Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1985/2 side 45
Er søvn tidsspilde?
af Helmer Fogedgaard
 
Det mener en af vore store aviser, som skriver, at de fleste kan klare sig med fire timers søvn. Det amerikanske tidsskrift "Ambassador" spørger, om den natlige søvn ikke bare er en dårlig vane. Bladet citerer den britiske søvnforsker Ray Meddis ved universitetet i London for, at "søvn ikke tjener nogen vigtig funktion for det moderne menneske, og at mennesket er i stand til at leve lykkeligt uden". Vi sover, fordi vore gener er programmeret til at tro, det tjener vort eget bedste.
I en leksikon-artikel står, at søvn er en absolut livsnødvendighed. Dens nøjagtige funktion er ukendt, men muligvis fjernes under søvnen en række skadelige stofskifteprodukter fra hjernen. Den danske søvnforsker, dr.med. Kjeld Møllgaard mener, det er noget vrøvl, at vi helt skulle kunne undvære den natlige, søvn. Det er klart påvist, at flere livsnødvendige hormonprocesser kun foregår, mens vi sover, F.eks. udvikles væksthormon under søvn. Hvis en person bliver holdt vågen i omkring syv døgn og derover, begynder han at vise tegn på skizzofreni.
Videnskaben ved endnu ikke, hvad søvn er. Her er det igen Martinus, som giver besked. Søvn er en standsning af tankevirksomheden på det fysiske plan. Bevidstheden er overført midlertidigt til den åndelige verden, altså dér hvor de såkaldte døde opholder sig. Martinus forklarer også, at søvnen er meget nødvendig, fordi det fysiske legemes slidte nerver her får en hvilepause, hvorved de kan fremtræde i repareret tilstand, når man vågner på naturlig måde.