Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ifølge Martinus' syn på næringsstofferne, er det vi kalder "næring" også et spørgsmål om levende væsener. Jegets livsoplevelse bygger på stadig at samle eller tiltrække væsener fra underliggende spiraler. Det gælder ikke kun ved fosterskabelsen, men også for opretholdelsen af den fysiske organisme. Når et diskarneret individ står på tærskelen til en ny inkarnation, tiltrækker det gennem sine talentkerner andre diskarnerede væsener fra underliggende spiraler, som også længes mod den fysiske verden. Der er, som vi forstår, tale om væsener fra "organspiralen", "cellespiralen" og "atom eller elementarpartikelspiralen". Mens væsenerne fra "organspiralen" og "cellespiralen" tiltrækkes af jordmenneskejeget (makrovæsenet) i deres diskarnerede tilstand, forklarer Martinus: " Disse atom- eller mikrovæsener må således udgøre en eller anden for makrovæsenet livsvigtig fysisk materie, der f.eks. kan udgøre fødemidler, mad og drikke. Det er denne tiltrækning, vi kender som "sult" og "tørst". Igennem fordøjelsen bliver de pågældende mikrovæsener overført i makrovæsenets organisme til gensidigt liv og udvikling såvel for de små væsener selv som for makrovæsenet." (Livets Bog 3 stk. 923)

Det er altså levende væsener fra det Martinus kalder "atom- eller elementarpartikelspiralen", der er vore virkelige næringsstoffer. Det her er interessant, da den gængse videnskab mener, at der findes omkring 50 livsnødvendige eller essentielle stoffer. Dvs. stoffer, som kroppen ikke selv kan fremstille, men må optage gennem kosten. Det drejer sig om aminosyrer, visse fedtsyrer, en del sporstoffer, mineraler og vitaminer. Hvis ikke de tilføres, kan det føre til en række mangelsygdomme, f.eks. natteblindhed, muskelkramper, knogleskørhed, blod- eller jernmangel, struma osv.

Hvad er da disse bittesmå mikrovæsener for nogle, hvis reaktion vi kalder aminosyrer, mineraler, vitaminer osv.? Ja, ifølge Martinus, som i Den ideelle føde kalder disse mikrovæsener B-enheder, er det væsener, der har deres hjemsted i "salighedsriget" og altså endnu ikke har direkte fysiske kroppe. Derimod har de en slags "kraftaura", siger han. Og det er den, som kan optages eller inkarnere i vor organisme og blive til "næring", når den gennem fordøjelsen er blevet frigjort fra den fysiske materie. Hvis vi ud fra dette perspektiv tænker os et menneske, der hovedsagelig lever af animalsk føde, bliver der ikke kun dødsprocesser i mellemkosmos, men også gigantiske drabsprocesser af væsener i lavere spiraler for at komme frem til den virkelige næring. Disse animalske mikrovæsener, som Martinus kalder A-livsenheder, er ligesom vi selv hjemmehørende i et dyrerige og har deres dagsbevidsthed på det fysiske plan. Det er først, når vi gennem kogning eller stegning og vor egen mavesyre har dræbt alle disse A-livsenheder, vi kan få nytte af B-livsenhederne, som altså findes indkapslede i disse A-livsenheders kroppe.

Anderledes er det med den vegetariske føde. Her findes ifølge Martinus meget mere næring eller B-livsenheder, som desuden er betydeligt mere lettilgængelige for os. Det bliver lettere at forstå, når vi tænker på, hvordan planterne selv henter al deres næring fra jorden, luften og fra solen (fotosyntesen) og på den måde fylder deres organismer med netop mineraler, sporstoffer, vitaminer osv., dvs. med B-livsenheder. Når planten desuden ikke har sin dagsbevidsthed på det fysiske plan, vil vi ikke møde samme modstand hverken fra planten selv eller dens mikrovæsener for at få adgang til disse B-livsenheder. A-livsenhederne i planteriget er altså lettere at overvinde, fordi de ikke har nogen større følsomhed over for den fysiske verden. Det bliver altså mere humant med den vegetariske føde gennem alle spiraler. Desuden er kødspisningen en meget fejlagtig og uøkonomisk måde at optage næring på, da de livsnødvendige B-livsenheder ikke findes i selve kødet, men, som vi forstår, i det korn, græs, alger og plankton etc., som dyret eller fisken selv æder eller optager. Foruden de sundhedsmæssige og humane fordele bliver det også mere økonomisk at hente næringen fra den vegetariske føde.

