Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En ledende politimand sagde fornylig til mig: »Er De egentlig klar over, at mit distrikt, Østerbro, har det største antal selvmord og selvmordsforsøg af samtlige storkøbenhavnske politidistrikter? Man skulle tro, at for eksempel Vesterbrodistriktet med de dårlige boligforhold og de mange økonomisk vanskeligt stillede lå i spidsen, men det er altså ikke tilfældet. Jeg har interesseret mig meget for dette ejendommelige forhold, og hvor jeg har kunnet det, har jeg søgt at få opklaret, hvad den egentlige grund til at berøve sig livet har været. I næsten alle tilfælde herude har det fundet sted blandt velstillede enlige mennesker, mennesker for hvem økonomien eller boligforholdene ikke skulle tilsige en sådan handling. Jeg mener at have fundet grunden, den, at det netop er blandt disse mennesker, ensomhedsfølelsen er særlig stærk.«

Disse ord brændte sig ind i min bevidsthed, som en uafrystelig sandhed om mange menneskers ensomme tilværelse, en ensomhed, som netop omkring julehøjtiden trænger sig endnu mere på end på noget andet tidspunkt af året. Gennem denne politimands realistiske ord fra den barske virkelighed, får vi atter bevis for, at fysisk sundhed, gode økonomiske kår og boligmæssige idealer ikke er tilstrækkeligt for at skabe en tilfreds, positiv og afbalanceret tilværelse, fordi det vigtigste af det hele, den åndelige baggrund og forståelsen for livets virkelige holdepunkter mangler. Det viser sig gang på gang, at manglen på en livsindstilling først bliver mærkbar, når den arbejdsmæssige del af livet er ovre, netop på det tidspunkt, hvor »arbejdets frugter« skal nydes. Først da får disse stakkels ensomme mennesker tid til at tænke over deres hidtidige tilværelse, og langsomt og ofte unuanceret aner de, at livet er gået dem forbi, at arbejdet og nuet har krævet alt af dem. Udslidte, både fysisk og åndeligt, som disse mennesker oftest er det og med en mere eller mindre fremskreden forkalkning, kan de ikke længere tilegne sig nye tanker og ideer, og kun med stor viljeanspændelse og energi begribe en livsopfattelse.

Det er imidlertid ikke blot de gamle, der lider under ensomhedens svøbe, også de unge af idag står famlende og rodløse overfor tilværelsens gåder. I vort materielt indstillede og teknisk »fuldkomne« århundrede synes det, som om al religiøs fornemmelse er forsvundet. Tilværelsen forekommer de unge forvirrende og meningsløs og for at dække over deres usikkerhed spiller de kyniske og selvoptagne. Men denne udadvendte og selvoptagne holdning er i virkeligheden et skalkeskjul for et brændende begær efter en forklaring, en forklaring på livets mening som den standardiserede, statsdrevne folkekirke ikke kan give dem. Derfor er også et stort flertal af de unge ensomme, og grunden er den samme som for de gamle – en manglende livsindstilling. Nærmer man sig nænsomt emnet overfor de unge, viser det sig hurtigt, at det virkeligt forholder sig sådan. Og det er ikke mærkeligt, for alle mennesker har i sig indbygget en religiøs talentkerne. Den har måske hidtil ført et vegeterende liv i den enkelte, men den er der og den er ikke vanskelig at få til at gro, hvis blot man forstår at tale til det logiske og intelligensprægede hos de unge.

De, der nyder det privilegium at have studeret Martinus verdensanalyser, må forstå, at de samtidig har påtaget sig et ansvar og en forpligtelse til at give Martinus tanker videre, til at bringe ligevægt i mange menneskers sind og dermed være med til at fjerne ensomhedsfølelsen hos både de unge og de gamle. Men det kræver ikke alene kendskab til de kosmiske analyser, det kræver også takt og forståelse for mennesker. Til gengæld kræver Martinus tanker en omstilling af nedarvede og tilvante tankebaner hos dem, man taler med, især vel hos de gamle.

Formålet med denne artikel har været at bringe den erfaring videre, at reinkarnationslæren og karmaloven er de to kosmiske love, som i en samtale bedst kan forstås og accepteres af den, der ingen forudsætninger har for Martinus analyser.

Reinkarnationstanken, loven om genfødsel, er ikke ny i Østens religioner, den er kun ny for Vestens folk. Kendt, ganske vist, men ikke anerkendt. Forståelsen af, at det liv, vi lever nu, kun er eet i en kæde af liv, at vi kan nå at rette det, vi tidligere måtte have gjort forkert, at livet og døden kan sammenlignes med vor aktivitet om dagen og vor passivitet (søvnen) om natten, er den absolutte forudsætning for at kunne begribe en mening i tilværelsen. Reinkarnationslæren beviser også, at det styrende »noget«, Forsynet, Guddommen, eller hvad man nu foretrækker at kalde det, ikke er en sadistisk gud, sådan som det måtte være, om vi kun levede eet liv, men derimod en alkærlig. Takket være denne lære er det muligt at skabe forståelse for, at livet er retfærdigt og at »alt er såre godt«.

Karmaloven eller skæbneloven er den anden store »grundlov«, som erfaringen viser, det er vigtigt at få den interesseredes logik til at anerkende. Alt hvad vi gør, der strider mod livets love og dermed mod vor moral – og vi ved altid fuldstændigt sikkert i os selv, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert – vil altid på et eller andet tidspunkt vende tilbage til os selv i form af en tilsvarende ubehagelig oplevelse. Når mennesker rammes af sorger og ulykker, er det altid, fordi de skal lære noget af det. Vi kommer alle ud for ulykker og sorger i løbet af livet, og vi kan være fuldstændig sikker på, at det »er regninger, der skal betales«. Karmalovens funktion er ikke at være hævngerrig, men alene at lære den, der har forbrudt sig mod livslovene, at »man høster det, man sår«. Kun en kærlig fremfærd overfor alt levende, det vil også sige planter og dyr, kan bringe mennesket videre frem ad de evige livsbaner.

Med reinkarnationslæren og karmaloven som grundlag vil det ikke vare længe, før han eller hun vil stille spørgsmål, og det er det bedste tegn på, at der findes en virkelig interesse og ønske om at få klarhed over den lange række dunkle punkter, som de fleste mennesker på forhånd har opgivet nogen sinde at få logiske svar på. Så er tiden inde til at berette om andre af de kosmiske analyser som for eksempel de seks grundenergier, spiralkredsløbet, kontrastprincippet og kosmisk kemi.

Som hovedregel vil det være de unge, der stiller spørgsmål og det er også dem, der vil kunne få udbyttet af en videregående undervisning i Martinus analyser. For de gamles vedkommende må man stille sig tilfreds, hvis de forstår betydningen af reinkarnationen og karmaloven, men i begge tilfælde kan man regne med at have løst de ensommes problem. Livets foreteelser står pludselig i et helt andet lys, et lys, der giver håb og forståelse. Og med forståelsen vender lysten til livet tilbage og så føler man sig ikke længere ensom.