Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1995/11 side 219
Notitser
 
Velkommen til jul i Klint
Som tidligere år vil vi igen i år tilbyde et julekursus fra den 24.12. til den 27.12. Der vil blive foredrag og tematimer med bl.a. Sv. Å. Rossen, men vi vil naturligvis også fejre julen på god traditionsrig vis med juletræ, musik, juleture i naturen o.a. Der vil blive serveret to måltider pr. dag.
Hjælp til juleforberedelserne
Imidlertid vil julekurset være afhængig af at tilstrækkelig mange melder sig for at deltage i juleforberedelserne, som starter dem 17.12. Udover rengøring skal der julepyntes, købes madvarer ind, og det meste af maden skal være forberedt. Vi satser på en før-juleuge, hvor vi sammen skal hygge os med at tilrettelægge julen. Og hvorfor ikke samtidig håbe på muligheden for en slalomtur på Klintebjerg bakker.
Under selve kurset er det meningen, at deltagerne selv skal være behjælpelig med de praktiske arbejder.
Henvendelse til undertegnede om nærmere information og tilmelding på telefon 59 30 21 77.
Erik Bech Olesen