Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Kære læser.

Da jeg ved, De er interesseret i at høre, hvordan det går med Martinus arbejde i udlandet, skal De have en hilsen fra denne foredragsrejse til England og Holland.

Det er næsten blevet tradition, at der hvert forår holdes foredrag om Martinus kosmologi i England, det har der været de sidste fire år. I fjor var det Martinus selv, der holdt foredrag og spørgetimer derovre, og det satte ganske naturligt interessen betydeligt i vejret, at man fik lov at møde selve ophavet til de kosmiske analyser. At Ben Saxe havde været en glimrende tolk for Martinus blev bekræftet af englænderne selv, De havde været meget glade for mødet med dem begge og bad os, der var der i år, om at overbringe en kærlig "tak for sidst" både til Martinus og Ben. I år var det Tage Buch, Vibeke og undertegnede, der drog af sted lørdag den 30. maj.

 

 

Tage Buch havde lagt programmet for en koncentreret arbejdsuge sammen med Mr. Michael Grimes, der, selv om han har nok at gøre som direktør for "Truth Forum" i London, ofrede sig fuldstændigt for Martinus arbejde de dage, vi var i England. Allerede dagen efter ankomsten holdt jeg mit første foredrag, "Det levende væsens kosmiske struktur", for en gruppe på 75 mennesker, der tilhører bevægelsen "Science of Mind". Både Michael Grimes og den for nylig afdøde dr. Michael Blair havde flere gange holdt foredrag for denne gruppe og også nævnt Martinus virksomhed for dem, og nu ville de gerne høre mere derom. Det blev en god start, fordi jeg følte stor sympati og åbenhed fra tilhørerne, og jeg kunne da også mærke ved den te-komsammen, der var efter foredraget, hvor jeg havde lejlighed til at hilse på alle deltagerne, at der var stor interesse for analyserne og glæde over symbolerne. Jeg fik da lejlighed til at fortælle noget mere om Martinus og hans arbejde og om Instituttets og feriebyens virksomhed. Flere af deltagerne var så interesserede i at høre mere, at de talte om at komme til week-end kurset i Unity House senere. Og de kom.

Mandag den 1. og onsdag den 3. juni holdt jeg foredrag for "Truth Forum" i Caxton Hall i London, hvor der var ca. 50 tilhørere første og ca. 60 anden gang. Det første af foredragene var jeg selv meget utilfreds med. Jeg følte atmosfæren tung og træg og syntes ikke, jeg formåede at trænge igennem. Først ved slutningen følte jeg, at der "skete noget", og bagefter var jeg så træt, som om jeg havde trukket et vognlæs. Men ved teen kunne jeg mærke, at interessen var vakt, og jeg livede op igen ved de mange spørgsmål. Det samme kunne jeg også i høj grad mærke ved mit andet foredrag i Caxton Hall. Barrieren var brudt, inspirationen (på engelsk) kom med det samme, og der var en god kontakt og atmosfære hele foredraget igennem.

Det første foredrag i Caxton Hall var om reinkarnation, fornyelsen af legeme og bevidsthed, det andet hed "Kan mennesket bestemme og forbedre sin egen skæbne?" Da jeg i foredrag nr. 2 nåede til symbolet "Syndernes forladelse" (symbol nr. 20 i Det evige Verdensbillede II) kunne jeg mærke, hvor stærkt et indtryk det gjorde på mange af tilhørerne. Kontakten med dem blev forstærket, det samme gjorde kontakten med de kræfter bagved, der forbinder tilhørerne og taleren. Det er den skønneste oplevelse, en foredragsholder kan få; samtidig med, at man føler sig meget lille i forhold til det, der sker.

Blandt tilhørerne i Caxton Hall var det "musik-medium", som adskillige TV-kiggere har stiftet bekendtskab med for nogen tid siden, da der var et program om hende i dansk TV. Hun får node-diktat og musikinspiration fra åndelig side og har vakt megen opmærksomhed, fordi den musik, der kommer igennem hende, lyder som de store mestres uden at være nogen af deres kendte kompositioner. Hun var en meget beskeden og tiltalende dame at tale med, og hun var meget glad for analyserne.

