Ældre Kosmos og Kontaktbreve

789.  Naar Jeg'et og "Bevægelsen" mødes.

790.  "Bevægelsen" har sit "Alfa" og "Omega" i "X. 2". Ophavet til "Bevægelsen" eller "X. 1" bliver til Kendsgerning ved indirekte Sansning.

791.  Det over "Bevægelsen" herskende "Noget" er ikke her eller der. Det findes ikke oppe eller nede. Det kan kun eksistere med Analysen: "Noget som er".

792.  "Jeg" og "Det" udgør Analysen af det levende Væsens egen Fornemmelse af sig selv.

793.  Jeg'et fornemmes som det dybeste i vor egen Organismes Midtpunkt. Hele vor Fremtræden er en Pointering af "Jeg" og "Det". "Jeg'et" er det "faste Punkt", hvorom al "Bevægelse" drejer sig. "Det treenige Princip" bekræftes igennem vor egen Fornemmelse af Livets Oplevelse.

794.  Jeg'et kan "vende" Energierne eller "Bevægelsen". Jeg'et er "immaterielt".

795.  Vor Fornemmelse af Livet er at udtrykke som en "indre ubevidst Del" og en "ydre bevidst Del". Materialistens Benægtelse af Jeg'ets Eksistens og en Erkendelse, der udtrykker Tilstedeværelsen af et "Noget" i den "ubevidste Del" af Fornemmelsen af Livsoplevelsen.

796.  Væsenets "Jeg"-Begreb og Begreberne om "Guder" og "Aander" og lignende er den "Hjertets Overflødighed, hvoraf Munden taler" og bekræfter Tilstedeværelsen af "Noget" i Væsenets Bevidsthed, for hvilket det har maattet skabe Udtryk, endnu inden det har digterisk eller intelligensmæssigt Talent.

797.  "Jeg"et, "Gud", "Guder" og "Aander" udtrykker ikke noget, der er Produkter af digterisk Fantasi eller intelligensmæssig Opfindsomhed, men er Kendetegn, ved hvilke man henholdsvis har markeret sit eget saavel som andre Væseners forekommende "Selv".

798.  Da det er en Kendsgerning, at Virkningerne af Jeg'et eksisterer, bliver det ogsaa en Kendsgerning, at Jeg'et eksisterer, idet ingen Virkninger kan eksistere uden en forudgaaende Aarsag.

799.  At der er noget, vi udtrykker som "Aand", gør ogsaa Jeg'ets Eksistens til Kendsgerning. "Aand" og "Materie".

800.  Væsenerne kan jonglere med Materien i deres "indre Verden", ligesaavel som de kan jonglere med Materien i den fysiske Verden og frembringer derved det, vi udtrykker ved Begreberne "Tankefunktion" eller "Aandsarbejde".

801.  Manifestation og Skabelse. Den materielle Verden kan kun eksistere som en Afspejling af de levende Væseners "indre Verden".

802.  At Væsenerne har maattet danne sig Udtryk for de to Verdeners Indgriben i deres praktiske daglige Liv er ogsaa medvirkende Bevismateriale for den "aandelige Verden"s Eksistens.

803.  Hvorfor det levende Væsen tror, at Naturens Skabelsesprocesser "bliver til af sig selv".

804.  Hvorfor Jordmennesket fra et vist Stadium kun opfatter sig selv af de autoritativt erkendte Medvæsener som "levende", men opfatter "Naturen" som en Kombination af "døde Materier".