Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den store svenske forfatter, Selma Lagerlöf 1858 – 1940, bevarede livet igennem barnets umiddelbare modtagelighed for det overnaturlige. Som voksen savnede hun en voksens forståelse af det, hun så med barnets øjne. Det fortæller hun lidt om i dette korte uddrag.

 

Hvis ikke jeg kunne skrive om undere, om det overnaturlige, duede jeg ikke til noget. Og denne indre tvang ledte mig tilbage til at tro, at der alligevel måtte være en anden verden. Blandt de mange religioner der er her, har jeg ikke fundet nogen jeg kan tilslutte mig, men da jeg altså tror på Gud og udødelighed, føler jeg at jeg får tilført mere liv. Det giver mig kraft til vækst, hjælper mig, mens vantro på en eller anden måde gør mig magtesløs, dræber det intuitive liv. Derfor er jeg nok en smule bange for at gå over til fornuftsreligion endnu. Jeg vil hellere vente til vi videnskabeligt kan bevise tilstedeværelsen af et hinsides. Jeg tror det kan lade sig gøre, og jeg ønsker ikke, at vi som nu, skal gå og tro på gamle folkesagn. Vi må få vished for, hvad der ligger bag tilgivelsen, i det mindste i sådan en grad, at vi ved der er noget. Der kommer nok et religiøst geni og løser gåden sådan som den skal løses for vor tid. Det er sikkert ganske ligetil, men kræver et genialt klarsyn.

Oversættelse: BA