Kosmos 1949/2 side 36
Erklæring OM MENNESKERETTIGHEDER
Efter langvarige og meget indgående forhandlinger om så at sige hvert eneste ord, vedtoges endelig den 10. december 1949 "Erklæringen om menneskerettighederne" af de forenede nationers generalforsamling.
Her skal ikke foretages nogen større gennemgang, men det er i menneskehedens historie et så vigtigt dokument og en så vigtig begivenhed, at man ikke i for høj grad kan pointere det, der hermed er sket. 58 nationer har nedlagt deres fælles meninger i dette dokument og er enedes om at anbefale en hel verden at gå ind i et samarbejde for at søge at realisere de ideer, det står som repræsentant for. Det hedder i indledningen:
"– – plenarforsamlingen proklamerer denne "Verdenserklæring om menneskerettighederne" som en fælles målestok for alle folk og alle nationer med det formål, at alle mennesker og alle samfundsorganer med denne erklæring for øje vil stræbe efter gennem undervisning og oplysning at fremme respekten for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger sikre, at de anerkendes og overholdes, almindeligt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der står under deres jurisdiktion."
Af dens 30 artikler nævnes nedenfor et udvalg af de mest fremtrædende bestemmelser:
Artikel 1:
Alle mennesker er født frie og lige i værdigheder og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hinanden i en broderskabets ånd.
Artikel 2:
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formuesforhold, fødsel eller andet forhold.
– – –
Artikel 3:
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Artikel 4:
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.
Artikel 5:
Ingen må underkastes tortur eller grusom umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
Artikel 6:
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
– – –
Artikel 9:
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
– – –
Artikel 13:
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilketsomhelst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land igen.
– – –
Artikel 15:
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes adgang til at skifte nationalitet.
Artikel 16:
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og til at danne familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters samtykke.
– – –
Artikel 17:
1. Enhver har ret til at eje ejendom alene såvel som sammen med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Artikel 18:
Enhver har ret til tænke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter ret til frit at skifte religion eller tro og til frit, enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Artikel 19:
Enhver har ret til frit at have meninger og til ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sine meninger uden indblanding og til at søge, modtage og meddele meninger ved hvilketsomhelst middel uanset landegrænser.
– – –
Artikel 24:
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden og til periodisk ferie med løn.
– – –
(Fortsættes)
Tilbage til artikelregister
Forrige