Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I store dele af den civiliserede verden er man ved at indse, at der findes et alvorligt internationalt sprogproblem, og at det er stadigt voksende. For hele jordens befolkning ville det give enorme fordele at få valgt et og kun et af de nationale sprog til at løse problemet. Det ville muliggøre en stærkt udvidet og virkelig effektiv tankeudveksling. Nationale særinteresser stiller sig imidlertid hindrende i vejen, så kun et neutralt sprog kan regnes for muligt.

Som det eneste neutrale sprog er esperanto gennemprøvet i praksis i et sådant omfang, at der foreligger fuld garanti for, at det vil kunne løse problemet effektivt. Dette er veldokumenteret, men ikke almindeligt kendt. I politiske kredse er man dog i højere grad klar over forholdet. Derfor kommer der herfra en voksende støtte til sprogets gennemførelse.

Skulle der anvendes et og kun et nationalt sprog, ville den pågældende stat få en dominerende præferencestilling, der gør, at denne tanke nærmest må betragtes som utopisk. Prøv blot at forestille Dem parlamentet i England behandle et forslag om russisk eller fransk. Eller tænk Dem, at Politbureau i Moskva eller magthaverne i Mao-Kina skulle vælge mellem engelsk, fransk og spansk som hele verdens officielle internationale sprog.

Der er selvfølgelig også vanskeligheder foran indførelsen af et neutralt sprog, men de er mere af praktisk art. Specielt må man regne med, at engelsk vil få endnu en betydelig international udbredelse, før informationen om esperanto når et sådant omfang, at dets vældige sproglige fordele bliver almindelig viden i alle betydende kredse.

Det har været naturligt og selvfølgeligt at basere udarbejdelsen af esperanto på den indoeuropæiske sproggruppe. Denne gruppe er meget homogen, og det er langt den mest udbredte. Den relativt store interesse, der er opstået i asiatiske lande som f.eks. Kina, Japan og Korea viser da også, at man der vil acceptere dette sprog på helt samme måde, som man nu er i fuld gang med at tage vestens teknik og videnskab til sig.

Der findes over 500 forslag til internationalt sprog, men esperanto indtager her en særstilling. Det er for længst udviklet fra projekt til levende sprog. Der er ikke meget at vinde ved at prøve en anden mulighed, da der her er opnået en sproglig kvalitet og effektivitet, der til internationalt brug ligger langt over det, nationale sprog kan byde på. Gennemprøvning af et af de øvrige forslag ville vare årtier og kræve et gigantisk arbejde, mens esperanto i sin stærkt accelererende udvikling stadig ville være mere end en menneskealder længere fremme.

På grund af en gennemført systematik kan tilegnelsen i langt højere grad end ved andre sprog baseres på kombinations- og tænkeevne, mens man ikke behøver at belaste sin hukommelse så stærkt. Dette giver mulighed for at opnå en helt sikker beherskelse af sproget, og det er noget, kun meget få kan opnå i anvendelsen af fremmede nationalsprog.

Ordforrådet er optaget fra nationale sprog, fortrinsvis i den indoeuropæiske sproggruppe. Derfor har esperantos ord betydninger, bibetydninger og nuancer, både egentlige og metaforiske, på helt samme måde som i disse sprog. Det betyder også, at sproget indeholder rige følelsesindtryk, hvilket er dokumenteret i en relativt omfattende litteratur i prosa og poesi. Den samlede trykte litteratur, herunder også den faglige, omfatter mellem 20.000 og 30.000 bind. Nye ord optages i sproget, når der er behov for det, nye internationale ord indgår normalt uden videre, og systematikken gør, at sproget kan bære en uoverskuelig stor fremtidig udvidelse af ordforrådet.

For- og efterstavelser anbringes lige ved ordstammen. Formindskelse angives af et, forstørrelse af eg, profession af ist og hunkøn af in osv. (skribeto = lille skrift, skribego = kæmpeskrift, skribisto = en skriver, skribistino = kvindelig skriver). Der findes også en række for- og efterstavelser til teknisk brug, f. eks. iz, der angiver belægning. (Galvanizi= galvanisere, kuprizi = forkobre osv.).

Hver enkelt for- og efterstavelse og grammatisk endelse kan frit kombineres med den enkelte ordstamme, hvor kombinationen giver mening. Af ordstammen skrib kan der f.eks. dannes over 500 ord og ordformer. Så stor effekt har imidlertid kun et mindre antal ordstammer. Man er dog på den sikre side ved at regne med et gennemsnit på 10, og for hele sproget giver det et samlet antal på 100.000 ord. Ganske vist er et sådant tal kun delvis relevant til brug ved sammenligninger, men størrelsesordenen kan dog tjene til at angive, at sproget er særdeles ordrigt, endog mere end mange nationale sprog.

