Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Som du sikkert ved, blev Martinus 90 år. Lad os antage, at han var blevet 111 år og dermed havde oplevet sin fødselsdag i denne måned. Hvordan var det så gået med hans forfatterskab? Havde han forsynet os med flere bøger, mere viden og visdom? Ja, det havde han måske, men som bekendt kan man ikke læse sig til kosmisk bevidsthed, og eftersom hans litteratur er så omfattende, at mange har svært ved at komme igennem det hele, så må man vel sige, at vi har nok med det, vi har.

Eller hvad?

Nej, selvfølgelig er der altid nogen, der ikke kan få nok. Da Martinus levede, blev han bebrejdet, at han tog sig tid til at gå i biografen, hygge sig med vennerne og tage på ture i Dyrehaven. Tænk, hvad Martinus kunne have præsteret i al den tid, der dermed gik til spilde! Men selvfølgelig havde Martinus behov for både mad, søvn og adspredelse. Og selvfølgelig kunne han heller ikke dy sig for at fortælle, hvad han lige i øjeblikket skrev på. Nu kommer der snart en ny bog, rygtedes det. Og de utålmodige kunne ikke vente: "Hvornår kommer den, hvorfor kommer den ikke snart?" Og Martinus svarede: "Har du ikke noget at læse?"

Og selvfølgelig er der også i dag folk, der ikke kan få nok. Som bekendt var det ikke alting, Martinus ønskede offentliggjort. Der var symboler, som han ikke nåede at skrive forklaring til, og der var foredrag på bånd, som han ikke fandt værdige til at komme ud i fri handel og vandel. Om dette har han heldigvis selv givet præcise direktiver.

Og så har vi jo nu også fået Internettet. Det kendte Martinus ikke til, men han vidste noget om ophavsret, og den ønskede han at benytte sig af. Men nu har nogen fået den idé, at verden står foran en katastrofe, hvis ikke samtlige bøger hurtigst muligt lægges ud på nettet. Dette problem tager Martinus sig af i artiklen, som læserne finder på de næste sider. Hvordan det? Jo, her får vi at vide, at verden kan deles op i to grupper. Den ene sværger til troen på, at alt er tilfældigt, mens den anden er mere indstillet på, at der er en mening med det hele. Det er den sidstnævnte gruppe, Martinus henvender sig til med sin litteratur. Og hvis nogen i denne gruppe tror, at de kan påvirke folk fra den anden gruppe ved at lægge samtlige bøger ud på nettet, så kan de godt tro om igen. Ganske vist har alle mennesker inderst inde en fornemmelse af, at der er en dybere mening med livet, men de vil ikke være ved den. Og det er ikke logik og analyser, der skal til for at få dem til at skifte mening, men lidelser. Først når de hører sig selv jamre: Hvorfor, hvorfor, hvorfor...! vil det dæmre for dem, hvad de i virkeligheden – inderst inde – godt "ved", nemlig at der er en mening, at der er et "hvorfor". Heraf tør det formodes, at der også er et svar. Og dog skal der måske flere lidelser til, før de bliver virkeligt søgende og modne for det svar, Martinus giver med sit verdensbillede.

Så kære venner, slap af og kig på listen af bøger bag i dette nummer af bladet. Der er nok at tage fat på, der er nok at læse!