Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

(citat)

At omsætte kvantitative værdier til kvalitative værdier er jo ganske åbenlyst et eksempel på en skabelsesproces, hvad der straks viser, at livets oplevelse øjensynligt er noget, der må skabes, og således udgør "noget skabt". Redegørelsen for dette faktum må utvivlsomt betragtes som et af Martinus mest betydningsfulde erkendelsesteoretiske bidrag i tiden - blandt andet fordi det uden videre kan gøres til genstand for empirisk verifikation samt videregående eksperimenteren.

Sædvanligvis forestiller vi os jo ikke livets oplevelse som noget, vi må skabe. Tværtimod opfatter vi livets oplevelse som noget, der bliver til helt af sig selv. Ja, faktisk skænker vi ikke hverken livets oplevelse eller dens tilblivelse en eneste tanke. Vi betragter det som en selvfølge, at vi oplever livet, og det til trods for, at livets oplevelse er både det fornemste og det mest dyrebare produkt, vor skabende evne overhovedet er i stand til at frembringe. Men sådan er det altså! Vi ser så at sige ikke skoven for lutter træer. Vi hæfter os kun ved de faktorer og elementer, der til enhver tid er indeholdt i livsoplevelsen. Det er dem, der påvirker og bevæger os, hvorimod vi fuldstændigt overser livsoplevelsen som sådan. - Som det imidlertid af denne redegørelses slutning vil fremgå, rummer det både umådelige erkendelsesteoretiske og moralske eller etiske perspektiver at "få øje" på livets oplevelse.

Når man har forstået, at livets oplevelse er noget, der må skabes, vil man også have mulighed for at forstå, hvilke grundbetingelser det levende væsen under alle omstændigheder må opfylde for at kunne fremtræde og gøre sig gældende som et Noget, der kan opleve. Det må først og fremmest kunne gøre sig gældende som et skabende Noget - altså som princippet "en skaber". Denne skaber må være i stand til at skabe og må følgeligt råde over en evne hertil - altså en "skabeevne". Og endelig må skaberen i form af i hvert fald livets oplevelse permanent knytte et resultat af sin skabeevne til sig, hvilket resultat ifølge sagens natur må defineres som "noget skabt".

Grundbetingelserne, der må opfyldes, for at det levende væsen kan fremtræde og udmærke sig som et Noget, der er genstand for livets oplevelse, består altså i, at det kan gøre sig gældende som princippet "en skaber", princippet "en skabeevne" og princippet "noget skabt", hvor princippet "det skabte" altså først og fremmest er repræsenteret ved livets oplevelse. - Til princippet "det skabte" bør imidlertid også henregnes den fysiske organisme, idet denne må betragtes som et midlertidigt bestående, skabt redskab for princippet skabeevnen. ......

Per Bruus-Jensen: DET LEVENDE VÆSEN OG LIVETS OPLEVELSE. Heft. kr. 6,50