Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1969/18 side 208
Tage Buch
ERIK GERNER LARSSON - FYRRE ÅR I SAGENS TJENESTE
 
Et stort jubilæum fejredes den 1ste august i relativ stilhed. På denne dag havde Erik Gerner Larsson været Martinus medarbejder i 40 år. Nogle dage forinden havde man dog taget lidt forskud på festlighederne, idet en mindre "komité" indfandt sig på villa Rosenberg med lykønskninger og en indsamlet gave. En af Eriks ældste venner, den nu 85 årige P. P. Fixen fra Odense, holdt en lille tale og takkede for de mange års venskab og samarbejde. Samme dags aften, den 26. juli, blev Erik hyldet af en fyldt sal, hvor først professor Johan Hannemann i en kort og fornøjelig tale understregede Eriks indsats som studiekredsleder og skaber af de første studiekredse i Martinus Kosmologi, hvori professor Hannemann selv deltog. Bagefter gav Erik selv i et causeri spredte glimt fra et langt liv i sagens tjeneste og fortalte navnlig om oplevelser fra de første år sammen med Martinus. Aftenen sluttede med et hyggeligt samvær i restaurant Terrassen. På selve jubilæumsdagen havde Erik besøg af ca. 300 mennesker, som var deltagere i den "interskandinaviske Vegetar-Kongres", der i de dage afholdtes i feriebyen.
Gerner Larsson blev Martinus første medarbejder. I 1929 var Martinus korrespondance og andet arbejde blevet for meget for ham selv, og da han begyndte at se sig om efter en medhjælp, traf han i et hjem i Hillerød den unge gartner Erik Gerner Larsson, der på det tidspunkt var mærket af svær sygdom, men som havde kvalifikationer i sig, der gjorde ham til den rette medhjælp. Og Martinus "følte", at dette var den rette mand. Erik havde et åbent sind, og Martinus har senere betegnet ham som "et ubeskrevet blad, hvorpå han kunne skrive". Martinus tog sig på at undervise denne unge mand, både i det, der dengang var skrevet, og meget som på det tidspunkt ikke var nedskrevet endnu, og undervisningen foregik tit på lange traveture - ofte i Dyrehaven nord for København. Foruden det åbne og modtagelige sind havde Erik to nødvendige kvalifikationer. Han havde en stor begejstring, en levende ild brændende i sig, og han havde et praktisk håndelag. Begge dele skulle vise sig at være uundværlige for ham og den Sag, han ville tjene. Begejstringens ild gjorde ham til en inspirerende taler og skulle også bære ham gennem de mange ydre, materielle og økonomiske vanskeligheder, som sagen havde og stadig har, og de mange personlige problemer, han som alle andre havde at overvinde sideløbende med sit arbejde for sagen. Og Eriks ildhu er aldrig blevet svækket. Det praktiske håndelag var af stor betydning, da Martinus sag fik sit eget Institut, og især da man fik KOSMOS FERIEBY i Klint. Her kom hans evner rigtigt til udfoldelse. Sagens midler var jo små, og Erik formåede som ingen anden at klare sig med det forhåndenværende. Han udtrykte det selv sådan, "at man må klare sig med en rusten spade, så længe man ikke har en ny". Han klarede mange vanskelige situationer og fik mange begejstrede medarbejdere i de år, hvor feriebyen var under opbygning. Erik blev feriebyens skaber, og han forstod og forstår at administrere de mange hænder, der har tilbudt sig for de mange gøremål. Da der nu efterhånden kom mange medarbejdere indenfor Martinus sag, og der vil stadig komme nye, blev det helt naturligt Kosmos Ferieby, som har vokset sig stor, der blev Eriks felt, og at det blev oppe i villa Rosenberg, han fik skabt sig et smukt hjem for sig og sin familie.
Erik Gerner Larsson i arbejdstøjet - 1946.
Eriks store indsats som lærer i Martinus åndsvidenskab og hans bøger og artikler fortæller om hans gode evner som taler og skribent og er velkendt af dette blads læsere, og ligeledes hans mange andre funktioner og opgaver indenfor Martinus sag gennem årene, såvel som hans rejser til udlandet. Ja, hans indsats indenfor Martinus sag kan ikke opregnes med disse få linjer i denne rubrik - men Erik Gerner Larsson har indskrevet sit navn i Martinus sags historie som den første egentlige medarbejder og med sit kolossale virke for KOSMOS FERIEBY. Vi er mange, der husker fra feriebyens første år, hvor det hele ikke var så stort som nu, den glade latter, der altid afslørede hans opholdssted på lang afstand. Man kunne blot gå efter lyden, når man skulle finde ham. Vi håber, at hans glade latter må høres i mange år endnu deroppe, når vi gæster feriebyen, Og til dette blad håber vi at modtage Eriks længe savnede artikler, når han forhåbentlig snart er restitueret i helbredsmæssig henseende.
Tage Buch