Tirsdagen mellem de to foredrag i Caxton Hall besøgte vi familien Le Fevre på deres farm "Shangri-La" i Sydengland, hvor bevægelsen "Beauty without Cruelty" (en dyrebeskyttelses forening) har reservat for både syge og sunde dyr. Der vil senere komme en artikel i Kosmos om denne forenings betydningsfulde virksomhed. Mrs. Jean Le Fevre viste lysbilleder og holdt foredrag derom i Kosmos Ferieby sommeren 1969.

Torsdag den 4. juni havde vi en ejendommelig og interessant oplevelse, da jeg skulle holde foredrag for en Hippie-gruppe i London. Gruppen hedder "Gandolph Gardens" og har et center, hvor de sælger kunst og kunsthåndværk, de selv har lavet, og de udgiver et blad, Lederen er en ung mand ved navn Muz Murray. Han har uden tvivl haft nogle kosmiske glimt, og han føler, at han har en mission i at hjælpe andre unge, der er søgende, og dem er der mange af i en by som London.

 

 

Muz Murray havde hørt Martinus foredrag i Center House i fjor, og det havde gjort stærkt indtryk på ham. Han havde også læst en del af Martinus, og han sagde til mig inden foredraget, at han efter sine egne oplevelser havde studeret en masse okkult litteratur for at få tingene "sat på plads". Det han havde læst og hørt af Martinus havde i særlig grad hjulpet ham til at forstå hans egne oplevelser. Han gør et stort arbejde både ved at inspirere de unge, som kommer fra et ortodokst eller materialistisk miljø, de har brudt med, og - ikke mindst - ved at holde dem borte fra narkotika.

Det blev en ejendommelig aften. Da vi ankom, var adskillige af de unge endnu i gang med yogaøvelser, og foredraget blev indledt med en halv times meditation og sanskritsang ledet af Muz. Det var fremmedartet, men både smukt og inspirerende. Så fik jeg ordet og talte om vejen til kosmisk lykke. Og jeg kunne ved Martinus analyser af mikrokosmos og vort tankemæssige forhold dertil underbygge, hvad Muz under meditationen havde sagt om at tænke på hver celle og hvert atom i sin krop. Bagefter besvarede jeg spørgsmål, og der var levende interesse blandt disse unge søgende mennesker, hvoraf flere ytrede ønske om at besøge os her i Danmark.

En interessant faktor ved Hippie-mødet var, at det foregik i en sal, som var stillet til rådighed af det Dominikanerkloster, den tilhørte. Ved siden af salen var et dejligt atelier, hvor en ældre nonne, en kraftig og stor, men mild og kærlig søster Ansgar, regerede. Hun tegnede og malede, og man så på de billeder, der hang på væggene, at hun gjorde det med fint talent. De unge fik også lov til at arbejde i atelieret, og de elskede hende. Det så man under foredraget, hvor hun også var med, og hvor flere af dem ligefrem sad lænet op ad hende og sugede hendes kærlige væsen til sig. De har haft behov for det!

En katolsk søster overværede altså først orientalsk præget meditation og sanskrit-sang og derefter et foredrag over en række kosmiske analyser med fremvisning af bl. a. "Hovedsymbolet" og "Evighedslegemet", hvor analysen af reinkarnation naturligvis forekommer. Hvordan reagerede hun dog på alt det? Hun takkede meget hjerteligt, og hun var begejstret for symbolerne. "Vi trænger til fornyelse", sagde hun, og Tage lovede at sende hende nogle symboler.

 

 

Fredag den 5. rejste vi til Unity House i Bourne End, Buckinghamshire, hvor der var arrangeret en week-end-sammenkomst, som sluttede søndag efter lunch. Der var fuldt belagt, dvs. at der boede 20 gæster i selve centret, medens 6 andre boede på et hotel i nærheden. Der var folk, som var kørt godt 400 km for at deltage, og medlemmer af den føromtalte Science of Mind-gruppe i Bournemouth og andre, der havde været med til foredragene i London, kom på en-dags besøg og overværede et par foredrag og spørgetimer. Så der var god tilslutning og levende interesse.

Fredag aften var introduktionsaften. Jeg fortalte om Martinus før og efter hans kosmiske oplevelse, om hans arbejde og Instituttets og feriebyens udvikling gennem årene. Tage viste lysbilleder både fra feriebyen og Instituttet og fortalte i detaljer herom.

