Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1947/8 side 13
"Idag, næsten to Hundrede Aar efter at Thomas Paine skrev The Age of Reason, er hans Udtalelser mere aktuelle end nogensinde: "Jeg tror ikke paa den Bekendelse, der aflægges af den jødiske Kirke, den romerske Kirke, den tyrkiske Kirke, den protestantiske Kirke eller nogen anden Kirke, der er mig bekendt. Mit eget Sind er min egen Kirke. Alle de nationale Kirkeinstitutioner, hvad enten de er jødiske, kristne eller tyrkiske, forekommer mig ikke at være andet end menneskelige Opfindelser, der er lavet for at skræmme og underkue Menneskeheden og at monopolisere Magt og Fortjeneste."
Det menneskelige Samfund kan kun reddes gennem Universalisme. Med mindre de kristne Kirker vender tilbage til denne centrale Læresætning i deres Religion og gør den til det centrale i deres Arbejde, vil de forsvinde overfor den uimodstaaelige Magt hos en ny verdensomfattende Religion, som ganske givet vil rejse sig af de Ruiner og den Lidelse, der er skabt af den nationalistiske Æras forestaaende Sammenbrud."
Citat af"Emery Reves:" Fredens Anatomi".
 
 
I indledningen til statutterne til UNESCO – de forenede nationers organisation for undervisningsmæssige, videnskabelige og kulturelle spørgsmaal – hedder det bl. a.:
"at eftersom krige begynder i menneskers sind, maa forsvaret for freden ligeledes opbygges i menneskers sind;
"at folkenes uvidenhed om andre folks skikke og levevis igennem hele menneskehedens historie har ligget til grund for den mistillid og mistro mellem nationerne, som har været skyld i, at deres indbyrdes uoverensstemmelser altfor ofte udviklede sig til krig;
"at den store frygtelige krig, der nu er endt, var en krig der var muliggjort ved fornægtelse af de demokratiske grundsætninger om menneskers værdighed, ligeberettigelse og gensidige respekt og ved i stedet herfor, under udnyttelse af uvidenhed og fordomme, at udbrede læresætninger om menneskers og racers ulighed;
"at en almindelig udbredelse af kultur og opdragelse af menneskeheden til retfærdighed, frihed og fred er uundværlig for menneskets værdighed og udgør en hellig pligt, som alle nationer maa opfylde i gensidig hjælpsomheds aand;
"at en fred, der udelukkende hviler paa regeringernes politiske og økonomiske aftaler, ikke vilde kunne opnaa enstemmig, varig og oprigtig tilslutning fra verdens folk, og at freden derfor, hvis den ikke skal glippe, maa opbygges paa menneskehedens intellektuelle og moralske solidaritet."