Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1990/9 side 198
Martinus om ydmyghed
"Som vi her vil kunne forstå, er 'ydmyghed' således i første instans kun 'erkendelse af sin egen underlegenhed'. 'Ydmyghed' er altså ikke, som nogle måske tror, udtryk for en tilbedelsesagtig, krybende slavenatur, der blindt underkaster sig ethvert tyranni eller misbrug. En sådan natur er ikke 'ydmyghed', men derimod det samme som en af 'frygt' for brutalitet og terror fremkaldt 'dressur'. En sådan tilstand har naturligvis intet at gøre med det store facit eller livsmål i form af absolut selverkendelse, som livsvandringens mange labyrinter, lidelser og besværligheder eller særlige struktur har tilsigtet."
Uddrag af VEJEN TIL INDVIELSE, kapitel 6.