Kosmos 1990/9 side 187
SKÆBNEVIDENSKAB III:
Den voksne og det aldrende menneske
af Sv. Å. Rossen
Denne artikel er en opfølgning af to andre artikler i KOSMOS nr. 5 og 6 om henholdsvis barndommens og ungdomstidens karakteristiske skæbnemæssige forhold. Denne gang drejer det sig om de udfordringer, der møder den voksne og det aldrende menneske af skæbnemæssig karakter under skabelsen af karriere, og betydningen af dets valg af livsværdier for livskvaliteten i den sidste del af livet.
Det moderne civiliserede samfund er i udstrakt grad præget af konkurrence, hvor det gælder om at tjene penge eller få succes med hyppigt sammenfald mellem de to motiver. Lige meget om man prøver sig frem i det frie erhvervsliv eller i det offentliges tjeneste, gælder det om at blive anerkendt, tjene penge, få succes, kort sagt: få position.
I den første del af det voksne menneskes tilværelse er interessen derfor centreret omkring fremad- og opadstræbende aktiviteter. Man er fuld af energi og arbejdsstyrke, og man har alt at vinde, intet at tabe. Da det samtidig er i den alder, der stiftes familie og sættes børn i verden, vil der sjældent også være plads til åndelige interesser.
Men i et konkurrencesystem kan ikke alle vinde og nå de favorable poster, ja i en tid med arbejdsløshed kan man ikke en gang være sikker på overhovedet at få et arbejde, så man har udkomme til en normal tilværelse med familieliv. I et sådant samfund er der nødvendigvis nogen, der må tabe, – og det behøver ikke at være de dygtigste, som vinder. Ofte ser det ud som om det er held eller uheld, der bestemmer, om man kommer frem eller man bliver slået ud. I livets skole er der imidlertid – i virkeligheden – ikke noget, der hedder held eller uheld. Det er skæbneloven, der bryder ind på det personlige plan og giver de enkeltes livsbane en anden retning, end de havde regnet med.
Man kan ikke komme frem i verden uden at skubbe andre til side. Det hører i hvert fald til sjældenhederne. Det har de fleste derfor også gjort, om ikke andet så i tidligere liv. Nu oplever man så selv at blive skubbet til side, blive snydt eller offer for spekulationer.
Umiddelbart kan man synes det er sørgeligt og uretfærdigt, når dygtige mennesker bliver slået ud i starten af deres karriere. Men for det første høster de altså, hvad de selv har sået. For det andet igangsætter det en modningsproces, som har til formål at åbne deres interesse for tilværelsens moralske og åndelige side. Det siger sig selv, at man får en dyb, personlig forståelse for, hvor ydmygende det er at blive vraget. I virkeligheden er det altså ikke noget sørgeligt, som sker, men det er Guddommen, som via skæbnen giver en lektion i menneskekundskab og moral. Da det ofte samtidig giver vedkommende stødet til at tænke dybere over livet, er der desuden tale om, at Guddommen derved langsomt drejer hans eller hendes interesse fra tilværelsens materielle – til dens åndelige sfære. Det som i første omgang ser ud som nederlag, fallit, ruin og skaber skuffelser og frustrationer, det er samtidig en åbning mod en åndelig dimension. Man kommer naturligvis ikke på en gang fra en materialistisk, succesorienteret holdning til en åndelig, uselvisk holdning. Over en række liv skal man gennem en række nederlag, der naturligvis afbrydes af mellemliggende opgangstider, så selvtilliden ikke lider ubodelig skade, og kun gradvis ændres den moralske og åndelige indstilling.
Men også de, som har succes og når de glorværdige og givtige poster, møder i de allerfleste tilfælde deres Waterloo. Det sker når de er midaldrende eller ældre og en ny ung og stærk generation kommer ind på banen. Det er et generelt princip i de private firmaer og i det offentlige, at der på et tidspunkt opstår et generationsskifte. Det er sjældent, at de, som har positionen og magten, frivilligt giver afkald på den, – men de møder en voksende kritik. En ny generation med egne erfaringer og nye ideer presser på. Her møder de succesrige en modstand, som de ikke har regnet med, fordi den kommer indefra, måske fra yngre medarbejdere, som de selv har oplært. Ellers har de kun oplevet modstand udefra: konkurrerende firmaer, økonomiske konjunkturer m.m.
