Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Citat fra stk. 306, side 371)

"Enhver intolerant kritik imod livet, imod naturen eller Forsynet, er altså udtryk for et absolut ukendskab til stoflovens umådelige fuldkommenhed. Når et menneske giver Forsynet, der jo også omfatter medvæsenerne, skylden for sin ulykkelige skæbne, sine lidelser og besværligheder, udtrykker dette kun kulminationen af naivitet. Det forstår slet ikke, at det i virkeligheden selv har valgt de stoffer eller energier, af hvis samlede reaktioner dets nuværende skæbne er et resultat. At dette resultat ikke er blevet således, som det pågældende væsen har ønsket sig, er ikke en fejl hos naturen eller Forsynet, men skyldes derimod udelukkende væsenet selv. Det har ikke forstået at vælge den energi- eller stofsammensætning, hvis samlede reaktion var identisk med det resultat eller den skæbne, nævnte væsen ønskede sig. Men når det ikke har valgt de rigtige stoffer, kan det ikke være en fejl hos naturen eller Forsynet, at det ikke opnår det ønskede resultat, men i stedet må opleve den reaktion, som uundgåeligt må blive en følge af de forkerte stoffers sammensætning. At forlange noget andet, at være indigneret eller ulykkelig over denne sin oplevelse eller skæbne, er i virkeligheden det samme som at være ulykkelig over, at de fremmede eller forkerte energier ikke gav den samme reaktion, ikke gav det samme resultat, som de ordinære energier. Men således at forlange det umulige mulig er jo en abnormitet, og ophører ikke med at være dette, selv om individet er uvidende om denne sin situations virkelige analyse."

Martinus: LIVETS BOG I - VII. Indbundet i hvidt, kr. pr. bind: 55,00.