Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

I nærværende KOSMOS er Instituttets årsregnskab for året 1989 – udarbejdet i juni 1990 – offentliggjort.

Meningen med offentliggørelsen af årsregnskabet er selvsagt ikke at give en belæring eller en skoling omkring den skattepolitiske lovgivning, som i hvert fald ikke kan betragtes som så klar og logisk, som vi kender det fra Martinus analyser. Derimod skulle de regnskabshovedtal, der fremgår af de næste sider, gerne fortælle læseren, hvilke aktiviteter Instituttet har beskæftiget sig med i 1989, og hvad udgifterne hertil har været.

Som revisor og økonomisk rådgiver kan jeg i øvrigt meddele, at revisionen ikke har udtrykt kritiske bemærkninger til den ved lov krævede revision.

For så vidt angår udgifterne er der heller ikke i 1989 sket væsentlige stigninger. De konstaterede stigninger falder især på sociale ydelser, portoudgifter samt kontorartikler og tryksager, ligesom der har været en stigning i udgifterne til ejendommenes vedligeholdelse, samt bogudgivelser.

Selvom driftsresultatet 1989 var tilfredsstillende, er det stadig nødvendigt, at Instituttet også er meget opmærksom på, at de resterende skattemæssige underskud fra 1985 og 1986 senest skal "anvendes" i årene 1990 og 1991, hvis ikke beløbene er "tabte".

Det er derfor meget nødvendigt, at der føres en forsigtig og fornuftig omkostningspolitik.

Administrationen må fortsat tage højde for de økonomiske muligheder, som er tilstede og tilrettelægge sine forretningsgange i overensstemmelse hermed og den skiftende lovgivning.

Der ligger til stadighed store opgaver og venter for Instituttet, selvom vi alle de sidste 10 år har kunnet glæde os over en fortsat fremgang, når tænkes på betaling af gældsforpligtelser, renovering og vedligeholdelse af Instituttet og Martinus Center, forbedret udgave af KOSMOS, oprettelse af mindestuer, oversættelser osv.

Jo, der har været stor grund til at fejre 100-års-dagen for Martinus' fødsel den 11. august 1990. Det var en stor bekræftelse at erfare, at atmosfæren omkring Martinus og Instituttets arbejde netop denne mindedag var præget ikke alene af mange glade mennesker, men også af en ånd af medmenneskelig kærlighed og tolerance, som Martinus ønskede skulle præge hans arbejde.

Jeg håber vi sammen går lysere tider i møde. Det afhænger af os selv eller, som Martinus udtrykker det i – LIVETS VEJ – "Det evige liv" (og det er det liv, vi alle lever hver dag, F.B.) "er et guddommeligt kærlighedseventyr, en guddommelig eventyrverden, et livets allerhøjeste kunstværk, bygget op af mørke og lys i disse to kontrasters uendeligt mange aspekter."

Det kan simpelthen ikke beskrives smukkere og mere fortællende.

Selvom vi lever i en moderne og højt oplyst tid, ligger vi mennesker stadig under for megen primitivitet og overtro.

Derfor er dét kunstværk som Martinus har skabt for menneskeheden stadig ikke mentalt frigjort for den del af marmorblokken, der ikke hører med til selve kunstværket.

Det, som vi (menneskeheden) derfor må arbejde os hen imod er, at vi hugger løs og fjerner de overflødige marmorbrokker (livserfaringerne) og omhyggeligt værner om det, der bliver tilbage af kunstværket (det rigtige menneskeliv).

I 1990 og årene fremover må vi leve os endnu mere ind i Martinus I tanker, som er beskrevet så klart i ÅNDSVIDENSKABENS NØDVENDIGHED:

"Kun en virkelig tanke- eller åndsvidenskab kan genoprette menneskehedens sjælelige eller åndelige stabilitet" – og når dette går op for menneskeheden, så opdages det snart at "virkelig 'videnskab' er en beretning om realistiske kendsgerninger eller erfaringer", og at "verdens frelse er ikke et spørgsmål om national magtforøgelse. Den er ikke et vare- eller pengeproblem, men et psykeproblem".

Regnskabet findes på de følgende sider.