Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Fra 1914-1931 drev Karen Blixen en kaffefarm i Kenya. Her kæmpede hun med problemer af næsten enhver art, og til sidst måtte hun give op. I breve hjem skriver hun ofte, at "nu kan jeg så godt som se storken" eller "undertiden synes jeg at jeg kan se storken". Hvad hun mente med det, får man en forklaring på i bogen "Den afrikanske farm", der gjorde hende verdensberømt. Nedenfor følger et afsnit fra denne bog. Når det er gengivet her i Kosmos, skyldes det, at Martinus kosmologi i sig selv er en metode til at "se storken", dvs. få så stort et overblik over tilværelsen, at man ikke mister sit livsmod.

 

Da jeg var Barn, viste de mig et Billede – et levende Billede, forsaavidt som det blev til og udviklede sig for øjnene af Tilskueren, medens Kunstneren fortalte. Historien, som hang sammen med Billedet, blev hver Gang gentaget i nøjagtig de samme Ord:

"I et lille rundt Hus med et rundt Vindue i og en lille trekantet Have til, boede der en Mand.

Ikke langt fra Huset var der en Sø med en Mængde Fisk i, som Manden fangede og solgte i Byen.

En Nat vaagnede han op ved at høre en frygtelig Larm, og han begav sig afsted i Mørket for at finde ud af, hvad der var i Vejen. Han løb ned ad Søen til."

Her begyndte Fortælleren, som paa et Kort over en Armés Bevægelser, at trække Mandens Rute op.

"Først løb han sydpaa. Her snublede han over en Sten, som laa midt paa Vejen, og lidt efter faldt han i en Grøft, kom op igen, faldt i en anden Grøft, kom op igen, faldt i en tredje Grøft og kom til sidst ogsaa op af den.

Han forstod nu, at han havde taget Fejl, og at Larmen ikke kom fra denne Kant, og han løb tilbage mod Nord. Men da han var der, mente han igen at høre, at Larmen kom sydfra, og han løb samme Vej tilbage. Han snublede først over en stor Sten, som laa midt paa Vejen, og lidt efter faldt han i en Grøft, kom op, faldt i en anden Grøft, kom op, faldt i en tredje Grøft, og kom tilsidst ogsaa op af den.

Nu kunne han bestemt høre, at Larmen kom fra Enden af Søen. Han styrtede da derhen og saa, at der var en stor Lækage i Dæmningen her, og at alt Vandet, og Fiskene med strømmede ud gennem Hullet. Han tog da fat paa at stoppe Lækken til, og arbejdede paa det hele Natten, og først da hans Arbejde var færdigt, vendte han tilbage til sit Hus og gik i Seng.

Da Manden nu vaagnede næste Morgen og saa ud af sit lille runde Vindue" – saadan sluttede Historien med saa megen dramatisk Effekt, som Fortælleren kunne lægge i Ordene – "hvad saa han da –?

En Stork!"

 

Jeg er glad over, at jeg har hørt denne historie, og jeg vil huske på den i nødens time. Manden i historien blev grusomt narret, og svære hindringer blev lagt på hans vej. Han må dog have tænkt: Hvilken lang række uheld! Hvor det dog går op og ned for mig! Han må have undret sig over, hvad meningen vel kunne være med alle hans prøvelser, han kunne ikke vide, at det var en stork. Men gennem hele hans lidelseshistorie holdt han sig sit formål for øje, intet fik ham til at vende om og gå hjem, før han havde fået sit arbejde gjort. Han fuldførte løbet og bevarede troen. Den mand fik også sin belønning, om morgenen så han storken. Da må han have leet højt.

Den mørke, trange vej jeg løber på, den dybe grube hvori jeg nu ligger, på hvilken fugl kan de vel være kløerne? Når mit livs tegning er fuldført, skal da jeg, skal da andre folk se en stork?

Infandum, Regina, jubes renovare dolorem (Du byder mig, dronning, at genopvække erindringen om en usigelig smerte):*) – Troja i flammer, syv års landflygtighed, tretten gode skibe gået tabt. Hvad skal der komme ud af det? "Uovertruffen elegance, majestætisk værdighed og uforlignelig sødme".

Man læser den kristne kirkes anden trosartikel med forfærdelse. "Ophængt på korset, nedtaget og begravet, nedfaret til helvede, på den tredje dag igen opstanden, siddende ved Guds, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde". Hvor det går op og ned, mere frygteligt endnu end for manden i historien. Hvad kommer der ud af det? Den anden artikel i den halve verdens trosbekendelse.

------------------------

*) Inledningsordene til beretningen om Trojas undergang i Vergilius "Aeneiden"