Teoretisk set ville al mangel på ernæring og al sult på jorden sikkert ophøre, hvis alle mennesker i dag gik over til vegetarisk føde. Kosmisk set, vil alle jordens mennesker jo efterhånden blive vegetarer. Og når vi gennem udviklingen er nået frem til "det rigtige menneskerige", vil det dræbende princip være udlevet på alle planer. Her mener Martinus, at "frugtkødet", som udelukkende består af B-livsenheder, vil blive den eneste næring. Der findes ganske vist også i frugten livsenheder, som ikke kan inkarnere i vor krop, siger han, men disse kan alligevel passere vor fordøjelse og afføring eller udskillelse uden at behøve at udsættes for det dræbende princip.

En diætist eller kostekspert vil nok indvende, at en frugtdiæt ville blive alt for fattig på visse stoffer – f.eks. aminosyrer (proteinets byggesten), som forekommer rigeligt både i animalske og visse vegetabilske produkter. Men denne viden bygger jo på målinger i en pattedyrskrop og ikke på en rigtig menneskeorganisme, som ifølge Martinus har en betydeligt mere forfinet struktur. For uhindret at kunne vibrere med "helligånden", dvs. at kunne optage de fineste tankematerier i sin dagsbevidsthed, kræves en tilsvarende forfinet organisme, forklarer han. Meningen med den rigtige menneskekrop er altså ikke, at den skal være en robust organisme i kampen for den fysiske tilværelse og eksistens, som pattedyrskroppen er det. Den skal jo være et redskab for helt andre kvaliteter, som er beregnet til at føre den åndelige verdens lys og genialitet ind i den fysiske tilværelse. Her er det frem for alt åndelige kræfter, høje følelses- og tankeenergier og ikke fysiske kræfter, der er brug for. Det grovere, tunge kropsarbejde i forbindelse med f.eks. produktfremstilling er her blevet afløst af maskiner og anden teknologisk udrustning. (Se eventuelt Livets Bog 1 stk. 109)

Det er jo, når moderne, tankearbejdende og mere stillesiddende mennesker, som allerede er kommet langt i deres organiske forvandling, fortsætter med at holde fast ved proteinrig føde (kød, æg, mælkeprodukter, brød osv.), at en række sygdomme opstår. På grund af en for lav energiomsætning, for lidt kropsarbejde og motion og ikke sjældent stress og travlhed, der forringer tarmfunktionen, bliver overskuddet fra disse produkter altså tilbage i kroppen og danner visse gifte ved fordøjelsen. Det fører til, at vore mikrovæsener, vore celler, får et meget dårligt livsmiljø, og en række sygdomme kan begynde at opstå. Også den samlede modstand, som kommer fra A-livsenhederne i animalske fødevarer (med undtagelse af mælkeprodukter), er på længere sigt meget sygdomsfremkaldende, forklarer Martinus. Alt dette gør jo også, at menneskets åndelige udvikling hæmmes. Dvs., at dets åndelige og menneskelige kvaliteter også får sværere ved at komme til udtryk, når organismen er tynget af træthed og sygdomme. Og derigennem bliver det jo et "dårligere redskab", kan man sige, både for sig selv og for Forsynet i det fælles udviklingsprojekt mod det rigtige menneskerige.

Det er altså, når vi forsøger at minimere det dræbende princip i hele vor levemåde, at vi kan begynde at opleve en bedre og bedre sundhed og en succesiv forening med "helligånden", dvs. med Guds egen bevidsthed. Og her viser Martinus analyser, at den mest ideelle og drabsfrie føde er frugter af forskellig slags. Det er naturligvis ikke bare det, vi sædvanligvis kalder "frugt", som appelsiner, bananer, pærer, æbler osv., men alle spiselige frugter, som produceres af planter, som bærbuske, tomat-, squash- og agurkeplanter etc. De sidstnævnte er jo også "frugter", som plukkes, uden at selve planten behøver at blive skadet eller dræbt. I fremtiden, beskriver Martinus, vil der komme til at findes særlige anlæg for planteforædling og udvikling af velsmagende frugter med fantastiske dimensioner.