Der ligger således en vældig effekt i systematikken. Det er derfor ikke overdrevet at sige, at esperanto er 5 - 10 gange lettere at lære end et hvilket som helst nationalt sprog. Dette gælder for almindelig anvendelse, hvor man kun har brug for en mindre del af ordforrådet.

Drejer det sig om praktisk taget fuldstændig beherskelse af sproget er effekten endda større endnu.

Gennem en lang årrække har jeg selv anvendt det i praksis, bl.a. til oversættelse af skønlitteratur, børnebøger og filosofiske værker og til foredragsvirksomhed her og i udlandet. Ved siden af dette har jeg gennem 16 år foretaget det eksperiment altid kun at tale esperanto med mine tre drenge, der nu er 17, 15 og 11 år gamle. Eksperimentet fortsætter stadig, og det er her klart dokumenteret, at sproget er et helt tilfredsstillende udtryksmiddel selv til et intimt og nuanceret familieliv. Det er da også betegnende, at den ældste foretrak at blive hørt på esperanto i stedet for på dansk, da jeg for nogen tid siden ville gennemgå 100 sider fysik med ham, før han skulle op til realeksamen.

I forbindelse med "Året for internationalt samarbejde" er der stillet forslag til FN om at tage initiativ til at få esperanto gennemført. Forslaget er underskrevet af Østrigs præsident Franz Jonas, som selv taler esperanto, af Islands, Norges og Danmarks statsministre, af 1.500 regerings- og parlamentsmedlemmer, af 1.000 mennesker med en højere sproglig uddannelse og af henved 1 mill, andre enkeltpersoner - desuden af 4.000 organisationer med ialt 75 mill. medlemmer. Underskriverne er fordelt på 75 nationer i alle verdensdele.

Her i landet står mere end halvdelen af medlemmerne af regeringen og henved halvdelen af folketingets medlemmer samt de største organisationer bag forslaget.

Det er lettere at udarbejde gode fagterminologier på dette sprog, og der foreligger færdige terminologier for mere end 100 fagområder, mens flere er under udarbejdelse. Også i anvendelse af oversættelsesmaskiner vil systematikken utvivlsomt give store fordele, og her vil den måske indebære overraskende enkle løsninger.

Hvad en sådan international sproglig standardisering ville betyde for den tekniske udvikling behøver man ikke megen fantasi for at forestille sig. Tænk Dem blot alle tekniske artikler forsynet med resume på esperanto og samlet og katalogiseret i en international centralinstitution for distribution og teknisk viden; På meget kort tid kunne enhver blive orienteret om al eksisterende litteratur om et bestemt emne blot ved at give centralinstitutionen de nødvendige stikord på esperanto.

I løbet af de sidste få år er situationen for det internationale sprog dog ændret betydeligt. Som nævnt er der fra mange sider udtrykt en stærk interesse for esperanto over for FN, men der sker også andre ting. Fra tid til anden er der stærke kræfter i gang i den politiske verden, sidst i Japan og nu i Italien, hvor parlamentet behandler et lovforslag om indførelse af sproget i de italienske skoler. I Warszawa Radio har man hver dag i 8 år haft en halv times udsendelse på esperanto. Det har der været så stor interesse for, at man nu tredobler sendetiden.

Der er så meget i gang verden over, at det er helt realistisk at regne med muligheden for, at den tid ikke er fjern, hvor en mindre gruppe små nationer opretter en overenskomst om udstrakt skoleundervisning i esperanto. Tiden er derfor moden til, at de danske ingeniørforeninger underkaster spørgsmålet en praktisk ingeniørmæssig vurdering.

Jeg foreslår derfor, at de to foreninger i fællesskab nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg, der skal undersøge sagens relevante aspekter og udarbejde fyldestgørende rapport derom.

Hermed får foreningerne grundlag for en officiel holdning i sagen. Der skabes en baggrund for ingeniør Uwe Lohses forslag om esperanto i efteruddannelsen, og man får anledning til at gøre sig gældende i det internationale terminologiarbejde, der er i gang på området.

Et stærkt initiativ fra dansk side kan blive det, der for alvor sætter skred i løsningen af det internationale sprogproblem. Enorme tekniske, økonomiske og kulturelle fordele vil blive resultatet.

En række ingeniører fra begge foreninger sidder inde med stor viden og omfattende erfaringer på området. Der kan derfor tages fat på spørgsmålet med det samme, og det foreslår jeg, foreningerne finder sammen om.