Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det er med stor glæde, vi i rådet konstaterer, at det private initiativ med hensyn til udbredelsen af kendskabet til Martinus Kosmologi er tiltaget kraftigt i de seneste år. Det viser, at de nye tanker har slået rod i mange sind, så at nye knopper kan spire frem her og der.

I Martinus sidste ti leveår var Instituttets organisation og fremtidige ledelse nok et spørgsmål, som i særlig grad lå Martinus på sinde. Det var vigtigt for Martinus at klargøre for bestyrelsen, som rådet kaldtes på det tidspunkt, omfanget af det ansvarsområde, som Instituttet fremover skulle påtage sig.

Et for Martinus vejledende princip i disse samtaler var en stræben efter at mindske Instituttets ansvarsområde til det absolut nødvendige. Instituttet skal først og fremmest koncentrere sig om opgaver, som ingen anden kan eller bør påtage sig. Dette vil faktisk sige, at så meget som muligt skal frit og betingelsesløst overlades til det "private" initiativ.

Som eksempel på opgaver, som Instituttet nødvendigvis må påtage sig, kan nævnes offentliggørelsen af Martinus litteratur, som Instituttet alene har ophavsretten til og ansvaret for. I denne forbindelse skal Instituttet sikre sig, så langt det nu er muligt, at oversættelserne til andre sprog er af acceptabel kvalitet. Martinus ønskede også, at der skal findes et sted på jorden, hvor man er forpligtet til at oprette en specialskole for det af ham beskrevne kosmiske verdensbillede. Denne internationale kosmiske skole skal, som de fleste Kosmos-læsere ved, skabes på Klint.

Ligeså ønskede Martinus, at Instituttet skal have et kontaktorgan til verden, og dette organ er tidsskriftet Kosmos. Kosmos skal med tiden udvikle sig til et internationalt tidsskrift. Når Instituttet opfylder disse absolut nødvendige forpligtelser, så sikres omverdenen, at det nødvendige arbejdsmateriale, litteraturen, bliver tilgængelig. Derved opfyldes den grundlæggende forudsætning for de private initiativer også.

At alle øvrige opgaver overlades til det private initiativ indebærer naturligvis samtidigt, at disse også hører ind under de enkelte individers ansvarsområde. Ingen kan autoriseres af Instituttet, og omvendt kan ingen tiltage sig autorisation på Instituttets vegne. Alt ansvar er de enkelte individers ansvarsområde.

Alt ansvar er hundrede procent personligt, og om det lykkes den enkelte i sin stræben på forskellige måder at føre dette arbejde videre, beror udelukkende på de evner, han eller hun er udrustet med.

Martinus ønske er altså, at hans værk skal være en betingelsesløs gave til alle og enhver, og at alle, som føler sig i harmoni med arbejdets kærlighedsbudskab, frit og uafhængigt skal kunne virke til gavn og glæde for sin næste og for sig selv.

Da denne gave er en gave til alle mennesker, må den på ingen måde privatiseres. Den kan ikke ejes og må ikke begrænses. At ville begrænse eller monopolisere mulighederne for at være virksom indenfor det kosmiske skaberfelt er jo en misforståelse. Det er en misforståelse af det kosmiske gaveprincip og får til konsekvens, at det lys, man har til hensigt at tænde, faktisk slukkes.

Derfor kan der heller aldrig på det private initiativs grundlag med rette opbygges nogen form for monopoliserende organisation udenfor Instituttets ansvarsområde med krav på særlige rettigheder i forhold til andre, der også ønsker at arbejde med kosmologien.

Det er jo åbenbart, at når Martinus ikke ønskede, at det af ham selv grundlagte Institut skal have særlige rettigheder med hensyn til at organisere spredningen af kosmologien til almenheden, og når han ikke ønskede, at hans eget Institut skal gøres til en verdensorganisation, ja, end ikke til en landsorganisation, så ønskede han heller ikke at nogen anden, individ, gruppe, by eller nation skal tiltage sig særlige rettigheder.

Der ligger en speciel og ganske usædvanlig opgave heri for alle venner af dette arbejde, nemlig den, at man – hvor velment det end måtte være – i sin stræben efter at sprede budskabet ved at udvikle arbejdsformer, foreninger, institutter, centre eller grupper af forskellig slags, ikke på nogen måde monopoliserer disse foretagender og derved begrænser det enkelte individs muligheder for at virke til gavn for kosmologien.

Kun hvis det lykkes at undgå dette, bliver der åbnet maksimalt for den kosmiske strøm, den livgivende kraft, som skal forløse vor verden ud af dens fødselsveer.

Vi vil derfor fra rådets side bede alle initiativrige og dygtige venner om, at de ikke på grund af ubetænksomhed eller på grund af den automatisk indbyggede påvirkning, som samfundet giver os, falder for fristelsen til at indkapsle eller begrænse alkærligheden. I dag som for to tusinde år siden gælder det, at man ikke tænder et lys for at sætte det under en skæppe.

Vi har i rådet fået forespørgsel om, hvad en gruppe interesserede kan kalde sig for at fremstå som en enhed overfor myndighederne, uden derfor at danne nogen form for forening, hvilket som bekendt er uforeneligt med kosmologiens idé-indhold.

Eftersom det kan forventes, at der vil opstå mange grupper rundt om i verden, vil vi bede om, at man respekterer Martinus ønske om, at navnet Martinus Institut forbeholdes det af ham grundlagte institut. Yderligere grunde til dette ønske er: Martinus Institut i København er selve kilden, grundlagt personligt af Martinus.

Martinus Institut, København, forvalter alle rettigheder til Martinus litteratur.

Martinus Institut er lovmæssigt bundet til at anvende alle sine ressourcer udelukkende til dette formål, at gøre Martinus værk så let tilgængeligt som overhovedet muligt.

Martinus Institut i København har således en speciel rolle i forbindelse med spredningen af kosmologien, som ingen anden gruppe kan overtage. Derfor mener rådet, at det vil være en stor fordel for alle parter, om navnet Martinus Institut kan forbeholdes det i virkeligheden eneste eksisterende absolutte Martinus Institut som findes, nemlig det der ligger på Mariendalsvej 94-96 i København, Danmark.

Vi håber, at vi fra alle interesserede venner og medarbejdere vil møde forståelse for dette ønske. Vi vil foreslå, at alle som ønsker at slutte sig sammen i en form for samarbejde om studiet af kosmologien, og som derfor behøver et samlende navn for at informere omverdenen om sin eksistens, kalder sig for Martinus Center, eventuelt gruppe, med tilføjelse af by, sted eller adresse.

Dette skulle også bidrage til en meget ønsket ydre markering af alle centres og medarbejderes ligestilling, ligesom det gennem tilvæksten af nye Martinus Centre rundt omkring i verden klart kommer til at fremgå, at denne mulighed står til alle interesseredes rådighed, når behov foreligger, helt uafhængig af andre centre og af Martinus Institut.

Vi i rådet ønsker til sidst alle venner og medarbejdere lykke og fremgang med arbejdet til gavn for den nye verdensimpuls.