Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Blev ikke Giordano Bruno brændt som Kætter, fordi han benægtede, at Jorden var Verdens Midtpunkt og videre hævdede, hvad netop nu ved Parapsykologien først ret bekræftes: at Universet var et levende Væsen, der stræbte mod stadigt højere, sjælelige Monader! Blev ikke Galilæi anklaget for Kætteri og stillet for Inkvisationens Domstol og maatte frasværge sin Lære, at Jorden ikke stod stille, hvad jo Sangerne viste. Grundlæggeren af den moderne Fysiologi, Wil. Harwey, satte gennem tredive Aar alle Universitetsprofessorer i Forfærdelse og Forargelse ved at paavise Blodets Kresløb. Og nu fra vore Dage: Dr. Claude Bernards Opdagelse, at den dyriske Organisme frembringer Sukker, skaffede ham alle Kolleger og Læger til Fjender. Pasteur mødte længe lidenskabelig Modstand. Grundlæggeren af Psykoanalysen, den verdensberømte Læge Sig. Freud finder endnu ikke med sin Videnskab Indgang ved mange Universiteter og er død forjaget fra sit Fædreland, fordi han var Jøde. Den første Telefon erklæredes af de berømteste Lærde for at være Bugtaleri. En Forsker, Du Luc, ytrede ærligt om Meteorstenene, at om han ogsaa havde set en saadan falde ned for sine Fødder, vilde han ikke tro sit Syn. At kunne fremstille Flyvemaskiner, der var tungere end Luften, ansaa alle for en sindssvag Tanke.

Saadan kan jeg fortsætte med Eksempler. Dog da Videnskaben selvfølgelig ikke skal være lettroende, overhovedet ikke troende, saa er det en Selvfølge, at den længe maa stille sig afvisende overfor en saa vanskelig kontrollerbar og saa ganske materiel praktisk ubrugbar Viden som den om de mediale Kræfter. At vi fra de store Trossamfund møder endnu mere Modstand – kun ikke saa meget i den engelske Kirke – er kun ventelig; Gejstligheden ønsker ikke at have en eventuel Aandeverden nærmere paa Livet end totusinde Aar. Saa langt tilbage generer den ikke og kan lettere blive Genstand for Tro og for Forkyndelse. Endelig anser Gejstligheden, at psykisk Forskning ogsaa kan blive dens farligste Konkurrent, da den vil fortrænge Troen for at bringe Viden.

Enhver Forsker af de supernormale Kræfter begynder med at benægte deres Eksistens. I det mindste begynder han med stærk Tvivl og en Skepsis, som kan holde sig længe. Mindre skeptisk nu end tidligere, da vi nu, – ikke mindst ved Opfindelsen af Kontrolapparater, – trænger mere og mere ind i Mysteriet. Til Slut bliver nutildags selv den mest haardkogte Materialist – hvis han har Taalmodighed og er saglig – overbevist om, at Fænomenerne er Kendsgerninger. Om Fortolkningen af de psykiske Kræfter kan Forskerne være uenige; men alene det uvidende Menneske kan forkaste dem.

Disse Forelæsninger skulde give Dem en Oversigt over alle de mediumistiske Kræfter og paavise deres Sammenhæng, hvorledes de er kædede ind i hinanden. Et saadant Overblik har jeg ikke fundet nogetsteds. Nogen Teori, der forklarer disse Kræfter, kan jeg ikke opstille, men naturligvis drager ogsaa jeg mine Slutninger, som er den samme som næsten alle Forskere er naaet til. Først i Martinus Analyser faar de en Forklaring.

Ligesaa mange Hypoteser og Teorier der er opstillede om de psysiske Fænomener, ligesaa mange Inddelinger har man givet dem. Oftest inddeles de i fysiske og mentale (psykiske), eller subjektive og objektive. Men ingen af Fænomenerne er helt fysiske, ingen er helt subjektive. Jeg inddeler dem efter som jeg finder de bedst viser deres indbyrdes Sammenhæng og tillige efter deres stigende Grad af Mediumisme: fra Tankeoverføring, som vi jo alle i mindre Grad kender fra os selv i det daglige Liv, og som er uafhængig af vor Karakter og Intelligens, til den højeste Form for Mediumisme, den kosmiske Bevidsthed, som kun forekommer i Forbindelse med højeste Potens af Kærlighed, ydmygt Sind og et rent Hjerte. Og hvad de nærmest psykiske Fænomener angaar, saa viser min Inddeling af disse en stigende Grad af Erkendelse, der kulminerer i den kosmiske Bevidsthed.

Jeg deler Fænomenerne i tre Hovedgrupper:

1. Første Række omfatter de psykiske Fænomener.

2. Anden Række de psykisk-fysiske.

3. Tredje Række de helt psykiske.

Benævnelsen paa en Del af Fænomenerne er græske, det Sprog som vi jo benytter ligefra 'Alfabetet' til 'Parapsykologi' – som oversat er: – ved Siden af eller en Forlængelse af Læren om Sjælen (Psykologien). Første Række vil omfatte følgende:

1. Telepati er Føling paa Afstand, Overføring af Tanker, af Følelser, af Tegninger, Skrift, Syn og Hørelse. Altsaa Fjærnvirkning fra Hjerne til Hjerne af andres Sjælsindhold. Telepati er et af de tidligst undersøgte og tidligst som Kendsgerning anerkendte Fænomener. Endnu for tyve Aar tilbage benægtedes dog dets Eksistens af Videnskabsmænd som Professorerne Titschner, Justrow, Stanley Hall og Alfred Lehman. Fjærnvirkningen finder Sted som Meddelelser fra Underbevidstheden, uden Anvendelse af noget normalt Meddelelsesmiddel. Telepati er altsaa Fællesoplevelse uden synlig Forbindelse. Telepati er typisk for hele Parapsykologien, og den alene giver Beviset for en oversanselig Virkeligheds Eksistens, idet Tankens Kraft viser sig uafhængig af Tid og Rum og uden Medvirkning af vore Sanser. Især som Krydskorrespondance giver Telepati Bevismateriale for at Underbevidstheden ikke strækker til som Forklaringshypotese.

2. Clairvoyance er det franske Ord for Klarsyn og mere benyttet end det græske Kryptæstæsi, skjult Føling, ligesom Clairaudience for Klarhøring. Det omfatter Klarsyn gennem Materien, baade som Læsning af forseglede Breve, lukkede Bøger, af Organismens Indre, og gennem massive Genstande og Klarsyn som Fjærnskuen i Tiden, som Anelser, Varsler, Læsning af fremmed Bevidsthed, af andres og egen Fortid og Fremtid, altsaa ogsaa som Profeti af fremtidige Begivenheder. Videre det subjektive Klarsyn af diskarnerede Væsener, af Dobbeltgængere, af halvpsykiske Naturer og Klarsyn i Drømme. Prof. Charles Richet og Dr. Osty erklærede i 1935 Clairvoyance – heri indbefattet Profeti – for at være en Kendsgerning ligesaa ubestridelig som Forbindelsen af Svovlsyre med Kaliumkarbonat eller Surstoffets Forbindelse med de røde Blodlegemer. Det ansete franske clairvoyante Medium Raul de Fleuriére udtalte i 1926 i sit Foredrag i Paris i Institutet for psykisk Forskning: "Den mediumistiske Evnes Omraade for Viden er umaadeligt stort, for det omfatter i Virkeligheden hele Menneskets Indhold – Sjæl som Legeme – og endvidere denne Mikrokosmos Forbindelse med hele Universet.