Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ganske vist vil Videnskaben maaske herimod indvende, at Hensigtsmæssigheden ved Menneskenes og Dyrenes Handlinger og Frembringelser: blot udtrykker en speciel fælles Egenskab for den bestemte Gruppe, der omfatter Menneskene og Dyrene, ganske tilsvarende som f. Eks. Farven, Glansen, Vægten, Holdbarheden, Haardheden o. s. v., er fælles Egenskaber for visse Grupper indenfor Stofferne. Det kan dog kun anses for rimeligt, at beslægtede Stoffer eller Ting ogsaa kan have fælles Egenskaber foruden de Lighedspunkter, der gør, at de paagældende Stoffer eller Ting kaldes beslægtede.

Men hvorledes undersøges det nu, om to Ting virkelig har de samme, eller om de har forskellige Egenskaber? Det kan naturligvis kun gøres ved at udforske Tingene hver for sig, men ved Anvendelse af principielt samme Metoder, og til Slut sammenligne de ved hver Metode fundne Resultater. For at finde ud af, om to Ting har samme Farve, maa man belyse disse med samme Slags (hvidt) Lys og derefter undersøge det fra hver Ting tilbagekastede Lys enten ved Hjælp af Øjet eller et andet Apparat, f. Eks. en Spektrograf. Vil man undersøge, om Tingene har samme Vægt, maa man paa en eller anden Maade veje dem, d. v. s. ved Hjælp af et eller andet mekanisk Apparat danne et Udtryk for hver af Tingenes Tiltrækning til Jorden. Hvis man kun udforsker den ene Ting ved en Metode, der altid giver Resultater i Farve, og den anden Ting ved en Metode, der altid giver Resultater i Vægt, vil disse Resultater aldrig kunne benyttes til Sammenligning af de to Tings Egenskaber.

Dette turde være selvindlysende, men alligevel, naar Talen drejer sig om Hensigtsforskning, postulerer Videnskaben, som allerede tidligere nævnt, at enhver Tale om Hensigtsmæssigheder i Naturen er meningsløs, undtagen hvor det drejer sig om Menneskenes og tildels Dyrenes Frembringelser, uden at den først ved Hjælp af Hensigtsforskningsmetoden anvendt paa Naturens Detailler har godtgjort Rigtigheden af, at den postulerede Forskel virkelig eksisterer.
 

Naar man saaledes, som vi nu har set, ikke er i Stand til at finde nogen principiel Forskel mellem Menneskenes og Naturens Frembringelser, kunde det være nærliggende at spørge, hvad der da er Aarsagen til, at alle Opbygningsprocesser i Naturen synes at foregaa af sig selv uden Medvirkning af nogen Art af Intelligens? Man ser, hvorledes f. Eks. Krystallen dannes og vokser, Frøet spirer og gror frem til en Plante, der blomstrer og sætter Frugt, Fosteret opbygges Trin for Trin fra Æggets Deling til Fødselsstadiet og videre, indtil det ender som en fuldvoksen, udspecialiseret Organisme. Og al denne vidunderlige Skønhed og Planmæssighed udfolder sig lige for vore Øjne med en Fuldkommenhedens Præcision tilsyneladende ganske af sig selv uden Spor af Anstrengelse eller nogen Art af Tankevirksomhed, medens alle vore Frembringelser, der dog langtfra kan staa Maal med Naturens Dannelser i Skønhed og Snilde, kun er blevet til som et Resultat af Menneskehedens møjsommelige Stræben og Tænken gennem Generationer. Men hvad vil det sige, at en Ting eller en Proces synes at foregaa af sig selv? Er det ikke blot et Udtryk for, at den sker automatisk? Men denne Form for Skabelsesprocesser kender vi jo ogsaa udmærket fra os selv, hvor vi netop er Vidne til, at Livet, som Martinus saa klart har udtrykt det i "Livets Bog" og "Logik", altid manifesterer sig under tre forskellige Former, nemlig enten som dagsbevidst Viden eller Oplevelse ("A Viden"), eller som denne Viden omsat til aktiv Handling ("B Viden") eller som Slutresultatet for Handlingens idelige Gentagelse, d. v. s. som Vanebevidsthed eller Automatfunktion ("C Viden"). Samtidig er vi her ogsaa altid Vidne til, at "C Viden" kun kan forekomme som et Resultat af "A Viden" efterfulgt af "B Viden". De af Naturens Manifestationer, vi nys har skænket Opmærksomhed, bestaar aabenbart af Livsytringer under Form af "C Viden". At vi ikke i Øjeblikket ved Hjælp af materielle Forskningsmetoder er i Stand til at konstatere denne "C Viden"s fortidige Tilblivelse, kan kun anses for særdeles rimeligt og vil, som vi har set, i al Fald aldrig kunne udgøre noget holdbart Grundlag for en Paastand om, at "C Viden" i Naturen skulde være en universal Begyndelsestilstand og som saadan uden Hensigt. Vi skal senere komme ind paa dette interessante Problem om Automatfunktionerne og deres Tilblivelse og de deraf følgende Konklusioner.

Her vil vi endnu lige paapege en enkelt anden Ting, der taler til Gunst for Livsytringsforskning.

Der er et enkelt Omraade uden for Menneskenes (og Dyrenes) Frembringelser, hvor Videnskaben vanskelig kan komme uden om Begrebet Hensigtsmæssighed, nemlig, hvor det drejer sig om Organismers Indretning. Ingen vil benægte, at Strømlinieformen af Fuglenes Vinger er hensigtsmæssig, da Luftmodstanden under Flyvningen herved formindskes til et Minimum, at Øjet og Øret er opbygget og udformet til ganske bestemte Formaal, der bestaar i at transformere Lyset og Lyden paa en saadan Maade, at det levende Væsen er i Stand til at se og høre, at der i Virkeligheden er en Mening med hver eneste Organ eller Celle i en Organisme. Men naar dette er en uomstødelig Kendsgerning, er det saa ikke ganske ulogisk at mene, at hele det sammensatte Lovsystem, der medvirker ved Opbygningen af Organismerne, altsaa hele den saakaldte Arvelighedsmekanisme, er uden nogen Hensigt? Har man nogensinde ellers set, at noget, der i sin Natur er uden Hensigt, kan opbygge noget, der er ligesaa hensigtsmæssigt som en Organisme? Er en Maskine, der producerer en eller anden Artikel, ikke netop konstrueret til det selv samme Formaal? Nu har vi ganske vist set, at der findes Ting, der bliver benyttet til et helt andet Formaal, end det fra Begyndelsen var Meningen, men for det første er dette usandsynligt her, hvor Mekanikken er saa speciel, og for det andet maatte, hvis Arvelighedsmekanikken ikke var beregnet til sit nuværende Formaal, nogle have fundet paa at anvende den til Organismens Opbygning, og her kommer vi altsaa ogsaa til, at der maa eksistere Liv i Naturen udenfor de af Videnskaben i Øjeblikket anerkendte Livsformer, idet man sikkert ikke vil paastaa, at Menneskene i sin nuværende Form kan være Ophav til Arvelighedsmekanikken, som de jo ikke engang kender til Bunds.