Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Allertydeligst virker dog Tankeoverføringen i bevidstløse Tilstande, naar vor da udtraadte Sjæl materialiserer sig for Modtageren i det fjerne. Afsenderen kan være: En Levende i stærk Sindsbevægelse, i Dødsfare eller en Afdød.

Her et Eksempel fra første Tilstand:

En syg Moder ligger paa Hospitalet og længes en Nat efter sine Børn som er i Hjemmet hos Faderen. Paa samme Klokkeslet vaagner hendes Mand om Natten i sin Seng i Hjemmet og ser sin Kone staa bøjet over Børnenes Seng. Han forfærdes og tror hun er død. Om Morgenen iler han til Hospitalet, men finder sin Kone glad, fordi hun om Natten havde haft Følelsen af at have været hjemme og se til Børnene.

Moderens Tanker har her materialiseret sig som Vision af hende for Manden. Hendes Sjælelegeme har haft Magt til at frigøre sig og være i Hjemmet, hvor hun har set til sine Børn.

Her et Eksempel paa Materialisation af Tanken til Stemme. Afsenderen er i Dødsfare og sender sin Tanke til Hjemmet, hvorved hans Sjælelegeme træder ud og hensætter sig til Hjemmet, uafhængig af de flere tusinde Miles Afstand:

En engelsk Kommandant Aylesbury fortæller, at han som trettenaarig faldt over Bord fra Skibet, da dette befandt sig ud for Øen Bali. Han havde allerede flere Gange været under Vandet, og da han mærkede, at han var ved at drukne, raabte han paa sin Mor, og saa hende og sine tre Søstre sidde i Hjemmet i England i et Værelse, hvor han genkendte Møblerne, særligt en gammel venetiansk Lysekrone. Og alle tre arbejdede de paa noget hvidt.

Skibets Besætning haanede Drengen, da han igen var om Bord: "Hvorfor vrælede du paa din Mor? Tror du, at det kunde hjælpe dig?" – Da han flere Maaneder senere var vendt tilbage til England, og kom hjem og fortalte sin Mor Oplevelsen, bekræftede baade hun og hans Søstre den: "Jeg hørte dig kalde paa mig, og jeg bad Emilie (den ældste Datter) om at gaa ud og se efter dig." – Ogsaa Søsteren berettede: "Det gjorde saa stærkt et Indtryk paa mig, at jeg aldrig kan glemme det. Vi hørte først en Stemme, der svagt kaldte Mor, og vi saa da paa hinanden: Hørte Du nogen kalde? spurgte vi hinanden. Men næppe havde vi sagt det, før vi to Gange med kort Mellemrum hørte Stemmen igen raabe Mor, og det lød saa angstfuldt, at vi alle rejste os, og Mor sagde: "Gaa hen og se efter, hvem det er. Jeg gik ud paa Gaden og spejdede omkring, og Mor blev meget oprevet ved Varslet."

Men selv mellem Personer, der ikke ved noget om hinanden, altsaa hvor Sympati er udelukket, kan Tanken, fra en Person i Dødsøjeblikket, manifestere sig som direkte Stemme.

Da den franske Digter Alfred du Musset i Paris en Nat med nogle Venner kom forbi Louvre, hørte Musset nogen raabe: Jeg er ved at blive myrdet paa Hjørnet af rue Chabanais. Ingen af Digterens Ledsagere hørte noget og lo, da Musset fortalte dem, hvad han hørte. Musset blev uhyggelig til Mode. Man bestemte sig til at gaa til hin Gade, og undervejs derhen hørte Musset stadig denne Kalden. Da de naaede Hjørnet af rue Chabanais mødte de en Baare, hvorpaa der laa en Mand badet i Blod; han havde netop draget sit sidste Suk.

Afsenderens sidste stærke Tanke i Dødsøjeblikket kan materialisere sin Tilstedeværelse ved Bankninger:

Afdøde Minister Klaus Berntsen beretter i sine Erindringer 1921: "Som Dreng, da jeg en Aften med mine Brødre skulde til Sengs, og Far allerede var gaaet til Ro, hørte vi inde fra Storstuen tre vældige Slag som af en Stok mod en stor, jærnbeslaaet Kiste, der stod derinde. Min ældste Bror rev Døren op, men nu var alt stille og Vinduer og Havedør lukket. Mine Brødre løb saa, den ene med Bøsse, den anden med Stok, udad Porten og Gaarden rundt. Det var klart Maaneskin. Da de kom tilbage, spurgte Far dem, om de havde opdaget noget? De svarede nej. Saa mente Far, at det maatte være et Varsel om Død i Familien. Nogle Dage efter fik vi da ogsaa det Budskab, at Fars eneste Søster den Nat var død paa Nedergaard, og at hun i sin Dødstime havde kaldt paa Far, som var den af hendes Søskende, hun holdt mest af."

Og her et Eksempel, hvor Afsenderen er en Afdød, hvem stærk Tilknytning til Sted og Virksomhed, bringer til at manifestere sig visuelt:

En velkendt og agtet Præst i Dublin, Carmichael, døde den 31. Juli 1919. Han havde været stærkt interesseret i Parapsykologi, og Fysikeren Sir William Barrett giver følgende Beretning om sin afdøde Ven: Den 1. November 1921 forrettede Præstens Efterfølger Gudstjenesten i den Kirke, hvori den Afdøde havde præket gennem en Generation. Præsten talte om Livet efter Døden, og straks han var begyndt, saa tre Mænd og to Kvinder blandt Tilhørerne fra forskellige Steder i Kirken og saa langt fra hinanden, at de ikke kunde meddele sig til hinanden, den afdøde Præst ganske tydelig staa ved Siden af Præsten paa Prækestolen, iført Præstekjole og løftende den op paa sin Arm, ganske som han plejede, naar han besteg Prækestolen. De fem Tilhørere paastod ogsaa enstemmigt, at han saa lykkelig ud og nærmest noget yngre, end da han døde.

Tankelæsning mellem Levende er i den Grad en Kendsgerning, at man er gaaet saa vidt at ville forklare Mediers Udsagn i Klarsyn som deres Tale i Trance udelukkende som Telepati, fremkaldt af, hvad Professor Broad i Cambridge kalder en sjælelig Faktor, der forenes med Mediet i Trance. Denne sjælelige Faktor, en Energi som ikke rammes af Døden og er uafhængig af vor Hjerne som af Tid og Rum, skulde da være en Verden af flere Dimensioner, hvori de udtraadte sjælelige Funktioner hos to Individer (til Eks. Medium og Seancedeltager) mødes (Prof. Dr. Alexis Carrels Teori og Dr. Tyrells i "Science and pshycical Phen", London 1938). – Vor Sjæl skulde, efter denne Teori, være en Sammensætning af denne universelle, psykiske Faktor og de materielle Dele i vor udtraadte Bevidsthed og danne vor ny Sjælstilstand efter Døden.

Denne Teori forekommer mig mere kunstig end simpelthen at forklare Telepati, dels som Klarsyn hos mediale Individer til fjærne Steder paa Kloden som ind i det hele Univers og i Fortid som i Fremtid, (fordi disse Begreber kun eksisterer i vor Hjernebevidsthed), dels som Telepati fra Væsener i Verdener af flere Dimensioner: Afdøde eller aldrig paa Jorden fødte, der kan virke ind i vor Verden gennem Medier eller vore i Bevidstløshed frigjorte aandelige Energilegemer.