Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Vi er alle langt inde i polforvandlingen og den ændrer hele tiden vort liv og vor væremåde. Så længe vi er ubevidste i, hvad der sker med os, kan forvandlingen opleves som skræmmende, ja rent ud sagt fornedrende, naturligvis afhængig af hvor langt vi er kommet i udviklingen af vor modsatte pol.

Vi der studerer Martinus analyser har den store fordel, at vi forstår hvad der sker og behøver derfor ikke "bremse" eller "skjule" eventuelle særegenheder, der adskiller sig fra det almindeligt vedtagne.

Groft sagt handler polforvandlingen først og fremmest om en ny interessesfære. For os kvinder drejer det sig om at komme bort fra gryder, potter og pander og kaste os ud i mændenes verden. Og for mændene drejer det sig om at gå ind i kvindernes verden: børn, hus og hjem i den udstrækning det nu i de enkelte tilfælde lader sig gøre. Vi kan overalt se disse forandringer omkring os. Og det synes at være helt accepteret, i hvert fald i denne del af verden.

Man kan i debatter se og høre, hvordan dette endog for et stort antal mennesker indebærer et identitetsproblem. Manden vil trods ændringen være maskulin og kvinden på tilsvarende måde feminin. Det er idealer, der er svære at nedbryde.

Når man i sig selv mærker hvordan "gamle mønstre" opløses, uden at man egentlig kan gøre noget ved det, har man to veje at gå. Enten øver man vold mod sig selv og udholder det eller man "giver los" og tager konsekvenserne én efter én, efterhånden som de dukker op. Vælger man det første fordres der styrke og intelligens til at undertrykke følelserne, og hvis man vælger det sidste fordres styrke og intelligens til at understøtte følelserne. Efterhånden kan man muligvis få hjælp og tilskyndelser under hændelsesforløbet, som så på naturlig måde lægger alt tilrette. Men det kan være drøje tider ind imellem. Når kærlighedsevnen vokser i os, kan vi få svært ved at håndtere den rigtigt i en verden, som er indstillet på forelskelser og dermed forbundne relationer. Er man ung, kan man blive misforstået og få det besværligt med begge køn. Det modsatte køn kan opfatte dig som lettilgængelig og flirtende, dit eget køn som måske noget abnorm, og den eneste udvej kan synes at være et ægteskab, hvor man kan få lov at være i fred og blive stemplet som "almindelig". Men man kan komme fra asken i ilden. Den stakkels modpart, som forventer sig hundrede procent hengivenhed og engagement, oplever et væsen, der er tilbøjelig til at flygte, et væsen med en interessesfære og et frihedsbehov, som kan føles som en trussel.

Er man ældre, bliver man misforstået på nøjagtig samme måde, men mønstret bliver et andet. Viser man kærlighed og interesse, kan man komme ud for at blive affærdiget med: jeg er gift osv. – og det føles nedslående og man trækker sig ind i sig selv og føler sig ydmyget, som om man havde tilbudt sig som partner. Vi der har valgt at leve alene har denne bestandige gene at slås med. Man vil have et kærligt forhold til både mænd og kvinder, men på vilkår som synes umulige.

 

 

Også her er der to veje at gå: at trække sig ind i sin skal og kun komme frem, der hvor misforståelser ikke er mulige, eller være helt åben og så tage skrammerne uden at kny.

Man kan tale om polforvandlingen med hvem som helst, hvis man kalder den "forvandling" og henviser til samfundsstruktur og økonomi og så at sige forklarer den ad bagvejen: at den er en følge af disse forhold, mens sandheden jo er den, at forholdene er en følge af polforvandlingen. Hvis man har held til at holde samtalen i en let tone, kan man tale megen kosmologi – man skal blot overføre begreberne til almindeligt vedtagne synonymer og gerne evt. formulere sine påstande som spørgsmål. I heldigste fald kan man så påvirke og dermed så et frø.

Polforvandlingen er en organisk proces, som har fået et ansigt og er synlig for alle. En proces der er i lavineagtig skred og som giver os muligheder og oplevelser, vi aldrig har kunnet drømme om.

Oversætter: SB