Ældre Kosmos og Kontaktbreve

384.  Tilværelsen i "den guddommelige Verden". Man møder ogsaa sine Fjender i "den guddommelige Verden", men deres Had eller Vrede er borte. Reinkarnationen er afhængig af Væsenets Gæstetilværelse i "den guddommelige Verden".

385.  Naar Væsenerne er eet med Tidens og Rummets Herre. Een Dag er for Væsenerne som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.

386.  I "den guddommelige Verden" føler Væsenet sig som sit eget "faste Punkt". Oplevelsen af at have "fuldkommen Løbet" og af at være blevet Guds udtrykte "Billede efter hans Lignelse".

387.  Hukommelsen. Fornemmelsen af "evig Tilværelse". Væsenernes Evne til at vandre tilbage i Tiden.

388.  Korrespondancen i "den guddommelige Verden". Oplevelse af Medvæsenernes "kosmiske Baner". Hundrede Procents Opfyldelse af de evige Love for Skabelse eller af dette: "Du skal elske din Næste som dig selv".

389.  Den videnskabelige Begrundelse for mine Analyser af de højeste Verdener og dens matematiske Grundlag som Bevis for den højeste Idealismes Identitet som Videnskab. Uden min Analyse af de højeste Verdener ingen som helst Begrundelse for den i Biblen gennem Aartusinder bebudede højere Moral i Verden. Egoisme eller mentalt Mørke maatte da være Livets Løsen.

390.  Væsener, der ikke forstaar disse Analyser og derfor fornægter dem. Angaaende Evnen til at se ind i Fremtiden.

391.  Væsenets Dagsbevidsthed overføres til "Salighedsriget". Denne Overførelse sker paa Grund af Væsenets Mættelse af Lystilværelsen i Spiralens højeste Rige. Væsenets Bevægelse igennem Spiralens Riger sker udelukkende paa Basis af dets egne Ønsker og Længsler.

392.  Med Mættelsen af Lystilværelsen bliver Individets Villieføring mere og mere stilet i Retning af "Egoisme", men der hengaar endnu Sekler af Tid, inden denne Villieføring faar ubehagelige Virkninger.

393.  For at finde Kontraster til sin Lystilværelse maa Væsenet søge tilbage til sine Oplevelser fra Spiralens laveste Zoner.

394.  "Mineralriget" opstaar, men er ikke nogen "livløs" Verden.

395.  Hvorfor Hukommelseszonen i Spiralen hedder "Salighedsriget".

396.  Salighedsvæsenet lever i dyb Ensomhed eller er i Hvile, hvad Oplevelsen af Medvæsenerne i den "ydre" Verden angaar, idet det kun kan sanse i sin "indre" Verden.