Ældre Kosmos og Kontaktbreve

For ca. fem år siden opholdt jeg mig en kort tid i "Gesundungshaus Bad Sachsa" i Sydharzen, et vegetarisk kursted, som hører ind under Mazdaznan-bevægelsen. Jeg var ikke indstillet på at holde foredrag, idet mit tyske ordforråd var meget begrænset. Det blev dog til, at jeg en aften alligevel blev bedt om at forsøge at fortælle en gruppe gæster og medarbejdere lidt om Martinus og hans verdensbillede. Kurstedets leder, hr. Bruno Hildebrand, havde hørt om Martinus i Holland, og både han og flere af de andre, jeg talte med, var interesserede og glade for det, jeg kunne fortælle. Mazdaznan-bevægelsen er en åben, tolerant og frit arbejdende bevægelse, som kurstedet i Bad-Sachsa repræsenterer på en meget fin måde. Man er åben for nye tanker, der er på bølgelængde med det, man arbejder med, hvilket bl.a. ytrer sig på den måde, at hr. Hildebrand og andre af kurstedets medarbejdere er medarrangører af møder og kongresser i Schweiz og Tyskland, hvor åndeligt orienterede mennesker fra forskellige retninger og bevægelser mødes, holder foredrag og udveksler erfaringer udfra en forståelse af, at det er oplysning og samarbejde og ikke konkurrence og rivalisering, der er fremtidens løsen. Da vi skiltes, sagde hr. Hildebrand, at han håbede inden alt for længe at kunne invitere Martinus og en medarbejder, der kunne fungere som tolk for ham, til en sådan kongres.

Der gik nogle år, så kom der invitation til Martinus, som dog ikke mente, at han kunne ofre tid og kræfter på en kongres, og selv om det var på tale, kom heller ikke nogen af instituttets medarbejdere af sted. Invitationen blev imidlertid gentaget i år, og denne gang blev det stærkt understreget, at man var meget interesseret i, at nogen fra Martinus Institut deltog i "Den 3. esoteriske kongres i Berlin", hvor man ønskede at give 1½ times taletid til en foredragsholder. Efter samråd med Martinus blev det bestemt, at den unge hollænder Gerard Oude Groen og undertegnede skulle repræsentere Martinus Institut ved kongressen. Oude Groen, der kom til Danmark for ca. tre år siden for at studere Martinus Kosmologi, har tidligere arbejdet flere år i Tyskland og taler udmærket tysk. Han følte imidlertid, at hans kendskab til kosmologien endnu ikke var omfattende nok til at stå på en talerstol for en stor kongresforsamling. Jeg var derimod ikke sikker på, at jeg kunne tilstrækkeligt tysk til at udtrykke, hvad jeg gerne ville. Det blev dog tilrettelagt sådan, at jeg skulle holde foredraget, og Oude Groen skulle ordne bogsalg og tale med folk ved bogdisken.

Torsdag den 17. september om eftermiddagen startede vi, og bilen var tungt læsset med brochurer og bøger. Vi skulle nå færgen i Gedser og via Warnemünde køre gennem Øst-Tyskland til Vest-Berlin, hvortil vi ankom fredag den 18. ved 15-tiden. Vi var lidt spændt på, hvordan turen gennem Øst-Tyskland ville forløbe, ikke mindst fordi sådanne bøger og brochurer, som vi medbragte, absolut ikke må indføres der. Allerede på færgen mærkede man, at man var under kontrol, idet paskontrollen "tildelte" os et hotel i Rostock, som vi måtte betale med det samme, og det var dyrt! Man skulle synes, det må være en god indtægtskilde for den østtyske stat at "tildele" turister hotelværelser. Vore bekymringer med hensyn til toldkontrollen viste sig heldigvis at være unødige. Kufferterne blev ikke engang åbnet, og vi følte, at Martinus bøger var beskyttet. Efter undersøgelse af vognen, bl.a. spejlkontrol under den, fik vi tilladelse til at passere, og glade og lettede ankom vi til det fine - og dyre - hotel i Rostock.

Disse vejtræer frembyder dog ikke den samme fare for trafikken, som de ville gøre her hjemme, da der slet ikke er en sådan trafik som på de danske veje. Bilerne var få og næsten alle gamle modeller, og de kørte ikke særlig hurtigt. Husene er gamle, og vejene er meget dårlige set i forhold til, hvad vi er vant til. Der er toppet brolægning i alle de små byer på vejen, ikke alene i byerne, men et langt stykke inden og efter hver by, så vi blev "rystet godt sammen", inden vi nåede Berlin.

Med sin adskillende mur er den ikke blot et symbol på jordmenneskelig splittelse og splid. En stærk koncentration af kræfter på godt og ondt føles at være til stede, og berlinerne giver selv udtryk for, at de føler, deres by på en særlig måde vil få betydning for menneskehedens fremtid.

Kongressen varede fra lørdag den 19. september til og med fredag den 25., og der var i alt 36 foredrag, gennemsnitlig fem om dagen, der fordeltes over formiddag og aften. Når man ikke er vant til at høre tysk og heller ikke til at høre foredrag (jeg holder dem jo bare), føler man, at det ville være meget trættende at overvære halvt så mange, ja, blot en trediedel. Vi var da heller ikke til dem alle, men til mange. Vi prøvede at finde ud af, hvad der måtte være mest interessant og inspirerende, og somme tider var vi heldige og hørte noget virkelig godt, til andre tider var vi enige om, at det havde været bedre for os at gå en tur i Berlin, som vi faktisk ikke fik set ret meget af. Det var meget nyttigt for mig de første dage at få en masse tysk ind gennem øret, inden jeg selv skulle på talerstolen på kongressens 4. aften. Blandt de tretten foredrag, jeg hørte de første tre dage, var der mange gode, men jeg fandt intet, der gav udtryk for et sådant overblik og med en sådan klar struktur, som karakteriserer Martinus kosmologi. Denne opfattelse står naturligvis helt for min egen regning (repræsentanter for andre grupper kan have en helt anden opfattelse), og fra min side er det ikke ment som en kritik af kongressen, at jeg synes, der var et og andet, som kunne undværes. Tværtimod er jeg fuld af beundring for dens ledelse, som det virkelig lykkedes for at få så meget værdifuldt frem. Det er opmuntrende at se, at der er betydningsfulde, positive kræfter i gang i vor tid, som - trods alt - peger frem mod en ny og bedre verden. Men jeg må indrømme, at jeg uvilkårligt tænkte: "Vil mit foredrag, der er mit første på tysk, mon ikke drukne i mængden af rutinerede tysktalende foredragsholderes fremstilling af det, der ligger dem på hjerte?"

Vi kunne have solgt langt flere bøger, end vi gjorde, hvis mere havde været oversat til tysk (og vi solgte pænt!). Interessen er vakt, og der er ingen tvivl om, at adskillige tyskere og schweizere er blevet interesseret i Martinus verdensbillede på grund af dets klare, lysende stringens, hvor det evige ses i nu'ets perspektiv, og nu'et i evighedens, og hvor det varme hjerte eller kærligheden absolut er det vigtigste, men afbalanceret af logik til intellektualiseret følelse. Også mestrene, som ved denne kongres blev meget omtalt, har deres naturlige plads i kosmologien, blot ikke som "navne" og "prominente personer", men som det, de også selv først og fremmest véd, de er: den evige Guddoms organer og redskaber, som kan kontaktes ved at kontakte "Du, som er i himlen".