Så afgjort vores mest solgte og effektive klinger i rustfrit stål til opadstræbende forretningsfolk, og på støvlerne i stødsikkert skæbneplast yder vi gratis eftersyn efter 10 benspænd på andre opadstræbende karierekometer.
Disse nederlag, som midaldrende eller aldrende chefer møder fra næste generation, kan være meget sviende. Men igen er det skæbnen, der banker på, en regning fra den gang man selv var med til at vælte de ledende, – og igen er det ikke sørgeligt, selv om det gør ondt og man føler medlidenhed, for det er Guddommen, som arbejder på at vække et andet sindelag til live. I første omgang medfører det bitterhed hos den pågældende, og virkningen kan synes alt andet end positiv, men i længden fører det til en nødvendig selvransagelse og besindelse, hvoraf der vil spire noget værdifuldt frem.
Livets høst
Alderdommen giver på en måde facittet på individets levnedsløb. Det er den livsfase, hvor man høster frugterne af de holdninger og interesser, man har dyrket. Alt hvad man har beskæftiget sig med, har nu nået et eller andet resultat, hvad enten det er godt eller dårligt. Her vil det derfor vise sig, om man har satset på de rigtige ting, de virkelige værdier, som kan kaste lys og glæde over de sidste år.
Karrieremennesker bliver ofte skuffede og bitre, når de bliver gamle. De har brugt mange kræfter på at kæmpe sig op til toppen og har fået et kølvand af uvenner, fjender og misundere. De har vænnet sig til at kunne bestemme, ikke blot på deres arbejde, men ofte også i hjemmet og familien.
Med deres voksende succes er de ydre former, prestigesymbolerne, blevet vigtige i deres bevidsthed. De stiller derfor krav til deres omgivelser, medarbejdere, familie og børn om opfyldelse af de samme normer. Deres sympati og eventuelle hjælp bliver gjort betinget af, at man følger deres råd og dermed den livsstil, som de anlægger. I kraft af deres position og økonomi har de ikke blot en direkte, men også indirekte magt, så deres ønsker kan få karakter af tyranni. Denne holdning er en form for afsporing og vil vise sig skæbnesvanger. I valget mellem ting eller mennesker, eller mellem prestige eller kærlighed, har de valgt de ydre, falske værdier og skudt menneskene fra sig. De bliver derfor til sidst ensomme mennesker, som ikke kan forstå, at ingen viser dem taknemlighed eller søger deres råd. Når man har vænnet sig til at være den bestemmende eller blot toneangivende, bliver det et karaktertræk, som føles naturligt for vedkommende selv, og som man derfor kan have svært ved at erkende eller gennemskue. Her må skæbneloven træde til og føre vedkommende ind i forhold, hvor andre har en tilsvarende overmagt. Men da det ville kræve en total ændring af den sociale struktur omkring vedkommende, må det som regel vente til en senere inkarnation.
Det er naturligvis ikke blot karrieremennesker, som gør sig skyldig i overgreb mod andre mennesker. I større eller mindre grad er der i alle mennesker en tyran, og alle har i en eller anden situation handlet ilde mod et andet menneske, måske svigtet i en afgørende situation, eller snigende og næsten umærkeligt ført andre ud i yderliggående og afvigende tilstande.
Igennem livet kan man tillægge sig mange vaner eller særheder, som hos det gamle menneske bliver helt cementerede og får vedkommende til at fremtræde som en særling eller egocentriker. Ved at vælge forkert ved en række af livets korsveje kan mennesker få manøvreret sig selv ud på et af livets sidespor, hvor tilværelsen går i stå og man mister forbindelsen med det levende liv. Men atter vil livet spænde sikkerhedsnettet ud og i form af nye liv give det mulighed for andre og mere livstjenlige valg.
Heldigvis har mange mennesker i dag allerede tilbagelagt de mest skæbnesvangre erfaringsområder og er derfor i stærk positiv udvikling. Det er inspirerende at se, hvorledes disse mennesker – trods voksende alder – bliver ligesom mere forædlede og får en stærkere positiv udstråling. De bliver mildere og mere tolerante. Og de bliver ikke ensomme, for de er rare at være sammen med. De bliver ligesom de træer, Kristus omtalte, i hvis krone himlens fugle kommer og søger læ.
