Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Du har mistet fodfæstet i livet, længes efter at få fast grund under fødderne, hvor du ikke hele tiden synker ned. Religionerne har ikke noget at give dig, de er som hængedynd.

Du er ateist og realist, men samtidig – selvmodsigende nok – idealist. Du har tre idealer: Det sande, det gode og det skønne. Men du føler, at du aldrig vil kunne forbinde disse idealer med virkeligheden.

Du er vokset op i et miljø, som man nærmest kunne kalde en mental krigszone. Daglige skænderier, foragt og had, til morgen-, middags- og aftensmad. Du føler dig ensom og anderledes og så godt som værdiløs. Der er dårlige fremtidsudsigter for dig. Og dog, de tre idealer lyser et eller andet sted for enden af den mørke tunnel. Men du er født til dette liv, der er, som det er, selvom du mange gange ønsker, at du aldrig var blevet født. Tanken om at gøre en ende på livet dukker naturligt nok op af og til. Så længe du ikke gør alvor af tanken, er du nødt til at leve videre, hvor svært det end føles. Nå ja, helt svært er det jo alligevel ikke. Det går ganske godt for dig i skolen. Du har gode evner for matematik og logisk tænkning.

Nu behøver jeg vist ikke fortælle mere om min start i livet. I, kære læsere og Martinusvenner, har nok allerede gættet, at Martinus og hans verdensbillede ville være noget for mig. Og det blev han/det også, langt om længe. Endelig fik jeg fast grund under fødderne. Nu er størstedelen af mit liv gået. Jeg kan se tilbage og ser mange hårde perioder, men indimellem også lyse. Det, jeg mest af alt føler taknemlighed for, er nok de sværeste og hårdeste passager. Jeg har, takket være Martinus, fået orden på mit verdensbillede. Ja, faktisk en helt perfekt orden. Jeg er blevet helt og holdent forsonet med min fortid. Jeg føler mig ikke længere uden værdi, men indser, at jeg hele tiden må arbejde på at forbedre mig, og det føles meningsfuldt. Det er som om Martinus tager mig ved hånden og siger: "Vær ikke ked af det, alting er godt! Du og alle andre væsener er garanteret en lys og lykkelig fremtid, som er så strålende og vidunderlig, at du dårligt kan forestille dig den. Lidelserne er bare skygger, som fremhæver lyset og gør livet i sin helhed til et strålende, fuldendt og mægtigt kunstværk ".

Jeg føler mig stadig som realist, men er ikke længere ateist. Det billede af Gud og dermed af hele verdensaltet, som Martinus tegner, kan jeg af hele mit hjerte omfatte og tage til mig. Det føles ikke bare troværdigt og ægte, men også tilstrækkelig storslået og mægtigt. Og desuden rummer det faktisk mine tre idealer: Det sande, det gode og det skønne!
 

Oversættelse HL