Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den 7. marts fejredes som en årligt tilbagevendende begivenhed dyrenes dag, bl.a. ved indsamlinger til fordel for dyreværnsarbejdet i dets forskellige former.

Dyrene repræsenterer jo menneskets biologiske og psykologiske fortid på principielt samme måde, som barnet repræsenterer det voksne menneskes biologiske og psykologiske fortid, blot i et andet tidsformat. For det samvittighedsfulde menneske må det derfor også noteres med tilfredshed, at der foregår en humanitær aktivitet til fordel for dyrene, Og desværre er der jo hårdt brug for den, idet langt fra alle mennesker er samvittighedsfulde på dette område.

Udtrykket "menneskerettigheder" er ved at blive et accepteret begreb i vide kredse, men man er ikke nået frem til at indse, at man i virkeligheden også burde tale om noget i retning af bio-rettigheder, altså generelle rettigheder med gyldighed for alt levende. Således også gældende for dyrene. Det synes som om mennesket i sin intellektuelle og teknologiske ophøjethed har glemt, at naturen er en enhed, som det selv tilhører, og at det direkte har sine rødder i dyreriget. Alt skal dreje sig om menneskets behov og bekvemmelighed, uanset den pris omgivelserne og dermed resten af naturen må betale. Men efter alt at dømme synes vi også at overse, hvem regningen i sidste instans vil blive præsenteret for. Os selv!

Denne homo-centriske indstilling finder som bekendt udtryk på mange måder. Et tilsyneladende uskyldigt, men alligevel uhyre karakteristisk eksempel, som der måske ikke mindst kan være grund til at mindes i forbindelse med dyrenes dag, frembyder en kritik, der for nylig blev ytret af en førende engelsk ornitolog (fuglekyndig). Den sigtede mod folks forsøg på at hjælpe fuglene i vintertiden gennem udlægning af foder. Og argumentet var, at for mange svage individer overlevede i stedet for at gå til, således som det ellers ville være naturens orden. - Heldigvis har denne kritik ikke vundet nævneværdigt gehør, men tilfældet frembyder en god lejlighed til nogle betragtninger af principiel karakter.

Som mange sikkert ved, er interessen for ornitologi (læren om fuglelivet) stærkt voksende i de fleste europæiske lande, og man ser heri et udtryk for en vågnende glæde hos mennesket ved fuglelivet. Det har derfor også vakt berettiget opsigt, at netop en ornitolog har ytret et fuglefjendsk synspunkt - vel at mærke hos relativt ukyndige. For mere erfarne folk ved godt, at der tværtimod er tale om en slags humanitet, der fremgår af et kendskab til de nødvendige kræfter, der sørger for naturens balance. F. eks. ville et rødhalsepar i løbet af ti år kunne blive til tyve millioner individer, hvis ikke en høj dødelighed var rådende ikke mindst om vinteren. Og dermed er det sikkert klart for enhver, at ligevægten i naturen kun kan opretholdes, dersom de forskellige biologiske enheders formeringsevne på passende måde opvejes af en relevant dødelighedskoefficient.

På den anden side set: er mennesket virkeligt den rette til at fælde dom i denne sag på en sådan måde, at det bl.a. skulle føre til et ophør af fuglefodring om vinteren? - Næppe! Og af følgende tre hovedgrunde.

For det første trækker mennesket personligt uhyre veksler på dyrelivet til fordel for sin ernæring. Hvis forfatteren er rigtigt underrettet, ombringes der således alene i Danmark hver eneste uge ca. fem millioner kyllinger for eksempel. Dertil yderligere ca. 200.000 svin samt i milliardvis af fisk.

For det andet bevirker menneskets teknologiske vingebasken en meget omfattende forurening af naturen, som igen skaber yderst vanskelige - i nogle tilfælde uovervindelige - overlevelsesvilkår for livsformerne her. Således er insektlivet - bl.a. bierne - mange steder alvorligt truet, og med utilstrækkelige bestøvningsmuligheder for en lang række planteformer til følge. Med insektlivets undergang trues også fuglelivet, og f. eks. i Sverige er adskillige fuglearter på vej til at uddø som følge af forgiftning, direkte og indirekte, Ja, visse rovfuglearter er så vidt vides allerede bukket under.

Endelig er det for det tredie en kendsgerning, at mennesket mere end nogen anden biologisk art unddrager sig den naturens udskillelse af svage individer, som ifølge den føromtalte ornitolog måtte anses for et gode, når der var tale om fuglene. Og mennesket gør det med praktisk taget alle til rådighed stående midler draget i anvendelse. Således også gennem udstrakt brug af dyr. Hvert eneste år ofres i hundred-millionvis af dyr til fordel for medicinsk forskning af snart sagt enhver art, som dog i alle tilfælde direkte eller indirekte tjener det formål, at beskytte menneskets liv mod de dræbende kræfter i naturen.

Med andre ord: mennesket dræber i bredt omfang dyrene til fordel for sin ernæring. Det udrydder dem dertil yderligere i vid udstrækning gennem den forurening af naturen, det giver anledning til - således i høj grad også de fuglearter, som vinterfodringen tager sigte på. Og endelig trækker det med sin sygdomsbekæmpelse uhyrlige veksler på dyreriget. Mon ikke der er al mulig grund til at opretholde vinterfodringen af vore sangfugle samt de højnordiske trækfugle m.fl. som et beskedent forsøg på at afbøde virkningerne af den homocentriske udbytningspolitik over for resten af naturen? Er der ikke snarere grund til at kigge sig om efter endnu flere af den slags undsætningsmuligheder, f.eks. dyreværnsarbejdet? - Også for menneskets egen skyld!

Apropos tanken om en bio-rettighedserklæring til supplering af den allerede eksisterende menneskerettighedserklæring kunne man måske for dyrenes vedkommende med henblik på artikel 1. tænke sig noget i retning af følgende formulering:

"Dyrene repræsenterer menneskets fortid og besidder som dette evnen til at skelne mellem behag og ubehag. De bør derfor tilskrives ret til en behandling fra menneskets side, som ikke strider mod humanitære principper. Det vil i sin yderste konsekvens, men tillempet dyrets lavere udviklingstrin, sige en behandling, som mennesket i givet fald selv måtte kunne føle sig tjent med at være genstand for."

--- Væsentligt for denne formulering er, som det vil kunne ses, at den er i overensstemmelse med det kendte moralske husråd, der siger: "Gør ikke imod andre, hvad du ikke ønsker gjort imod dig selv."