Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Kan det virkelig være rigtigt, når Martinus hævder, at der kun findes én eneste vej til fred på Jorden, til suveræn frihed for det enkelte menneske og en permanent udvidet bevidsthedstilstand?

– Masser af vise mænd har siden tidernes morgen anvist veje med et sådant mål for øje, og mennesker har lyttet og måske for en tid følt sig tiltrukket af en bestemt lære, en bestemt vej. Mange gode resultater er opnået, dvs. mange har følt, at de kom et stykke længere frem mod det eftertragtede mål.

– Men har de forstået hvorfor?

– Nej, de har blot følt eller fornemmet, at de var på rette vej, at de fik det bedre, og at deres hverdags problemer i hvert fald for en tid blev nemmere at overvinde.

– Og det var nok. De har midlertidigt kunnet støtte sig til et andet menneskes viden og evne til at overbevise dem om, at netop denne viden, denne teknik eller metode var den rigtige.

– Adskiller Martinus sig på nogen måde fra disse fortidens og nutidens vise?

– Det gør han i høj grad, og derfor mener jeg også, at der er grund til at undersøge hans lære nærmere.

– For det første pointerer Martinus, at hans "kosmiske analyser" ikke er "eneste saliggørende". Det, som er eneste saliggørende, er det "facit", som disse analyser udmunder i. Man får således ikke kosmisk bevidsthed ved at læse Martinus' bøger, lære dem udenad eller diskutere dem. Alt dette kan kun have til formål at overbevise en selv (og ikke andre, – med mindre de er interesseret deri) om, at selve hovedfacittet af disse analyser viser, at der kun findes en eneste vej, og hvad den går ud på. Denne vej har hverken Martinus eller nogen anden patent på at anvise eller følge. Livets egen direkte tale anviser denne vej, og Martinus' indsats eller mission er blot at forstærke og underbygge den mistanke, som vi alle før eller senere ganske automatisk vil få om denne vej som den eneste vej ud af al strid, sorg, lidelse og bekymring.

– For det andet viser erfaringen, at man for at møde Martinus gennem hans litteratur ikke behøver at opbygge et tillidsforhold til ham. Man behøver ikke at have et ønske om at søge sig en guru eller læremester. Man behøver ikke at kaste sig ud i noget, som man på forhånd ikke helt forstår og derefter lade sig suggerere af en skare proselytter eller fans til at tro, at man har fundet den rette vej. Martinus følger man med sin forstand og hele tiden i nøje sammenhæng med sine personlige erfaringer. Her er alle muligheder for ikke at blive overtalt eller forført.

– For det tredie behøver man ikke at bruge penge på at studere Martinus' litteratur. Den kan lånes på biblioteket, og der kræves intet andet end at man kan læse og er interesseret.

– Men tid skal der til, – både til at studere og ikke mindst til at opnå det eftertragtede resultat. Derfor kan det være fristende at søge eventuelle genveje. KOSMOS vil i dette nummer koncentrere sig om at undersøge nogle af disse såkaldte "genveje".

– Og så ønsker vi i øvrigt læserne et GODT NYTÅR!