Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Den såkaldt fredelige udnyttelse af atomenergien udvikler sig mere og mere til at blive et mareridt for det moderne samfund. Den uhyre risiko, som er forbundet med driften af atomkraftværker, lægger sig som en yderligere tung byrde på menneskenes sjæl og sind, der i forvejen føles stærkt belastet af den nuværende verdenssituations livstruende tale, som den kommer til udtryk i atomoprustningen, i forureningen af naturen, i nye epidemiers fremmarch og meget andet.

Hvad mennesker med dybere indsigt forlængst har vidst eller anet, er nu ved at gå over i en større offentligheds bevidsthed. Gentagne uheld og svigt i atomkraft industrien verden over har åbenbaret, at teknisk snilde og ekspertise i sidste ende ikke slår til over for de mægtige kræfter, som her slippes løs. Videnskabsfolk og teknikere ved dybest set ikke, hvad det er for kræfter, de har at gøre med. Deres "kontrollerede frigørelse" af atomare energier er i realiteten snarere udtryk for en slags "herskesyge" over for materien og dermed udtryk for umenneskelighed og ansvarsløshed, end den er udtryk for en livsbeherskelse, som uselvisk tjener menneskene og fremmer humaniteten. Her tjenes ikke, her herskes!

Men dette er dog kun en del af den mere omfattende sandhed, som det kan være godt for sandhedssøgende mennesker at beskæftige sig med. De ansvars- og nødvendighedsparoler, i ly af hvilke førende samfundskræfter har introduceret atomkraftindustrien, og i ly af hvilken de nu også – voksende modstand til trods – så vidt muligt prøver på at holde fast ved denne industri, har deres dybere årsag i selve det enkelte menneske. Det er i virkeligheden det enkelte menneske, som gennem sin samlede adfærd motiverer og bærer den fejlagtige samfundsstyring. Ingen samfundsborger kan unddrage sig den kendsgerning, at han eller hun faktisk er impliceret i den fejlagtighed, som samfundsstyringen udtrykker.

De faretruende perspektiver, som er ved at træde frem for menneskene på baggrund af atomkraftens opdagelse og anvendelse, repræsenterer i virkeligheden kun toppen af et faretruende "isbjerg", hvis usynlige del de fleste mennesker endnu slet ikke kan eller vil overskue. Det gælder ofte også sådanne mennesker, som har sat sig for at kæmpe for en radikal fjernelse af denne eller hin "top" i deres omgivelser, – uden rigtig at være klar over, at denne synlige top blot er en forlængelse af et verdensomspændende "undersøisk isbjerg", som har direkte indgreb i deres egen psyke, et indgreb, som det er meget svært at løsne og frigøre sig fra.

Vi kan også sige det sådan, at det er det enkelte menneskes "kortsynethed", som overhovedet muliggør dannelsen af sådanne "isbjerge", som atomkraftindustrien kun er et enkelt eksempel på. Det er denne kortsynethed, som er den egentlige leverandør til det særlige materiale, ud af hvilket samfundets "isbjerge" dannes og – ikke mindst – ved hjælp af hvilket de kan holde den "temperatur", som er nødvendig for deres fortsatte eksistens. En sådan kortsynethed kommer til udtryk i, at vi mennesker, som indehavere af samme, i højere grad har vor opmærksomhed henvendt på udadtil at forsvare vor personlige sikkerhed, tryghed og frihed end indadtil at have vor opmærksomhed henvendt på i vor egen psyke at fjerne det "isdannende" materiale, som vi uafvidende selv afgiver til vor omverden.

 

 

Dette er den egentlige baggrund for, at samfundet omkring os i praksis prioriterer materiel lønsomhed og materielle sikkerhedshensyn (knyttet til særinteresser) højere end humanitet og næstekærlighed (knyttet til fællesinteresser). Det moderne samfund lider generelt af en skæbnesvanger overvurdering af sin økonomisk funderede, taktisk defensive adfærds nyttevirkning, samtidig med at det vidtgående undervurderer sine muligheder for at nå frem til at beherske livet ved hjælp af en menneskelig funderet, etisk offensiv adfærd.

Hvad er et "atom", set fra en kosmologisk synsvinkel? Martinus påviser i sin kosmologi, at atomet i princippet er en livsenhed eller et levende væsen, som har sin tilværelse i en mikrokosmisk dimension. Vi kan i princippet sammenligne atomet med cellerne og organerne i vor egen organisme. Vore celler og organer er blot "større" end vore atomer, ligesom de er placeret i omgivelser af tilsvarende dimensioner, dog med den væsentlige forskel, at hver dimension har sin helt specielle form for omverden og livsoplevelse. Og med vor egen organisme er det naturligvis tilsvarende.

Enhver livsenhed – også et atom – er underkastet udviklingsbestemte ændringer af sin egen tilstand. Dette indebærer, at den på et tidspunkt forlader den såkaldt mineralske tilstand og kommer ind i en vegetabilsk og med tiden ind i en animalsk tilstand, for herfra gennem reinkarnation ganske gradvis at nærme sig den såkaldt immaterielle eller stråleformige (åndelige) tilstand, fra hvilken den i øvrigt i sin tid udgik.

Ud fra en kosmologisk betragtning kan ærefrygten for livet ikke være forbeholdt nogle afgrænsede områder af de universelle kredsløb, som al ting er en del af. Områderne uden for de afgrænsninger, som mennesker sætter, er lige så vel levende, blot på en anden måde. Ærefrygten for livet udvider sig med erkendelsen. Fra at omfatte mennesket udvider den sig til også at omfatte dyr, planter og mineraler, – til også at omfatte organer, celler og atomer. Og da atomet er uendeligt indadtil – udgør et levende univers i det små – er der ingen grænser for, hvor langt ærefrygten for livet rækker. Den rækker uendelig langt. Den munder ud i ubegrænset og altomfattende næstekærlighed.

Vor tid kendetegnes af en omfattende, materialistisk funderet manipulation med levende væsener på mange forskellige områder. Men de samfundsforbedringer og samfundsforsikringer, som bygger på blind manipulation med livets hellige byggestene samt på såvel skjult som åbenlys tortur og drab af levende væsener i videnskabens navn, er meget langt fra egnede til at udgøre et fundament for sand humanitet i verden. De repræsenterer tværtimod en vidtgående sabotering af livet og fremmaner et globalt kaos.

Kosmiske naturlove vil til sin tid sætte et punktum for en sådan adfærd, idet uhensigtsmæssighed undergraver sig selv. Men ethvert ydmyg-indsigtsfuldt menneske af i dag er en vejbereder for den morgendagens naturlov, som for den opmærksomme bebuder sig mange steder under samfundets sydende overflade, og som i særlig grad kommer til udtryk i Martinus kosmiske analyser. Denne morgendagens kosmiske lovmæssighed venter over hele kloden på sine medtænkere og medarbejdere.

Set på hele denne baggrund er vore dages atomare trussel en aktiverende udfordring til humanitetens vågnende kræfter.