĉaj, certe ankaŭ kuŝus gazeto apud s-ino Hansen, kaj ĝi estus legota; poste ŝi ankaŭ sidus en aposeĝo, kaj la gazeto estus legata; kaj fine ŝi formetus la gazeton, ĝi estus legita.

Jeg har denne Gang ikke bragt noget Skema, men kun Eksemplerne. Det skulde strengt taget ogsaa være tilstrækkeligt, da det er langt det bedste, hvis man kan holde det danske Sprog helt udenfor, og blot tænke klart og logisk paa, hvad det er, der foregaar, og derpaa oversætte direkte fra Handlingen i Stedet for fra det danske Sprog.

Lideformerne kan ganske som de sammensatte Tider i Handleform benyttes til Navneord, Tillægsord og Biord.

Eks: Ŝi kisis sian amaton. Mi prenas la legitan libron. Ŝi sidis forlasite hejme. Ŝi kunportis la skribitajn leterojn.

Læg Mærke til, at man kun maa omskrive en Bisætning til et Biord, dersom Grundleddet i Bisætningen og Hovedsætningen er den samme.

Eks: Da han havde spist, gik han - kan omskrives: manĝinte, li foriris. Men: Da han havde spist, kom Fru Hansen - kan ikke omskrives.

Gloser:
memori - huske
porti - bære
kuŝi - ligge
apud - ved Siden af
fine - til Slut