Næste dag var der tre foredrag med spørgsmål og samtale bagefter. Først holdt jeg et foredrag om "Vejen til det rigtige menneskerige", om eftermiddagen holdt Tage, som (efter hvad han selv siger) ikke er foredragsholder, et ganske udmærket foredrag om "Kosmisk kemi". Det vakte berettiget glæde og beundring og blev holdt uden manuskript eller notater og viste, at Tage har gode evner som foredragsholder, der bør dyrkes til glæde for ham selv og andre. Om aftenen talte jeg om livet og døden, en realitet og en illusion, og deltagerne var overordentlig spørgelystne og videbegærlige.

Søndag formiddag gennemgik jeg det store tanke-klima-symbol (nr. 33 i Det evige Verdensbillede III), og der var en dejlig fælles-snak til slut, hvor vi sad i en stor kreds på en af plænerne i den skønne park omkring Unity House. Michael Grimes var under dette week-end kursus en uforlignelig leder, han introducerede taleren og takkede ham efter engelsk skik, han gav alle nødvendige praktiske oplysninger og sørgede for, at pengesagerne blev klaret med mindst muligt besvær for alle. Vi er ham megen tak skyldig for den hjertelige, muntre og levende måde, hvorpå han klarede alt. Og ligeledes må vi være glade for den fine positive atmosfære, der hersker i Unity House takket være Unity-bevægelsens åbne og kærlige indstilling overfor "sandheden i hvad form den end fremtræder". The Silent Unity of Christianity er af amerikansk oprindelse, og bevægelsen omfatter et stort antal centre og kirker i USA, der udsender en masse litteratur og en række tidsskrifter. Det er ikke en lukket bevægelse med et "program" fastlagt én gang for alle, men åben og indstillet på samarbejde med grupper, man føler sig på bølgelængde med.

"Sagen skal vokse støt og roligt som en plante", siger Martinus. Og de af sagens medarbejdere, der arbejder med udlandet - det være sig på esperanto, engelsk eller tysk - har erfaring for, at det ER sådan. Dette arbejde er skabt for fremtiden, og det kræver stor tålmodighed at forsøge at gøre den indsats, der kan - og må - gøres netop nu. Der skal sås, uden at man må forvente at se høsten "i vor tid". Dette års arrangement i England viste dog en støt og rolig vækst i det små. Man vil gerne danne en studiegruppe, og man vil gerne have foredrag mere end én gang om året. Gerner Larsson startede dette arbejde for år tilbage, og Tage Buch har støt og roligt arbejdet videre som leder af engelskafdelingen. Deres gode arbejde har ikke været forgæves.

Tage tog hjem efter de anstrengende dage i England. Vibeke og jeg tog til Amsterdam, hvor gamle venner fra Klint, direktør Dunnewolt og hans svenske frue, tog imod os. Der var af dem arrangeret et foredrag og sammenkomst i deres hjem i Wassenaar, hvor vi mødtes med den studiegruppe, der allerede findes i Holland, og hvoraf flere har været ved Klint de sidste to år i den uge, hvor der var foredrag på engelsk. Det blev en både hyggelig og livlig aften, hvor hollandsk, svensk, dansk og engelsk, ja, endda til tider tysk og fransk lød imellem hinanden, og hvor jeg gennemgik nogle af Martinus symboler over vort forhold til mikrokosmos, som kredsen endnu ikke kendte så meget til.

Et par dage senere var der arrangeret foredrag i Haag, og da det var udenfor sæsonen og oven i købet varmebølge, ventede vi højst en 20-30 deltagere. Til vor overraskelse kom der det dobbelte antal, så vi måtte have fat i ekstra stole. Her prøvede jeg for første gang at tale med tolk. Jeg på engelsk, Gunnel Dunnewolt på hollandsk, og det føltes, som om vi havde prøvet det før, det var et dejligt samarbejde. Bagefter var der gode spørgsmål, også fra interesserede unge mennesker. Man ville gerne høre mere. En leder af en teosofisk loge ville gerne have foredrag for teosofferne om Martinus verdensbillede - så måske bliver der en foredragsrejse England - Holland til efteråret.

Det er naturligvis ikke så meget, der sker, det er ikke store ting, og dog er det måske den cellevækst, der lidt efter lidt skal få en plante til at blive livskraftig og stor. Men det tager tid, lang tid, og det kræver konstruktiv - ikke passiv - tålmodighed.