Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Jeg sad fornylig på en café og så på TV sammen med de øvrige gæster. Også servitricen slog sig et øjeblik ned for at puste ud og, som så mange gør i en sådan situation, tændte hun sig en cigaret. Så siger en lille pige, som sad i nærheden: "Ved du ikke, at det er usundt at ryge?".

Servitricen taber et øjeblik fatningen, men så samler hun sig og svarer: "Jo, det ved jeg godt, men vi har jo alle vore vaner, der ikke altid er så lette at komme af med, selvom de er usunde. Du har sikkert også nogle vaner, som ikke er så heldige!".

Den lille pige tænker sig om et øjeblik. "Ja", siger hun så, "jeg kan godt nok lide slikpinde". Og der fandt de hinanden, servitricen og den lille pige. De havde ikke noget at lade hinanden høre. Når vi afslappede og realistisk over for os selv kan erkende vore fejl og mangler, så har vi skabt den første forudsætning for – på en naturlig måde – at komme videre i vor udvikling. I stedet for at hakke på hinanden og pege fingre af hinandens forskellige ufuldkommenheder, så opdager vi, at vi alle er i samme båd. Vi bliver på en måde kompagnoner med alle andre på livets vej.