Døden forude
Når organismen bliver gammel, melder sygdommene sig også med større styrke som en skæbnemæssig virkning af, hvordan man har behandlet dette sit organiske redskab til livets oplevelse. I hvilket omfang har man overbebyrdet sit legeme? Har man ernæret det med megen animalsk føde, så mave, tarm og tilhørende organer er blevet overbebyrdede? Har man yderligere belastet det med stimulanser som nikotin eller alkohol? Og ikke mindst, har man svækket dets livskraft med negative tanker og følelser, så melder resultaterne sig i den aldrende organisme i form af sygdomme som hjertesygdomme, kredsløbslidelser, mave-tarmsygdomme, lungesygdomme eller svulster i forskellige organer? Her skal man imidlertid være opmærksom på, at lidelserne ikke blot skyldes forhold i dette liv, men kan have deres rod i flere tidligere liv med uheldige ernæringsformer og negativ mentalitet. Man kan derfor godt rammes af sygdomme, selv om man i dette liv har gjort en indsats for at leve sundt og rigtigt, og man er alligevel på vej opad, men virkningerne vil først kunne slå helt igennem på længere sigt. Og hvis man ikke allerede havde skiftet kurs, kunne virkningerne have været mere katastrofale.
For det aldrende menneske dukker livets modsætning, døden, op som en uundgåelig trussel. Når forældrene for længst er døde, og det tynder ud blandt de jævnaldrende, tvinger dødens realitet sig ind i bevidstheden.
Mange mennesker har i dag et uafklaret forhold til døden og dermed en angst for det ukendte. Samtidig dukker der nogle følelser frem i sindet, som handler om at vurdere det forløbne liv. De viser, at alle mennesker har haft ønsker og mål for deres liv, men desuden at de har haft idealer og normer for en acceptabel væremåde. De har alle en nedre grænse for den acceptable væremåde. Det er den som markeres med samvittigheden. Går man under denne grænse, opstår der en psykisk konflikt med dårlig samvittighed og skyldfølelser.
Alderdommen er derfor også selvransagelsens og den dårlige samvittigheds tid. Denne tilstand forstærkes af, at erindringsbillederne fra fortiden træder frem i klarere skikkelse. I alderdommen dukker fortiden derfor op igen i endnu et forsøg på at forædle den moralske bevidsthed. Måske er der endnu tid til at gøre en uret god eller i det mindste i tankerne at ønske noget ændret. Eller måske at tilgive nogen, man i mange år har båret nag til. Denne mentale dybdeboring er den største udfordring for det aldrende menneske.
Skæbneloven viser vejen til nyt liv
Den skæbnevidenskab, som Martinus har fremlagt gennem sine kosmiske analyser, viser, at der ikke er noget som helst af det, mennesket møder på sin vej gennem livet, der er tilfældigt. Det er alt sammen konsekvenser af tidligere ønsker, følelser, tanker og handlinger. Livets forskellige oplevelser er derfor en slags spejlbilleder på vor egen ufuldkomne mentalitet og væremåde. Men samtidig er det en undervisning, som ganske vist er ubehagelig, men fra livets side er ubetinget kærligt ment. Der er altså ikke tale om nogen straf endsige hævn, men udelukkende om en kærlig vejledning. Det kræver en vis modenhed at kunne gå ind på den tanke, at man selv er årsag til sit liv. Man skal være kommet ud af bitterhedens, selvmedlidenhedens og aggressionernes stadium for at kunne se ærligt på sig selv og erkende sine egne fejl. Med denne holdning vil man ifølge Martinus mere og mere blive i stand til at fornemme en fremmed, usynlig viljeføring bag ens liv og skæbne. I takt med at der vokser en ubetinget kærlighedsevne frem i individet, så det ikke kan nænne at gøre nogen noget ondt, men tværtimod føler en voksende trang til at glæde og elske andre og bidrage til at de trives og vokser og udvikles ud fra deres egne forudsætninger, vil det selv komme til at føle en større og større livsglæde. Denne holdning er vejen til nyt liv, og det er skæbneloven, som med sine urokkelige konsekvenser viser vejen til det. Nu er det livgivende tilstande og glædelige overraskelser, det møder på sin vej, og det fornemmer med voksende klarhed, at der er en levende kosmisk magt, en evig Guddom, med en umådelig visdom og kærlighed, som står bag alt dette. Det erkender, at mørket og lidelserne ikke er nogen forbandelse, men nødvendige tilstande på vejen mod et fuldkomment liv.
Tilbage til artikelregister
Forrige