Ældre Kosmos og Kontaktbreve

1421.  Jordmennesket kan ikke blive ved med at leve paa sit nuværende Udviklingstrin og de herind under hørende ægteskabelige Foreteelser.

1422.  Er Jordmenneskene ikke ved at "uddrives" af deres nuværende seksuelle "Paradis" i Kraft af "Slange" og "Forførelse"?

1423.  Hvorfor det bibelske "Syndefald" ikke var noget "Syndefald", men en guddommelig Velsignelse, uden hvilken Væsenerne aldrig nogen Sinde vilde kunne komme tilbage til deres "kosmiske Bevidsthed".

1424.  Det bibelske "Paradis" og dets "Adam" og "Eva" er henholdsvis "Planteriget" og "Planterne".

1425.  Igennem "Slangens Forførelse" eller "Nydelsen af Kundskabens Træ" udviklede "Plantevæsenet" sig til et "Dyr" og dermed til "det jordiske Menneske" eller Geniet i at dræbe, myrde og lemlæste.

1426.  For at blive "Eet med Faderen", for at blive "et fuldkomment Menneske" maa Jordmennesket ogsaa blive et Geni i at kunne praktisere "Det Gode" eller "Alkærligheden".

1427.  Verdensgenløserne eller Menneskehedens største Førere er ikke "Forførere", men udgør derimod den allerstørste Velsignelse for de nævnte Væsener, selv om deres Mission paa et vist Tidspunkt er at befordre "Dyrerigets Undergang" i Væsenernes Mentalitet og de herind hørende seksuelle Foreteelser.

1428.  "Det ny Testamente"s Næstekærlighedsideal er ikke befordrende "Manden"s eller "Kvinden"s Normalitet og den hermed forbundne Sfære, der udgør "De lykkelige Ægteskabers Zone".

1429.  Det var ikke saa mærkeligt, at Ypperstepræsterne for det mest ægteskabsbundne Folk i Verden korsfæstede Verdensgenløseren eller en saa aabenlys Inkarnation af "Næstekærligheden".

1430.  Ligesom man har forbandet den bibelske "Paradisbegivenhed" og kaldt den "Syndefald", saaledes har man ogsaa til en vis Grad begyndt at forbande den ny "Paradisbegivenhed".

1431.  "Paradiset" er Kulminationen af hvert af Spiralkredsløbets seks Riger. Da Væsenerne er Kredsløbet underkastet, kan de ikke blive i det samme "Paradis", men maa udviklingsmæssigt passere dem alle, hvorved de i Overgangen fra det ene "Paradis" til det andet kommer til at opleve Princippet "Helvede."

1432.  Hvorfor Pionererne for et begyndende nyt Rige eller "Paradis" i Spiralkredsløbets Mørkesfære først modtages med Indignation og Forfølgelse indtil Henrettelse for derefter at blive guddommelige eller overjordiske Tilbedelsesobjekter i Form af "Helgener" eller "Guder" og deres Idealer til autoriseret Moral for hele Flokken eller Samfundet.

1433.  Hvorfor Væsenerne mistede Kundskaben om og Evnerne til at orientere sig i "Mørkets Verden" og blev "Instinktvæsener" eller "Planter".

1434.  "Adam" og "Eva" "dør Døden" eller mistede deres "kosmiske Bevidsthed".

1435.  Naar det levende Væsen tror, at det selv og "alt Levende" kun er "Materie", og at Jordens og Planeternes Tilblivelse og det heraf følgende animalske Liv kun skyldes en enestaaende Tilfældighed.

1436.  Det "kosmisk bevidstløse" Jordmenneske behandler sin Næste eller sine Medvæsener som "Materie".

1437.  Ingen levende Væsener "dør" i en Krig, thi alle kæmpende Parter i en saadan er allerede "døde", inden de begyndte Krigen.