Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1941/2 side 201
<<  17:18  >>
Dr. phil. Konrad Simonsens Universitetsforelæsninger:
 
Bevidsthedens nye Grænser.
VI.
Klarsyn.
Betydeligt sjældnere end Telepati er Klarsyn. Dette Fænomen er først saa sent som for circa ti Aar tilbage af franske, tyske og engelske Læger, Fysikere og Psykologer, som gennem et halvt og helt Menneskeliv har undersøgt det, bleven erklæret for en Kendsgerning. Som oftest er Telepati en Forklaring paa Klarsynethed. Men der er forskelligt Slags Klarsyn, hvor Tankeoverføring er ganske udelukket. Ganske vist har Videnskaben her ikke endnu opfattet, at der findes en Slags Tankeoverføring paa det oversanselige Plan, saaledes mellem de Afdøde indbyrdes. Og en vis Form for Klarsyn, den vi kalder Clairvoyance, bestaar netop i Projection af Afdødes Tanker til os, hvorved disse Afdøde bliver synlige for os direkte eller gennem et Medium. Ogsaa naar vor Bevidsthed i Søvn eller i anden Form for Bevidstløshed, træder ud af Legemet og ind i det oversanselige Plan med sit aandelige (Astral) Legeme, er vi klarsynede endda i højeste Grad, idet vi personligt er til Stede dèr, hvor det clairvoyante Medium kun har en Vision eller Audition (for Øret) af Væsener i de hinsides Sfærer.
Klarsynet fremkommer ved den Sjæleudstraaling som vi alle udsender baade fra vort Legeme som fra vor Bevidsthed (vore Tanker). Denne er særlig intens hos Medier, Kunstnere i Inspiration og under Søvnen, og denne Udstraaling af Energier er kun en anden Betegnelse for Æter og Astral Legemet og Auraen, altsaa for Sjælekompleksets Vibrationer. Dette Fludium er magnetisk, og som psykiske Straaler naar det til alle Jordens Egne, Ting og Begivenheder som ogsaa frem og tilbage i Tiden, ligesom det kan rettes mod vor indre Organisme og mod andres som ogsaa mod Jordens Indre. Mødes disse Straaler med beslægtede fra andre Væsener, saa vil det være umuligt helt at udskille Telepati fra Klarsyn.
Visse Medier kan aabne for deres Klarsyn, naarsomhelst de vil, og Mennesker kan udvikle denne Evne i sig baade som en Fare for deres Karakter, og som Følge af et helt aandeligt trænet kærlighedsfyldt Sind. De oversanselige Kræfter er jo, som en Forlængelse af det naturlige Menneskes Karakter, og derfor i ligesaa høj Grad virkende som sort Magi og som hvid Magi.
Som Tankelæsning henfører vi Klarsynet under Telepati, men Klarsynet kan ytre sig baade som Klarsyn i Rummet: Læsning af skjult Skrift, af forseglede Breve, af lukkede Bøger, af Organismen og Vandaarer i Jorden, altsaa gennem Materie. Synet er her ikke knyttet til Øjet, men som en Sansning transporteret til andre Steder paa Legemet eller som en intuitiv Viden i Sjælen. Den blinde og døvstumme Helen Keller skriver, at hun gennem Berøring nød baade Spil paa Instrumenter og Rytmen i en Stemme, og dette saa intenst, at hendes Fingre skælvede i sød Betagelse. Om sit "indre Menneske", skrev hun, at det saa og sansede, hvad der foregik udenom det. De østrigske Medier Rafael Schermann og Otto Reiman kan se Skrift, uden at benytte Øjnene. Og ved et overfladisk Blik paa Skrift kan de kende den Situation, Skriveren er i og hans Karakter. Berømt er Swedenborgs Fjærnsyn i Göteborg af en samtidig Brand i Stockholm, og Fjærnsyn forbundet med Klarsyn tilbage i Tiden finder vi hos det østrigske Medie Karoline Steininger (gift med den svenske Hypnotisør Aug. Moser), som kan se indtil 20 Aar tilbage i Tiden og med Sjælens Øjne har lettet Kriminalpolitiet i dets Opgave, at finde hvor en Forbryder opholder sig. Klarskuen tilbage i Tiden kan gaa saa langt, at Mennesker ved magnetiske Strygninger i Hypnose kan fortælle om deres Liv tilbage til Fødslen og til tidligere Reinkarnationer. Oberst Rochas d'Aiglun foretog i Aarhundredes Begyndelse i Grenoble Fænomenet med 19 Personer, af hvilke nogle kunde se og genopleve Deres Liv helt tilbage til det 17. Aarhundrede. I vore Dage har cand. teol. Bjørkhem i Uppsala gentaget Forsøgene med 19 Personer, af hvilke 13 gav positive Resultater. Forklaringen paa dette Klarsyn, synes at være den som en af Rochas Medier, Eugenie, giver: Hun saa sine tidligere Tilstande udfra sit Astrallegeme, idet hun under Trancen fortalte, at hun saa sig løst fra Legemet og kun forbundet med dette ved et lysende Baand.
Alle er vi ogsaa mere eller mindre fremsynede. Folk, der lever et enkelt, ensformigt Liv i ensomme Egne, har ofte 'The second sight', som Skotlænderen kalder det. De ser sig selv (deres Dobbeltgænger) eller ser Begivenheder, der symbolsk afspejler en nærforestaaende Død hos deres Nærmeste. Klarsynet som Viden om Fremtiden, kender vi alle som Forudanelser. Det er oftest triste Hændelser, der varsles gennem Visioner. Hvis Tid og Rum eksisterede ogsaa udenfor vore sanselige Forestillinger, saa vilde Fremsynethed og Profeti være endnu mere ubegribeligt for os, end det allerede er. Thi dette at kunne se og vide om Begivenheder forud, omstøder alle Forestillinger om Aarsag og Virkning.
(Sluttes.)
  >>