Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vore skjulte motiver er mangfoldige og ofte farvede af de mest fantastiske begær. Det behøver ikke, som nogen måske tror, blot dreje sig om at skrabe materielle goder til sig, men f.eks. kan et begær som "at alle skal kunne lide og beundre en" få et menneske til at fremelske den mest geniale flatterende ordsmiger, som ganske vist er tom, men som alligevel en masse mennesker dagligt falder for. Den er tom, fordi den ikke er født af sand erkendelse og af ønsket om at være god mod andre, men mere bruges som et middel til at sætte sig selv i relief eller til at opnå et eller andet, som man véd, man kan få af den anden, når blot man anvender smiger. Da verden er så fattig på kærlighed og mangen en menneskesjæl så fuld af længsel efter samme, er det naturligt, at mennesket griber efter de "lysglimt", det finder på sin vej, men efterhånden som erfaringerne vokser, og vi tilstrækkelig mange gange har oplevet smigerens bagsider, bliver vi dygtigere og dygtigere til at gennemskue denne tendens, såvel hos os selv som hos andre, og da kan vi ikke længere falde for den. Det smigrende menneske vil opleve, at flere og flere hører op med at tage det højtideligt, og da vil det begynde at udspekulere nye midler for at fange andres opmærksomhed, for selve motivet er der stadig, og et sådant begær føler mennesket som noget, der på den ene eller anden måde må og skal tilfredsstilles. Et sind, der er således forurenet, kan naturligvis kun blive renset ved, at roden til ondet fjernes. I virkeligheden er her tale om misforstået kærlighed - et menneske, der ubevidst længes efter kærlighed, men som helt har misforstået eller rigtigere sagt: endnu ikke har forstået kærlighedens natur - og det samme er faktisk tilfældet, når man stadig kan falde for smiger. Alle jordmenneskelige genialt udspekulerede midler til tilfredsstillelse af egoistiske begær, skyldes altså dybest set misforstået kærlighed. Forståelsen og erkendelsen af dette kan i høj grad hjælpe mennesket til at kunne tilgive sin næste som sig selv.

Ligesom en sund jord vil udfolde sig på en hel anden måde end den jord, der er syg af kemikalier og giftstoffer, vil et sundt sind udfolde sig helt anderledes end det sind, der er forgiftet af falske forestillinger og egoistiske begær. Hvad stiller man da op med en forurenet jord eller et forurenet sind? Ja, man må naturligvis finde midler til bekæmpelse af forureningen, men hvorledes? Vi må søge at gennemtænke problemerne og at finde nogle brugbare svar, men denne trang til at gennemtænke tingene og at søge nye veje opstår imidlertid først, når mennesket har høstet så megen smerte som resultat af egoistiske overtrædelser af livsloven, at det begynder at indse, at lidelserne skyldes dets egen uvidenhed. Dette er, hvad der i dag er ved at ske for verdenssamfundet med hensyn til forureningen. Man hører atter og atter replikken: Vi véd for lidt om tingene, har forsket for lidt og har ikke været i stand til at overskue de faktiske resultater af vore handlinger indenfor industriens områder. Det samme er tilfældet med det enkelte menneske: Vi véd for lidt om sindets funktioner og om de energier, vi blander i vor bevidsthed, og er endnu ikke i stand til at overskue følgerne heraf. Vi lever således på alle områder i en eksperimenternes tidsalder, der viser os, at det kan få katastrofale følger, når mennesket blander bevidsthedsenergierne "på slump" og ikke tænker over, hvordan de i det hele taget blandes, men blot til stadighed lader sig drive af egoistiske begær, på samme måde som industrien i sin fremdrift har fortsat og fortsat med at fabrikere ting og sager. Mange af disse "goder" har gjort mennesket endnu mere afhængig samt endnu mere egoistisk og har befordret et indbyrdes stadigt stigende kapløb, der uvægerlig må ende med stress og alskens andre sygdomssymptomer.