Kosmos 1951/12 side 174
"Du skal være som Klippen i havet. Bølge på bølge slår imod den, men den står urokkeligt, og de skummende vande lægger sig ved dens fod. "]eg er ulykkelig," udbryder du, "fordi det eller det er hændet mig." Nej, sig hellere; "Jeg er lykkelig, at jeg på trods af det, som hændte mig, dog forbliver uden græmmelse, hverken brudt sammen under det nærværende eller ængstet for det tilkommende." Thi dette kunne vel være hændet enhver, men ikke enhver formår at bære det uden nag. Og hvorfor kalder du egentlig det ene lykke og det andet ulykke? Kan noget overhovedet kaldes en ulykke for nogen, når det ikke er en forfejlen af dette menneskes naturbestemmelse? Eller mener du, at noget, som strider mod den menneskelige naturs vilje, kan føre den bort fra sit mål? Og hvad der er dens vilje, det ved du jo: vær retfærdig, højsindet, besindig, fornuftig, selvstændig, sanddru, sædelig, fri, og hvad der hører til menneskets bestemmelse og vidner, at dets natur er, som den skal være. – Har vedkommende hændelse virkelig på nogen måde kunnet hindre dig i det? Så ofte derfor noget indtræffer, der kunne bringe smerte over dig, da sig til dig selv: dette er ingen ulykke, men at bære det med fast mod, det er lykke!"
MARCUS AURELIUS
"Selvbetragtninger" (Hasselbalck's kulturbliothek, 1947).
Tilbage til artikelregister
Forrige